Psykologi

Sandt eller falsk: 8 myter om intelligente mennesker

Er du rigtig klog? Eller kender du nogen, der er det? Det er nemt at forfalde til mindreværd, hvis man står over for en person, der bare er lynende skarp. For de kloge ser vel lidt ned på os med jævne hjerner, gør de ikke? Ann. C. Schødt, der er specialist i at udvikle særligt begavede mennesker, guider dig igennem myterne om de højintelligente.

Myte 1: Højtbegavede mennesker ser ned på os almindelige
Falsk. Der er faktisk flere fordomme den anden vej. Der findes dog folk i Mensa, der kalder normalbegavede for 'mugglere', som er en nedsættende betegnelse for mennesker uden særlige evner fra bogen om den magiske dreng Harry Potter. Men det er mere udbredt, at der findes et tabu omkring intelligens. Janteloven kommer hurtigt op til overfladen, og man må helst ikke sige højt, at man er velbegavet. Man vil helst være som de andre.
 
Myte 2: Højtbegavede mennesker er ofte autister
Falsk. Autister er ofte intelligente, men intelligente mennesker er ikke specielt ofte autister. En stor procent af autister er vel- eller højtbegavede. Men en tiendedel af alle i Danmark er velbegavede eller højtbegavede, og de er jo ikke alle sammen autister. Begavede mennesker er til gengæld ofte særligt sensitive. De har mindre filter, lav modstandskraft overfor pres, stress og afvisninger og kritik. Lyde og lugte kan også påvirke dem kraftigt. Det tager lang tid at komme tilbage på sporet og få fokus på opgaven, når noget har slået dem ud, eller de er blevet forstyrret. Til gengæld er de gode til at fornemme, hvordan andre har det, og kan mærke, hvis der er forandringer i luften.
 
Myte 3: Højtbegavede mennesker har arvet intelligensen fra deres forældre
Sandt. En mor og en far, der er velbegavede, får et begavet barn. Det samme gælder, hvis forældrene er godt begavede, men ikke selv har opdaget eller bruger det. 50-80 procent af intelligensen er arveligt betinget. Det betyder, at 20-50 procent bliver stimuleret eller hæmmet af miljøet. Hvis du har nogle forældre, der gider tale med dig, diskutere og indvie dig i forskellige emner, så har du bedre forudsætninger end dem, der ikke bliver stimuleret. Så miljø er vigtigt. Men hvis den motor, du har mellem ørerne, er skabt til at køre 110 km i timen, kommer du selv med de bedste vilkår ikke til at presse den op på 130. Og omvendt til en hvis grad: Man bliver sløvere, hvis man ikke bruger sin intelligens.
 
Myte 4: Højtbegavede mennesker er meget bevidste om deres fortrin
Sandt og falsk. Nogle ved fra barnsben, at de er bedre begavet end andre og mærker det på daglig basis. Men man ved ikke altid selv, at man er velbegavet. En del bliver meget overraskede, når de får tal på intelligens. Ofte er folk uvidende om deres intelligens, før de er endog meget voksne. Jeg har en kunde, der var 50 år, da hans chef anbefalede ham et udviklingsforløb. Han var blandt den allerøverste 1 procent, men mente ikke selv, han lå der, tværtimod. Han mente, at mange af hans venner var klogere end ham, fordi de var direktører. Derudover har jeg mødt en del kvinder, der tror, at barnet har arvet begavelsen fra faderen. Dette kan handle om en form for beskedenhed, men det kan også være imposter syndrome, hvor en person overvurderer andre og undervurderer sig selv. Man kan få den opfattelse, at når det her er nemt for mig, så er det også nemt for andre,og hvis man bliver færdig med opgaverne før de andre, gør den lave selvtillid, at man tænker , at man nok har lavet fejl eller misforstået noget! En intelligenstest kan hjælpe mennesker med at forstå sig selv. At vide, man er godt begavet, er en vigtig brik i et menneskes selvforståelse. Det giver også en bedre forståelse af andre – og overbærenhed i erkendelsen af, at det ikke er alle, der har det lige så nemt som en selv.
 
