lagersalg
Shopping

Lagersalg 2017: Guide til de bedste lige nu

Der kan være mange penge at spare, når butikkerne åbner op for deres lagre og sælger ud af deres varer til spotpriser. Vi har samlet en oversigt over efterårets lagersalg samt gode tip til, hvordan du får det mest optimale ud af de heftige rabatter.

FIND DE BEDSTE LAGERSALG HER

 

 

LÆS OGSÅ: Vild med lagersalg? Så er du sikkert også vild med netshopping. Her får du 25 fede webshops (du bør kende)

 

POP COPENHAGEN

 
HVORNÅR
16. - 19. november. Torsdag kl. 16 - 19. Fredag kl. 11 - 19. Lørdag og søndag kl. 11 - 16
 
HVOR
POP Studio, Møntergade 5, København C
 

Broste Copenhagen

 
HVORNÅR
tirsdag, 21. november 2017 til torsdag, 23. november 2017 
tir. - ons. kl. 12:00 - 19:00 
tor. kl. 12:00 - 16:00 
 
HVOR
Sydholmen 9-17, 2650 Hvidovre
 

OI SOI OI

 
HVORNÅR
24. - 26. november. Fredag kl. 14 - 18. Lørdag og søndag kl. 12 - 17
 
HVOR
Damsholtevej 23, 2870 Hørsholm
 

Spa Supply

 
HVORNÅR
onsdag, 29. november 2017 til torsdag, 30. november 2017 
ons. kl. 11:00 - 19:00 
tor. kl. 10:00 - 18:00
 
HVOR
Avedøreholmen 78A, 2650 Hvidovre
 

RØDE KORS

 
HVORNÅR
Den 6. og 7. december fra kl.14-18 
 
HVOR
Blegdamsvej 27, 2100 København Ø
 
 
 

 

STEEL FUNCTION & NEON LIVING 

 
HVORNÅR
onsdag, 1. november 2017 til torsdag, 2. november 2017 
ons. - tor. kl. 13:00 - 19:00
 
HVOR
Lene Haus Vej 7
7430 Ikast
 

FEMILET

 
HVORNÅR
torsdag, 9. november 2017 til fredag, 10. november 2017 
tor. kl. 15:00 - 20:00 
fre. kl. 12:00 - 17:00
 
HVOR
Tulstrupvej 13, 7430 Ikast
 

Unoliving

 
HVORNÅR
lørdag, 18. november 2017 kl. 10:00 - 16:00
 
HVOR
Unoliving (indkørsel fra Lokesvej), Åbyvej 77, 8230 Åbyhøj
 

Lene Bjerre

 
HVORNÅR
fredag, 1. december 2017 til søndag, 3. december 2017 
fre. kl. 07:00 - 18:00 
søn. kl. 10:00 - 14:00 
 
HVOR
Nørholmsvej 541, Porsheden, 9240 Nibe
 
 
 

DAY Birger et Mikkelsen

 
HVORNÅR
fredag, 10. november 2017 til lørdag, 11. november 2017 
fre. kl. 10:00 - 19:00 
lør. kl. 10:00 - 15:00 
 
HVOR
Ewii park, Højstrupvej 7B, 5200 Odense

RICE

 
HVORNÅR
torsdag, 16. november 2017 til lørdag, 18. november 2017 
tor. kl. 17:30 - 21:00 
fre. kl. 09:00 - 18:00 
lør. kl. 09:00 - 14:00 
 
HVOR
Havnegade 100 E
5000 Odense
 
Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere

TIPS TIL DIG NÅR DU SKAL PÅ LAGERSALG

 
1. Planlæg dine indkøb. Undgå at løbe rundt som en forvirret bi ved at lave en liste på forhånd, så du ved lige præcis, hvad du skal gå efter. Hvis du møder uforberedt op til et lagersalg, risikerer du nemlig, at alle ”dine” varer er væk, før du selv har fundet ud af, hvor du skal lede efter dem.

2. Kom i god tid. De gode lagersalg er ofte meget velbesøgte, og det betyder også, at de mest attraktive varer ryger hurtigt. Derfor anbefaler vi, at du kommer tidligt, så du også har en chance for at få fingrene i det, du har udset dig hjemmefra.

3. Hold hovedet koldt. Der er nærmest intet som ’80 procent rabat’-skilte, der kan få den indre grib frem i selv de bedste folk. Til lagersalg ser man tit, at folk løber rundt, skubber og snyder foran. Måske kan det sommertider betale sig, men prøv at se, om du ikke kan opretholde en stoisk ro og lade være med at blive grebet af kaos-stemningen. Det bliver oplevelsen bedre af.

LÆS OGSÅ: Loppemarked 2017: Så årets loppemarkeder her

4. Tag afsted uden børn. Det gælder også, selv om du rent faktisk skal afsted til et lagersalg, som primært sælger legetøj og andre ting til de mindste. Der kommer til at være nok distraktioner i sig selv også uden plagende børn, du skal holde øje med.

5. Highjack en veninde og indvi hende i dine købsplaner. Hvis der er nogle varer, du er meget opsat på at få fat i, bør du bede en veninde om at tage med. På den måde kan I splitte op, og dermed bliver chancerne for gevinst større.

6. Hav kontanter med og installér MobilePay. Der er ikke noget klart system i, hvilke betalingsmetoder de forskellige lagersalg tager imod. En god tommelfingerregel er selvfølgelig at undersøge det dagen før, men du er godt dækket ind, hvis du har sørget for både kontanter og MobilePay-app’en på din smartphone.

7. Proviantér og husk en flaske med vand. Tilbudsjagt er hårdt, og din hjerne har brug for energi og vand! Sørg for at have en flaske med, og hvis tingene risikerer at trække lidt ud, så tag en pose nødder og lidt frugt med i tasken, så du kan vedligeholde blodsukkeret og undgå at gå kold.

8. Husk så den kvittering! Din bon eller kvittering for dit køb er dit bevis for, at du har købt varen. Hvis der opstår problemer, er det dit ansvar at have bonen, så du kan lave en eventuel reklamation. Gem bonen i 2 år.

Kend dine rettigheder, når du går på lagersalg

Selv om tilbuddene er ekstraordinært gode, når du er på lagersalg, dækker købeloven faktisk stadig på de varer, du måtte købe.

Krav til forhandler
Forhandleren skal også leve op til købelovens regler på et lagersalg. Så til trods for at rammerne er anderledes end i en normal butik, må forhandleren ikke lave en ’aftale’, som stiller dig i ringere vilkår i forhold til købeloven end normalt.

Købt som beset: Uanset hvordan sælgeren formulerer sig, bortfalder reklamationsretten ikke, blot fordi din vare er ’købt som beset’.

2. sorteringsvarer: Disse kan give anledning til forbehold. Sælger skal tydeligt oplyse om varens eventuelle fejl og mangler ved et køb. Fejl og mangler, du er blevet gjort opmærksom på, kan du ikke reklamere over. Hvis du opdager nye, kan du derimod godt reklamere over disse.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Købeloven – her det vigtigste, du skal vide

Købeloven giver forbrugeren 2 års ret til reklamation på en vare.
Hvis en vare viser sig at være mangelfuld, har du som forbruger 4 valgmuligheder:
1. At få manglen afhjulpet (fx reparation)

2. At få varen ombyttet til en ny

3. At få afslag i prisen

4. At få pengene tilbage

Læs og få forklaret hele købeloven på forbrug.dk

Husk bon eller kvittering!
Din bon er beviset på, at du har købt varen. Hvis du vil beholde de to års reklamationsret, er det derfor nødvendigt, at du gemmer bonen.

LÆS OGSÅ: Vild med lagersalg? Så er du sikkert også vild med netshopping. Her får du 25 fede webshops (du bør kende)

Læs mere om: