https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1340_faa_oejenvipperne_til_at_syne_af_mere.jpg
Skønhed

Sådan får du dine øjenvipper til at syne af mere

15. oktober 2013
af Charlotte Hallbæck
Hvad gør man, hvis man ikke stod forrest i køen, da der blev uddelt fyldige vippehår? Få skønhedsekspertens tips

Øjenvipper er fra naturens side bare designet til at fange støv og andet, der kan sløre synet og måske skade øjnene. Ikke desto mindre er vipperne et big issue i makeup-moden – og af samme grund lancerer de forskellige makeupbrands hele tiden nye mascaraer, der er designet specifikt til at give vipperne et boost. Men problemet kan opstå, hvis dine øjenvipper som udgangspunkt bare er en række tynde ”flueben”, der slet ikke kan bære al den kalorietætte vippesværte.

LÆS OGSÅ: Se makeupbommerten der gør dig 5 år ældre

Så hvad gør man, hvis man ikke stod forrest i køen, da der blev uddelt vipper? Her får du skønheds-journalist og –blogger Lise Grossmans gode tips:

#1
Få fat i en øjenvippebukker. Buk vipperne tre steder: Inde ved øjenlåget (pas på ikke at nive huden) og herefter midt på vippen og til slut 1-2 millimeter fra spidsen. Lad være med at trykke så hårdt, at vipperne knækker, gentag hellere turen fra rod til spids til buen holder. Og man bukker selvfølgelig kun på rene vipper.

#2
Tegn med brun, grå eller sort øjenblyant helt ned mellem vippehårene. Vi taler altså ikke eyelinerstreg langs med og oven for vipperne, så du behøver ikke ”holde tungen lige i munden”. Sørg for at blyanten er spids, så kommer der ikke så meget farve på huden. Bagefter skal du nemlig tage en vatpind og stryge efter langs vipperne, så der kun er farve nede mellem hårene. Allerede nu vil du kunne se effekten, og hvis man har mørke vipper eller får dem farvet, så kan det lille trick alene måske gøre det.

#3
Slut med mascara – vandfast, hvis du har bukket vipperne. Der er mere voks i vandfast mascara, det er derfor, den ikke retter vippehårene ud, og det er også derfor, den skal fjernes med en dobbelt-faset eyemakeup-remover. Hvad tid og besvær angår, så er der ikke den store forskel på, om vatrondellen er vædet med lunkent vand eller med en øjenmakeupfjerner. Øjenmakeup skal altid fjernes HELT. Hver aften.

LÆS OGSÅ: Sådan får du de perfekte bryn - makeupartistens bedste tips

Brug for mere hjælp?

# Ekstra grokraft med et vippeserum. Der findes flere forskellige på markedet, men fælles for dem er, at de får vipperne til at blive både længere og får dem til at syne af mere.

# False lashes. Vælg de små vippebundter og nøjes eventuelt med tre/fire stykker på øjets yderste halvdel. Tag fat om vippen med en pincet (husk at vende den rigtigt), dup lidt lim på og placér den helt ned mellem dine egne vipper (de bliver ikke revet af, når snydevipperne skal fjernes).

Få flere beauty-tips på Lise Grosmanns skønhedsblog beautyblog.dk

https://imgix.femina.dk/1340_fyldigere_vipper_lise_grosmann.jpg

Læs også