Myte 5: Højtbegavede mennesker mangler ofte empati
Falsk. Højtbegavede scorer mindst lige så højt som andre på empati. Hvis højtbegavede menneske er socialt kejtede, er det derfor ikke fordi, de mangler indlevelse, men social træning. Det, som begavede mennesker alle har tilfælles, er nemlig, at de har haft en asynkron udvikling. De forskellige spor – den mentale, den fysiske og den følelsesmæssige alder – i den personlige udvikling følges ikke ad. Som børn var de mentalt foran i deres udvikling. Børnene søgte voksenkontakt, fordi det var der, de blev respekteret og lyttet til og fik modspil, eller de fordybede sig i bøger eller spil. Begge dele var sjovere og mere udfordrende end kontakt til jævnaldrende. Men den begavede person har dermed heller ikke været med til de rollespil og lege, der træner barnet i sociale regler. En dreng på 7 år kan for eksempel på nogle områder svare til en dreng på 12-13 år; selv om han går i 1. klasse, kan han løse 5. klasses opgaver i matematik. Men følelsesmæssigt kan drengen godt være 4 år. Der er dog ingen automatisk sammenhæng mellem at være langt fremme mentalt og så tilbage på følelserne. Det kan svinge i alle retninger. De begavede unge går desuden i puberteten i samme alder som andre, det vil sige vekslende.
 
Myte 6: Højtbegavede mennesker er oftere mænd end kvinder
Falsk. Men der er flere mænd med i Mensa, end der er kvinder. Kønnenes intelligens kan være forskellig, så flere mænd scorer højt på den matematiske og logiske intelligens end kvinder. Der er måske en statistisk tendens til, at kvinder er lidt bedre på det sproglige område end mænd og omvendt i forhold til logisk intelligens. Men forskellen kan lige så vel hænge sammen med, hvordan vi fremroser forskellige typer begavelse hos vores børn, eller hvad der er blevet opmuntret hos os selv: Det er ikke særlig sexet at være en ung pige, der er højt intelligent. Det kan godt skræmme nogen væk. En pige skrev på min blog engang, at hun hellere ville have haft store bryster end at være god til matematik. Drenge kan oftere godt lide at føle sig som den bedste eller klogeste, mens de fleste piger lærer at underspille deres begavelse.
 
Myte 7: Højt begavede mennesker har nemt ved alting
Falsk. Det er indlysende, at nogle ting er nemmere, end hvis man var lavt begavet – typisk ting som at forstå komplekse sammenhænge, løse opgaver og lære nye færdigheder. Men de intelligente har bekymringer, kærestesorger og usikkerheder som alle andre – plus de særlige udfordringer, det kan give at være klogere end de fleste. Desuden kan intelligensen være mere eller mindre bredspektret: Nogle er særligt begavet på ét felt, andre er på mange felter. At være velbegavet betyder ikke, man kan alt. Der kan godt være områder, hvor den, som er hammerbegavet, er totalt uduelig, fx til at læse kort. Eller man kan være ordblind, talblind, totalt tonedøv eller have en dårlig grovmotorisk koordinering.
 
Myte 8: Højtbegavede mennesker er tit ensomme
Sandt. Mange savner ligestillede lige fra barnsben. Hører du som barn til de bedst begavede 5 procent (gifted children), så er du anderledes end de øvrige 95 procent, og det kommer til udtryk, uanset om man kender sin IQ eller ej, fx i humoren. Den intelligente dreng eller pige vil typisk grine ad andre ting end de andre unger. Børn, hvor en høj begavelse skinner igennem, bliver ofte mobbet eller ekskluderet, fordi de andre børn kan føle sig mindre dygtige eller ligefrem dumme sammen med dem, men fordi de er i flertal, har de magten til at mobbe. Som voksne kan begavelsen blive til en udfordring på jobbet. De andre forstår simpelthen ikke, hvad man siger og kan ikke følge med. Møder kan være dræbende, fordi kollegerne kan bruge meget lang tid på at diskutere et emne, som den begavede helt fra starten har fremsagt løsningen eller konklusionen på. Man skal være omhyggelig med de ord, man vælger, ellers ender man med at skulle forklare sig mange gange og på flere måder. Det er demotiverende, ikke mindst hvis det er chefen, du sidder overfor. Intelligente springer desuden gerne fra emne til emne uden mellemregninger. De kan typisk heller ikke redegøre for hele processen, som det ofte forventes – der er kun A og Z. Det taber man andre på. Også i forhold til kærlighed kan det være udfordrende at være bedre begavet end de fleste. I kærlighed skal man nemlig have en, der er ca. lige så intelligent som en selv. Kloge krager søger kloge mager. Er man på niveau, fungerer kommunikationen meget lettere. Er man højt begavet, er der dog langt mellem snapsene. De andre parametre, som at man finder den anden sympatisk og attraktiv, skal jo stadig også matche. En del af de velbegavede kvinder finder sammen med mænd med Aspergers syndrom (mild form for autisme) i deres ofte langvarige søgen efter en intelligent partner, der kan give dem modspil.
 
Om eksperten, Ann C. Schødt
Forandringsfacilitator med fokus på udvikling af potentialet hos de 10 procent bedst begavede danskere. Hun hører selv hjemme blandt de 3-9 % mest intelligente. Bestil en intelligenstest på hendes hjemmeside og læs mere på belastendebegavet.dk.
Læs mere om: