https://imgix.femina.dk/media/article/bli_ny_anita_agnemyr_6.jpg
Skønhed

Guide: Sådan laver du flotte røde læber

13. september 2017
af Anne-Sophie Jessen
De rødmalende læber er et hit netop nu. Og da de jo er noget af det mest kvindelige og sexede, så er det bare med at springe på tendensen. Vent ikke med dem, til du bliver inviteret på fest og spas. Den røde mund er genial til at drysse lidt flirt over en grå tirsdag.

Kom i gang

https://imgix.femina.dk/laebe1.jpg

Først markeres læbernes form med en læbeblyant. Den lidt hårde streg blødes let op med læbestift påført med pensel. Dermed rammes læberne ind uden, at det ser for tegnet ud.

https://imgix.femina.dk/laebe2.jpg
Resten af læberne påføres læbestiften – igen med pensel, som giver en bedre kontrol end ”frihånd” og arbejder farven godt ind i rillerne.
https://imgix.femina.dk/laebe3.jpg

Så rettes der af med lidt foundation rundt om læberne for at definere formen. Og til slut kommes en anelse lys perlemorsskinnende hightlighter i amourbuen. Det gør, at overlæben synes fyldigere.

5 ekstra tips til den røde mund

1. Skal du skabe opmærksomhed på dine læber med en rød farve, så sørg allerførst for, at de er bløde og lækre. Det gør du lettest – og billigst – ved at skrubbe dem let med en vaskeklud. Helt ligesom man skrubber huden blød. 2. Gennemfugtede læber danner det bedste udgangspunkt for en smuk rødmalet mund. Sov med læbepomade på læberne om natten, og vågn op med babyblød kyssemund. 3. Når du vælger den røde læbestift, så er det en god idé at ofre lidt ekstra tid på at gøre din hudtone i ansigtet jævn og dæmpe røde områder. Den røde læbestift fremhæver nemlig alt, hvad der er rødt. 4. Brug en læbeblyant i samme nuance som læbestiften langs læbekanten, så farven ikke flyder ud. Du kan også tegne hele læben op med blyanten og så lægge læbestiften ovenpå. Det får farven til at holde længere. 5. Husk at kysse en serviet, når du har malet læberne færdige. Så fjerner du overskudsfarven og undgår, at farven sætter sig på tænderne.

Produkter der giver et flot resultat

Læs også