tessa
Makeup

Tessa deler kæmpe overraskelse: Lancerer makeup-kollektion

1. maj 2024
af Maria Hoang
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Sjakalinas kan godt begynde at stille sig i kø foran Matas.

– Overraskelserne bliver ved med at komme.

Det skriver Tessa på sin TikTok, hvor hun afslører, at hun i morgen lancerer en makeup-kollektion under navnet Tessa Beauty.

I videoen kan man se, at der kommer til at være lipgloss, øjenvipper og negleprodukter, der kan give det helt rigtige Vestegns-look a la Tessa.

På TikTok fortæller den 26-årige rapstjerne, at kollektionen kan købes i Matas fra i morgen, og at den er lavet i samarbejde med kosmetikfirmaet GOSH.

Det er ikke første gang, Tessa overrasker med nyt til cv'et.

Tilbage i marts afslørede TV 2, at Tessa skal spille over for Iben Hjejle i en ny tv-serie.

Artiklen blev først bragt hos Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs også