robot
Depression

Ny viden: Ville du gå i terapi hos en robot?

Kunstig intelligens inden for psykiatrien er blevet et hedt debatemne i udlandet, hvor både Sverige og USA er langt fremme i forsøg med robot-terapeuter. Bliv klogere på, hvorfor robotterne siges at kunne hjælpe i psykiatrien.

Robot-terapeuter kan blive fremtiden

Ellie er en kvinde i 30'erne med mørkt hår og en ubestemmelig etnicitet. Man kan ikke se, hvor hun kommer fra. Hun taler med en venlig og tryg stemme.

– Jeg er ikke terapeut, men jeg er her for at forstå mennesker bedre. Og jeg vil rigtig gerne lære dig bedre at kende, siger hun og slår imødekommende ud med sin højre arm.

– Hvordan har du det sådan en dag som i dag?, spørger hun sin patient, en mand i tyverne iført en ternet skjorte.

– Jeg har det fint, svarer manden og griner lidt nervøst.

– Det glæder mig at høre, siger Ellie og nikker. Hvor kommer du fra?

– Los Angeles.

– Åhr, jeg kommer selv fra L.A., siger Ellie.

Hun er opmærksom, reagerer på patientens følelses­udtryk og stiller uddybende spørgsmål. Hun udstråler den medmenneskelige egenskab empati. Men hun er reelt bare en vituel, computeranimeret interviewer, som man har skabt i forbindelse med projektet SimSensai på University of Southern California i Los Angeles.

Skal spotte psykiske lidelser

Samtalen stammer fra en kort prøvefilm, hvor Ellie interagerer og taler med en rigtig person. Hun stiller en række forskellige spørgsmål med det formål at finde ud af, om personen, hun "taler" med, har tegn på eksempelvis posttraumatisk stress, PTSD, og depression.

 Udover talegaver er Ellie udstyret med ører og øjne: Et webkamera scanner den person, hun taler med under samtalen. Kigger på ansigtsudtryk og ser, hvordan patienten for eksempel placerer hovedet. Der er bevægelsessensorer, som aflæser hans gestus og kropsholdning. En mikrofon lytter med for at bedømme, om personens stemme lyder trist eller glad, træt eller eksalteret. Og ud fra de aflæsninger af person­ens tale, kropssprog og mimik tilpasser Ellie yderligere kommentarer og nye spørgsmål til patienten.

LÆS OGSÅ: Virker placebo - selvom vi ved, vi snyder?

Projektet, som er delvist finansieret af det amerikanske forsvarsdepartement, er en del af et forsøgsprojekt, hvor man forsøger at finde ud af, om soldater, der har gjort militærtjeneste i Afghanistan, har tegn på PTSD.

Bots eller chatbots er robotter i apps og på nettet, som vi kan tale med og søge hjælp hos, og som i tilfældet med soldaterne kan screene patienter og se, hvem der har brug for hjælp. Og den amerikanske psykolog Skip Rizzo, som står bag projektet på University of Southern California, og som er en af Ellies fædre, mener, at samspillet mellem soldaterne og den virtuelle terapeut fungerer fint.  

– Når soldaterne vender tilbage fra Irak eller Afghanistan, bliver de bedt om at udfylde et spørgeskema om deres mentale helbredstilstand. De har en tendens til at svare nej-nej-nej på alle de spørgsmål i skemaet, der handler om, hvorvidt man opfatter tilværelsen som tung. Det virker stigmatiserende, og der er en frygt for at man bliver stemplet, hvis man indrømmer, at man har problemer. Men når soldaterne bliver konfronteret med den virtuelle interviewer, og hun stiller dem nøjagtig de samme spørgsmål, er det, som om de har mange flere symptomer. Vi opdagede, at de var meget mere parate til at tale om de sørgelige og svære ting, de havde oplevet, med Ellie.

 

LÆS OGSÅ: Tør du gøre det, du drømmer om

Et supplement til terapeuten

Skal Ellie og andre robotter så erstatte rigtige terapeuter? Det er ikke planen, understreger Rizzo, som har mange års erfaring med at kombinere kunstig intelligens og psykiatrisk behandling.

– Det handler mere om at udfylde de huller, som psykiatrien ikke får øje på og fanger, eller at være et første skridt til hjælp. For eksempel kan krigsveteraner gå på nettet og interagere med en virtuel person eller terapeut, som stiller spørgsmål og måske giver nogle enkle råd i slutningen af samtalen a la: "At dømme ud fra de ting du har fortalt mig i dag, lyder det, som om du har nogle vanskeligheder og noget at bokse med i øjeblikket. Hvis du har mod på at give mig dit postnummer, kan jeg give dig en liste over steder i dit lokalområde, hvor de kan hjælpe dig."

Louis-Philippe Morency, der er forsker på Carnegie Mellon University i Pittsburgh, er en af de andre medskabere af Ellie, og han har også specialiseret sig i kombinationen af kunstig intelligens og psykiatri.

I øjeblikket arbejder han og hans medforskere på at udvikle MultiSense, som er en teknologi, der kan anvendes sammen med Ellie-projektet, som har til formål at analysere ansigtsudtryk, gestik og stemmeføring hos mennesker, der lider af psykiske sygdomme og traumer. Blandt andet kan teknologieb spore den måde, folk griner på og vurdere, om en person er deprimeret. 

Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. PSYKOLOGI. Klik her for at læse mere

Louis-Philippe Morency er enig med Rizzo i, at det ikke handler om, at robotterne skal erstatte mennesker.   

– Det handler om at supplere psykiaterens vurdering og for eksempel hjælpe med at stille en diagnose. Undersøgelser har vist, at klinikere som terapeuter og psykiateres evne til eksempelvis at vurdere menneskers stemmer (er de deprimerede eller ej, red) ikke er så præcis, som de selv tror. De lægger ikke altid mærke til, at en patients måde at tale på ændrer sig over tid, at personen måske begynder at tale langsommere eller har et andet toneleje fra en terapitime til den næste. Den software, vi arbejder med, kan hjælpe terapeuterne med virkelig at "lytte" til patienterne på alle måder og se, hvordan deres tilstand udvikler sig over en periode.

Der er dog stadig en del faldgruber ved kunstig intelligens i så ekstrem grad. For eksempel at forskellige dialekter eller tonelejer kan føre til mistolkning af sindsstemninger. Og så rejser brugen af kunstig intelligens både retsmæssige og etiske spørgsmål omkring patientdata. 

Læs mere om: