Katie_Holmes
Stil

Katie Holmes' buksevalg vækker opsigt: Det er jeans, som du aldrig har set dem før

3. maj 2023
Af Rose Maria Boelsmand
Foto: MEGA
Det er jeans, som du aldrig har set dem før.

Denne artikel blev første gang bragt af ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

Der er intet nyt i, at Katie Holmes tyr til en klassisk jeans, blazer og T-shirt-kombination til en offentlig begivenhed, men alligevel formår hun at overraske med selv de mest basale sammensætninger.

’Dawsons Creek’-stjernen medvirkede i starten af april i talkshowet ’The Drew Barrymore Show’, og her løftede hun den klassiske tøjkombination med et par jeans, der mildest talt vakte opsigt.

De jeans, der var tale om, var nemlig ikke blot i en tre-farvet blok-vask, men var også besat med stjerneformede krystal-mønstre, der løftede basis-looket fra ordinært til ekstraordinært.

Katie_Holmes

Med disse jeans beviser Holmes altså, at det ofte bare er de små detaljer, der gør hele forskellen for at få det mest simple look til at skille sig positivt ud – og bringe lidt fest ind i hverdagen. Og vi elsker alt ved det.

Pyntede jeans, som Holmes’ 3.1 Phillip Lim-eksemplarer, er blot endnu et eksempel på trends fra 00’erne, der finder vej ind i gadebilledet du jour.

Men sat sammen med de i øvrigt konservative og tidløse elementer som en hvid t-shirt og en grå blazer (Katie Holmes’ er i et vintage-eksemplar fra Desert Vintage) og sølvfarvede pumps fra Marni, finder Y2K-nostalgien et leje, som de fleste kan være med på, uden at det kammer over og ligner en tema-fest, hvilket – ind i mellem – er tilfældet, når elementer fra tidligere tiders trends bliver bragt frem i lyset igen.

Læs også