Celine Dion appears onstage during the 66th Annual Grammy Awards in Los Angeles, California, U.S., February 4, 2024. REUTERS/Mike Blake
Celine Dion appears onstage during the 66th Annual Grammy Awards in Los Angeles, California, U.S., February 4, 2024. REUTERS/Mike Blake
Se, lyt & oplev

Taylor Swift løb med legendarisk pris - men der var én anden, vi lagde mærke til på scenen

5. februar 2024
Af Kicki Bengtsen
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Céline Dion er alvorligt syg og lider af en uhelbredelig neuroligisk lidelse, men overraskede alligevel alt og alle til årets Grammy Awards.

Der var som altid stående klapsalver, da årets Grammy Awards løb af stablen natten til mandag dansk tid, men der var alligevel ét øjeblik, hvor de kendte gav den lidt mere gas med klapperiet.

Det skete, da ingen andre end Céline Dion pludselig indtog scenen for at overrække "Årets Album".

Det skyldes, at den legendariske sangerinde har været incognito længe, fordi hun lider af den alvorlige og uhelbredelige lidelse "stiff person syndrome".

Lidelsen er neurologisk og medfører manglende kontrol over ens muskler, men alligevel havde 55-årige Céline Dion altså overskud til at gå på scenen til den storslåede prisfest.

Det skriver Page Six.

- Når jeg siger, jeg er glad for at være her, mener jeg det helt fra hjertet, sagde Céline Dion, inden hun overrakte prisen til vinderen, Taylor Swift.

Selv om man ikke på forhånd vidste, at sangerinden ville deltage i den storslåede prisfest i Los Angeles, så kom nyheden faktisk ud, allerede før hun gik på scenen.

Kort forinden dukkede en video nemlig op på sociale medier, hvor man kunne se Céline Dion ankomme til Crypto.com Arena, hvor showet blev afholdt.

Céline Dion har holdt sig ude af rampelysets skær siden december 2022, hvor hendes alvorlige sundhedsproblemer kom frem.

Her blev sangeren diagnosticeret med den sjældne lidelse, der kun rammer én ud af en million mennesker.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også