fam
Rejser

Om mandagen skrev han noget vigtigt i sin dagbog. Og så begyndte deres rejse - bogstaveligt talt

14. marts 2024
Af Christina Forsberg
Foto: Mathilde Schmidt, Sonny Singh og private
I dag har Line Uttenreitter og Thomas Mogensen deres datter med som kærlighedspassager på de mange ture - både i den selvbyggede van Sunshine og på de længere eksotiske rejser – som parret prioriterer højt.

​​​​​​​- Vil du have te? Så tager du bare den kop, der taler mest til dig …

Line Uttenreitter, 38, og Thomas Mogensen, 34, har budt velkommen i lejligheden på Nørrebro, og hævet over gadens larm og vinterkulde kigger vi på de mange smukke keramikkopper i vitrineskabet.

Jeg vælger en i lyse, changerende farver og får at vide, det er sommerkoppen. Egentlig meget passende her i det solgule køkken, som Thomas malede til Line, da hun ventede deres datter Elva Sol.

Parrets ombyggede van hedder Sunshine – en Volkswagen T4 fra 2001 – den er også solskinsgul.

Den har bragt dem vidt omkring og har lagt navn til deres populære Instagramprofil @Sunshinetribe_, hvor de fortæller om et liv med ”god energi, rejser og hverdag”. Om eventyr og kærlighed. Dét, vi skal tale om i dag.

Line er uddannet lærer og har i mange år dyrket elitegymnastik. Da hun var omkring de 30 år, blev hun rejseleder og er siden også blevet selvstændig som smykkedesigner.

Thomas er uddannet tømrer, kommer fra Nordjylland og har også en uddannelse som bl.a. friluftsvejleder og har i mange år også undervist ved en dansk rejsende højskole og arbejdet som rejseleder.

https://imgix.femina.dk/2024-02-21/image00021-1.jpg

I efteråret kunne man på deres profil læse, at Line og Thomas fejrede fireårsdag.

Som de sidder side om side i den stemningsfulde stue med håndplukkede rejsefund fra eksotiske destinationer, smilende, med et opmærksomt blik rettet mod hinanden, tænker man, de har kendt hinanden i meget længere tid.

Det hele startede, da Thomas skulle holde sin 30-års fødselsdag på Kayak Bar i København, hvor han også arbejdede på det tidspunkt. Lokalet, han havde lånt, var temmelig stort, så de inviterede kunne bare tage en plus one med, og en af Thomas’ tidligere kolleger medbragte Line.

De hilste, Thomas havde perifert hørt om hende, han var lige kommet hjem fra Grønland, Line fra Mexico, nu var de på dansk jord. Det eneste de udvekslede, var høfligheder, for der var mange mennesker og høj musik.

Dog husker Line Thomas fra sent på aftenen. At der nærmest var et særligt lys omkring ham. Måske var det tequilashottene, måske var det fordi, han smilede med hele ansigtet. Thomas husker også Line. Hendes røde læber og sko, det flotte outfit.

Kys i skoven

Klip til nogle dage efter, hvor Thomas skrev tak til Line for, at hun kom til festen. Han havde ingen bagtanker. Siger han.

– Jeg havde slet ikke tænkt, det var en mulighed, lyder det fra ham, mens Line grinende afbryder: – Og JEG tænkte: ”HOLD da op, hvor han flirter!

Beskederne blev længere og længere. De havde masser at skrive om, men pludselig indtrådte en pause, og Thomas studsede over, hvor dén kontakt mon blev af, indtil han fandt ud af, at det var HAM, der skyldte Line svar.

Han satte tempoet op, inviterede på kaffe. Beskeden tikkede ind, mens Line sad med sin mor, havde drukket lidt rødvin og just funderet over, hvad meningen med det hele var. Alle de dejlige mænd var jo optaget.

Hun vidste også, at Thomas snart skulle af sted på en rejse i fire måneder som kajakguide i Antarktis og videre fra Argentina til Mellemamerika og arbejde for en højskole. Om to måneder skulle hun også selv rejse, først til Bali over nytåret alene og videre til Australien, hvor hun skulle mødes med en veninde og køre i van på vestkysten.

Men o.k. ... en lille flirt kunne det da blive til, tænkte hun og takkede ja til kaffe.

Line og Thomas fik ikke sat en dato i kalenderen, for Thomas skulle samme weekend på et døgns sheltertur ved Tisvilde Hegn.

Da han holdt på parkeringspladsen, kørte endnu en bil ind. Og dér i aftenskumringen steg Line ud med en veninde. Overraskelsen var lige så stor som glæden over at se hinanden.

Den første time skulle de lige lande med de andre i gruppen og komme sig over det tilfældige i, at de begge sad der ved et bål i Nordsjælland en mørk novemberaften. Men så begyndte Line og Thomas at fokusere på hinanden, og dét fokus tog hurtigt en drejning, ingen af dem havde set komme.

– Vi begyndte at tale om vanlife og viste billeder til hinanden, for vi havde simpelthen begge en mappe med inspiration til, hvordan vores fremtidige van skulle se ud. Vi talte om drømme, oplevelser, og ja, love was in the air. Lad os bare sige, at der blev flirtet og kysset i skoven, siger Thomas.

Allerede dagen efter var de til en stor fødselsdag sammen, og hele søndagen blev tilbragt i hinandens selskab. Helt fint, helt rigtigt – og ingen vej tilbage. Thomas skrev i sin dagbog om mandagen: ”That’s it”. Søgningen var slut. Line var lige så overvældet.

– Jeg var så forelsket, helt skør i hovedet. Det var dejligt – og mærkeligt – for vi vidste jo, at vi begge skulle af sted, siger hun.

Sunshine med lyskæde

Efter en intens måned, hvor de sås hver dag og fik minimal søvn, fordi de delte deres tanker, drømme og forelskelse til langt ud på nætterne, kom de begge af sted på deres respektive rejser.

Line købte dog en billet til Costa Rica, hvor Thomas var, og hvor hun også kendte andre, som hun mødtes med for at dyrke yoga og surfe. Thomas rejste videre til Mexico, og her stødte Line til.

Deres rejseliv sammen havde taget sin begyndelse, og de prøvede at få deres rejser koordineret, hvilket også betød, de begge var i Guatemala, da COVID-19 lukkede verden ned og ændrede på deres planer.

Da de vendte hjem i marts 2020, fik de realiseret en af de drømme, de havde delt ved bålet: De købte deres van på DBA af en shaman, der havde fyldt den med krystaller og drømmefangere. Godt 35.000 kr. stod den dem i, efter at de havde fået den omregistreret til hvide plader.

De mange timer – omkring to måneders fuldtidsarbejde – som Thomas derefter brugte på at få den ombygget, kan ikke gøres op i penge, er de enige om.

https://imgix.femina.dk/2024-02-21/image00016.jpg

– Jeg kunne mærke, det var fedt at kunne nulre med mit eget, men jeg var også lidt på udebane og måtte forsøge mig frem. For eksempel: hvad skulle vi tænke ind af isolering og kabler, og hvor skulle de placeres, fortæller Thomas, der var startet som selvstændig under pandemien, da der ingen rejsejobs var.

– Det var en speciel tid for ham, men arbejdet med Sunshine gav ham håndværket og lysten til at være kreativ tilbage.

Line havde lejet mange vans gennem tiden, så hun havde en klar idé om, hvordan Sunshine skulle formes: En bagsmæk, der åbnede opad og ikke udad, så der var udsigt og halvtag, tre sæder foran, helst med lidt åben om bagtil, et udtrækskøkken skulle være omme bagved, og så skulle sengen være permanent integreret, hyggeligt indrettet med puder og tæpper.

Og nå, jo, glimmer i gulvet. Det malede de på. En tagterrasse blev det også til, og med en lyskæde med ombord var parret klar til deres vanlife sammen.

Smukke solnedgange ved Vesterhavet, morgenstunder ved klipperne på Bornholm, brusende elve i Nordnorge, hjemmelavede omeletter ved Comosøen i den lune italienske sol, tindrende sneklædte landskaber og nætter tilbragt i soveposer med uldtrøjer. Sunshine stod ikke stille – og parret var vilde med deres nye rullende hjem.

– Det er så nemt at skabe eventyr med en van. Du kan overnatte i en smuk skov eller parkere ud til stranden, mens du har alt dit grej med dig og hurtigt kan komme videre.

– Vi har for eksempel en aftale om, at når vi kommer til et sted og skal til at sove, så skal det føles trygt inden for en halv time – ellers kører vi et andet sted hen, fortæller Line.

Hvad med familie?

Et par måneder efter at Line og Thomas havde været af sted på adskillige ture i Sunshine, skulle Thomas igen ud på en længere rejse i fem uger. Denne gang var han af en kammerat og hans familie blevet inviteret til at sejle deres båd over Atlanterhavet til Caribien.

En stor chance, og Lines far havde gjort det samme nogle år før, hvor hun havde besøgt ham på Gran Canaria og i Caribien, så hun bakkede fuldt op om sin kærestes planer.

Der var dog nogle overvejelser, der fyldte hos dem. De har begge et puslespilsarbejdsliv med en indkomst, der er lidt krøllet, som de kalder det – og det var præcist noget af det, de forelskede sig i ved den anden – at de delte de samme drømme og værdier, der ikke indebar et stillesiddende 8-16-job.

https://imgix.femina.dk/2024-02-21/image00022-1.jpg

Det gode liv er kærlighed, frihed og eventyr – dét fik de slået fast tidligt i deres samtaler – men i hvilken form, skulle de udleve det liv?

– På tidspunktet for min rejse havde vi været tæt sammen et år, jeg havde nærmest boet her i Lines lejlighed al tiden, og derfor havde vi kigget hinanden dybt i øjnene og fået talt.

– Hvad skal vi sammen – og hvad vil vi sammen? Hvad hvis vi for eksempel tænker på at stifte familie? Skal en af os så blive hjemme med et lille barn, mens den anden er væk?

– Vi var også klar over, at vi ikke havde for evigt, der var trods alt en eller anden form for biologisk ur, der tikkede ... Så det var med alle de spændende alvorssnakke i hovedet, at jeg sejlede af sted, siger Thomas.

Line var selv kommet frem til en klar erkendelse.

– Jeg havde lidt frygtet tanken om at stifte familie, for jeg kunne ikke spejle mig i at få et barn og flytte til forstæderne, som flere, jeg kendte, havde gjort – og elskede. Det var bare ikke mig. Men så mødte jeg Thomas, der havde lige så stor friheds-, rejse-, og eventyrlyst som mig selv og aldrig ville låse mig, men tværtimod hepper på mig, når jeg vil noget.

– Sådanne personer findes der bare ikke så mange af, så lige pludselig kunne jeg se, der faktisk var en mulighed for at få et barn, og at … hey – det gad jeg jo godt …

Hjem og lave en baby

Ud på det store ocean kan tanker både larme og falde på plads. Det oplevede Thomas – indtil det hele pludseligt også stod ret klart for ham.

– Jeg havde nogle lidt hårde dage på båden, hvor jeg reflekterede videre over, hvad jeg havde gang i? Om det gav mening, at jeg var der? Det gjorde det selvfølgelig, det var en kæmpe oplevelse, men jeg havde følelsen af, at jeg altid havde rejst VÆK, men hvornår begyndte jeg at bygge noget OP, få en base og flette mig sammen med en anden?

– For det var jo dét, jeg var ved at gøre og havde lyst til med Line, men hvorfor var jeg så rejst?

– Måske var det på tide at lægge mit backpackerliv lidt på hylden? Jeg havde nogle gode samtaler med min kammerat, hans bror og hans far, der alle er familiemennesker og lovpriste det at have børn.

– Det sidste, faderen sagde til mig, inden vi sagde farvel, var, hvor fantastisk det var at se sine sønner stå der på egen skude, at han glædede sig til at skulle fejre jul med sin familie – ”og Thomas – nu skal du hjem og lave en baby med Line!”. Og det var med den følelse, jeg tog hjem – at ja, jeg skulle tilbage og stifte familie.

Dét gik så lidt hurtigere, end parret havde forestillet sig. Line fortæller, at hun havde drukket lidt stærk gløgg i Torvehallerne, og da hun kom hjem, spurgte hun drillende, om det så var nu, de skulle prøve det af?

– … og så var det fuldmåne … griner Line, der kort tid efter kunne fortælle Thomas, at de skulle være forældre.

https://imgix.femina.dk/2024-02-21/_f1a3744.jpg

Datteren Elva Sol både blev og så dagens lys i efteråret 2021, og selv om verden blev ændret for altid med hendes ankomst, har det at blive forældre ikke ændret på Line og Thomas’ rejseglæde og eventyrlyst.

Under graviditeten nåede de blandt andet til Grønland, hvor Line tog kajakcertifikat, og allerede fra Elva Sol var spæd, drog de på ture i Sunshine og rejste til Napolis varme himmelstrøg.

Da Elva Sol var tre måneder, skiftede de nybagte forældre Nørrebros stenbro ud med Gran Canarias, Thailands og Balis brede hvide strande og lune vejr i fire måneder, for, som de siger: meningen med barsel er at lære et lille nyt menneske at kende og lære at være forældre - ingen siger, det behøver at være i Danmark.

Spørgsmålet har de fået mange gange: hvordan de kan få de mange rejser og ture til at hænge sammen økonomisk og praktisk?

Som de har stykket deres liv sammen nu, ville Line og Thomas typisk have en længere rejse på tapetet i januar frem til maj, for dernæst at tilbringe sommeren i Danmark og Skandinavien med blandt andet ture i deres van, tømrerarbejde og på festivaler og sommermarkeder.

Dernæst rejse på tre mindre ture i oktober og vende hjem i november og december, hvor Line skal på de mange design- og julemarkeder for at sælge smykker – og hvor de selvfølgelig også skal ses med familie og venner og nyde livet på Nørrebro, som de også elsker.

– Vi prioriterer bare eventyr sindssygt højt i vores dagligdag. Vi har en billig husleje og ingen lån, for det er en lejelejlighed, og det er nok vores bedste økonomihack. Men med til historien hører også, at vi ofte er ansat, når vi rejser ud.

– Så jo, nok er vi et superlækkert sted og holder også fri, ligesom andre gør, men vi arbejder oftest også, som f.eks. rejseledere, undervisere, kajakinstruktør eller SoMe-ansvarlig. Det er sådan, vi stille og roligt har bygget vores liv op. Ved at finde ud af, at hvis vi gør sådan og sådan, så kan vi tage dér og derhen.

– Det er en tilværelse, der står på skuldrene af mange års træning, erfaringer og valg. For der er jo både til- og fravalg ved det liv, vi lever, lyder det fra dem.

Line tilføjer, at hun desuden har et helt særligt mindset, som hun har øvet sig på i mange år.

– Hvis der virkelig er noget, jeg vil have, så skal det nok komme til mig. Så er det simpelthen ikke en mulighed, at det ikke sker. Det er en hardcore manifestation, men egentlig ikke hardcore mere, fordi jeg er blevet så vant til at tænke sådan.

En romantisk forestilling

Line hører ofte, at folk er lidt misundelige på deres liv fuld af længere eksotiske rejser og hyppige små getaways, som de også viser med underskønne billeder på deres Instagramprofil.

Når hun fortæller om deres tur til Sardinien med 30 grader, krystalklart vand og lille Sol, der løber grinende og barfodet rundt under palmer i det hvide sand, kan den danske vinters mørke og regn da også godt lyde som en straf for mange.

https://imgix.femina.dk/2024-02-21/image00005-1.jpg

Men så stiller hun et spørgsmål.

– Ville du gerne være af sted fire måneder i foråret og gå glip af arbejdet, du er glad for og at se dine kolleger, familie og venner? "Neej, det ville jeg måske ikke”, siger folk så og finder ud af, at det måske mere er den romantiske forestilling om at rejse hele tiden, de er betagede af end egentligt at realisere den ...

– ... ja, og man skal også huske, at vi har arbejdet professionelt med rejser så mange gange, at vi er garvede og har tillid til, at der nok skal være en flybillet, et hotel og en chauffør, der kan finde vej, men det er jo ikke alle, der har den tryghed ved at rejse ud i verden på egen hånd, lyder det fra Thomas.

Netop ude i verden er den lille familie, når denne artikel bliver læst.

Da de sidste nytårsraketter knapt var faldet til jorden, rejste de til Koh Phangan i Thailand, hvor de skulle slappe af oven på nogle travle måneder, og herefter er turen gået til New Zealand, Australien og Bali, hvor de i tre måneder er rejseledere og undervisere for en større flok unge sabbatårs-studerende gennem Dansk Studie Center.

Bali har en særlig plads i Lines hjerte, og hun har været der mange gange. Men den smukke vulkanø var faktisk også en af grundene til, at hun i sin tid holdt en pause fra at være rejseleder.

– Jeg savnede at have betydningsfulde mennesker i mit liv at dele oplevelserne med. Så det, at vi er fælles om det nu, er fantastisk.

Thomas nikker.

– Jeg har siddet på mange bjergtoppe ude i verden og tænkt: ”hold kæft, hvor gad jeg godt at dele det her med én!”

Med er selvfølgelig lille Sol, men spørgsmålet er, hvad de gør, når hun en dag nærmer sig skolealderen? Line og Thomas har talt om det, men venter lidt med at tage en beslutning.

– Heldigvis elsker hun at rejse – og det var faktisk ikke faldet os ind, at hun måske ikke ville kunne lide det. Men nu må vi se, hvordan livet ser ud til den tid, og hvordan hun udvikler sig som menneske.

– Men vi er ikke i tvivl om, at hvis vores kære små har glade forældre, der har sat sig i en position med tid til nærvær, så bliver de også selv glade.

Artiklen blev udgivet i femina uge 9, 2024.

Læs også