narcissist
Parforhold

21 tegn på, du lever sammen med en narcissist

Blandt terapeuter er der nu begyndt at komme et større fokus på, at en narcissist kan være årsag til problemer i parforholdet, hvor man førhen stort set altid tilskrev problemerne dårlig kommunikation. Se 21 tegn på, du er sammen med en person med narcissistiske træk.

En psykisk lidelse kan være opslidende for enhver relation. Også narcisissme. Den måske lidt oversete lidelse er ikke kun ødelæggende for personen, der har den, men også for de pårørende, som hele tiden må finde sig i de ting, som sygdommen medfører. Disse personer vil højst sandsynligt føle sig som en puslebrik i narcissistens liv, der skal være succesfuld på mange punkter blot for at leve op til de krav, narcissisten har til det perfekte liv. Her kan du læse 21 tegn, som viser, om din partner er narcissist - eller har mange narcissistiske træk. Jo flere tegn, du kan nikke genkendende til, jo værre står det til:

21 ting, der kendetegner en narcissist

1. Føler han sig ofte forbigået eller misforstået af andre med en følelse af ikke at blive anerkendt nok for det, han gør?

2. Har han svært ved at tage imod noget, han synes lyder som kritik – også selv om det ikke er det?

LÆS OGSÅ: Sådan spotter du en narcissist

3. Holder han fast i sin egen tolkning og vil ikke lytte til dine forklaringer, når du forsøger at forsvare dig mod en falsk anklage fra ham?

4. Var han stormende forelsket i dig i starten, men er det efterhånden kun dig, der sørger for, at der er følelser imellem jer?

5. Bliver han tit enten fornærmet, kold eller rasende, hvis du ikke indretter dig efter hans behov?

6. Har han ingen nære venner, men er omgivet af mennesker, der beundrer ham uden rigtigt at kende ham?

Køb abonnement på Psykologi her >

7. Har han svært ved at sætte sig ind i andre menneskers situation eller følelser, hvis de går på tværs af hans værdier?

8. Bliver han ved med at argumentere, indtil han enten får ret, hver gang I er uenige om noget, eller er det altid ham, der siger, at han ikke vil diskutere det mere og stopper diskussionen, hvis du forsøger at stå fast?

9. Føler han sig som offeret i jeres forhold, hver gang I skændes?

10. Har han ingen selvironisk distance og er ude af stand til at grine ad sig selv?

11. Skyder han altid skylden på alle andre end sig selv, når noget går galt?

12. Nægter han at stå til ansvar for hans dårlige opførsel?

13. Får han dig til at føle dig utilstrækkelig?

14. Tænker han kun på sit 'image' og hvordan tingene ser ud i andres øjne?

15. Har han svært ved at komme i kontakt med egne følelser eller ignorerer han dem ligefrem?

16. Er han mere bekymret for, hvordan din eller dine børns adfærd har af negativ effekt på ham, end på at forstå og acceptere, hvem du og børnene er som mennesker?

17. Spørger han aldrig ind til din dag eller dine følelser - bare engang imellem?

18. Har du en konstant følelse af mangel på følelsesmæssig nærhed med din partner?

19. Stiller du konstant spørgsmålstegn ved, om din partner elsker dig?

20. Opfører han sig kun kærligt over for dig, når der er andre omkring til at se det?

21. Når der sker noget frygteligt i dit liv (fx ulykke eller sygdom), er hans første reaktion så, om du er okay dig eller er fokus på, hvordan det vil påvirke ham selv?

Kilde: Psykoterapeut Christina Copty , Psychologytoday.com

Hvad er en narcissisme?
Narcissisme er en personlighedsforstyrrelse, som er kendetegnet ved, at man føler, man er noget ganske specielt, og af den grund har krav på at blive behandlet bedre end andre mennesker. En narcissist vil typisk blive vred, hvis andre mennesker kritiserer eller står i vejen for ens planer. Narcissisten vil gerne være i centrum og har svært ved at sætte sig i andres sted. Han vil som oftest lægge meget vægt på de ydre og materielle værdier, at have en høj titel, bo et luksuriøst og prestigefyldt sted og køre i en dyr bil.
Bag denne fornemmelse af storhed gemmer der sig ofte en tomhedsfølelse, og narcissisten er i stor risiko for at få en depression eller kommer ud i et misbrug.
 
Årsager til narcissisme
Ifølge udviklingspsykologien er det helt naturligt at være narcissistisk, når man er 1-1 ½ år gammel. Det er dog ganske åbenlyst, at det er en fase, man gerne skal komme over, som man bliver ældre. Man ved ikke, hvad de præcise årsager til narcissistisk personlighedsforstyrrelse er, men for de fleste opstår det i den tidlige voksenalder. Arvelighed spiller sandsynligvis en rolle, men de væsentligste grunde skal findes i barndommen. Misbrug, forsømmelse eller overdreven forkælelse fra omsorgspersonerne kan medføre en større risiko for, at personlighedsforstyrrelsen bliver et problem.
 
I det internationale diagnosesystem, som vi også gør brug af i Danmark, findes den narcissistiske personlighedsforstyrrelse ikke, men betegnes i stedet som en anden type personlighedsforstyrrelse. I USA er det derimod en selvstændig diagnose. 
Kilde: NetPsykiater.dk
 
LÆS OGSÅ: Eksperten: En person med narcissistiske træk ødelægger din virkelighedsopfattelse
 

Læs mere om: