Strik

Perlestrikket tørklæde

Fint perlestrikket tørklæde der er den perfekte accessory at tage på i kulden. Perlestrik er godt for begyndere. Det består simpelthen af, at man skiftevis strikker ret og vrang, og giver en skøn finish, der er ens på begge sider og holder formen godt

Opskriften er fra bogen "Godt garn - 30 tidløse accesories"
 

Perlestrikket tørklæde

 
MÅL
127 cm langt hele vejen rundt x 20 cm bredt
 
GARN
220 g kraftigt uldgarn (100-175 m per 100 g)
 
STRIKKEFASTHED
10 x 10 cm i perlestrik: 13 m x 23 pinde
 
PINDE OG NÅLE
6 mm strikkepinde Stoppenål
 
STRIKKETEKNIKKER
Perlestrik
 
OPSKRIFT
Slå 29 m op, og efterlad en lang garnende til at sy sammen med.

Strik i perlest som følger:

1. p: *1 r, 1 vr, gentag fra * til sidste m, 1 r.
Gentag denne p, til arb måler 127 cm.
Luk af.
 
Alternativ aflukningsmetode
Strik den sidste p færdig på retsiden, og fold så tørklædet sammen på midten med de to retsider mod hinanden. Luk af ved at strikke både gennem den første maske og den tilsvarende maske i den anden ende. Gør det samme med næste maske, og træk den foregående maske løst over. Fortsæt, til alle maskerne er lukket af, og sy så garnenden pænt ind i lukkemaskerne.
 
MONTERING
Sy tørklædets ender pænt sammen, og hæft enderne ind mod midten af tørklædet frem for langs kanten.
 
 
PRØV OGSÅ: Strik et feminint vintersæt i sart rosa