Makeover
Makeover

Makeover: Sådan undgår du jeans-fælden

Anni på 47 år går helst i bukser, men hun vil meget gerne have ny stil-inspiration. Til feminas makeover foreslår stylist Eva Helmbæk Anni at udvide buksevalget til andet end jeans, og så skal hun have farver og mønstre ind i sin stil.

Anni fik en makeover med femina

Hvem: Anni Jørgensen, 47 år og fra Frederikshavn.

Tøjstørrelse/højde/vægt: 38-40/161/64.

Stil: Afslappet.

Børn: En søn på 21 og en datter på 19 år.

Fritid: Cykel og løb, musik og koncerter.

Uddannelse og job: Sygeplejerske, arbejder på skadestuen i Hjørring.

3 gode tip

1. Hvis du vælger en mønstret overdel, skal du vælge en ensfarvet del for neden eller omvendt – det giver en harmonisk krop.

2. Markér din talje med et bælte, eller sæt blusen ned i linningen for at få form på din krop.

3. Stilen bliver mere frisk, når du får mønstre med ind i din garderobe.

 

LÆS OGSÅ: Makeover: Nem og lækker stil til en travl hverdag

Makeup-råd fra Lancôme

Anni har en sart, tør hud, og derfor er det vigtigt, at hun giver huden masser af fugt og beskytter den mod sol og vind. Sus fra Lancôme starter med at rense Annis hud og give den masser af fugt, før hun lægger en serum efterfulgt af en let foundation. Det højeste punkt på kindbenet får en fin blush, der giver glød til ansigtet. For at lysne op under Annis øjne lægger Sus concealer, og langs vippekanterne lægger hun en grå-sort eyeliner for at indramme øjnene. På øjenlågene får lyse- og mørkebrune nuancer Annis øjne til at stråle, inden vipperne får masser af sort mascara. Til sidst tegnes brynene let op med en brun øjenbrynsfarve, og læberne fremhæves med en smuk koralfarvet lipgloss.

Makeup-tip

Når du lægger din øjenskygge, så husk, at lyst fremhæver og gør større, hvor mørkt mindsker og trækker tilbage.

 

Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere

De 3 bedste fra Lancôme

1. Hold makeuppen på plads ved først at lægge Lancôme Primer La Base. Primeren er olie-fri, og dermed har den en udglattende effekt på huden. 279 kr.

2. Ensart huden med Lancôme Miracle Cushion Foundation, som er blød og luftig i konsistensen. Giver en meget let dækkeevne, som dog kan tones op. 340 kr.

3. Få dine øjne til at stråle med Lancôme Hypnôse Mascara, der giver smukke, lange og fyldige vipper. Påfør mascaraen fra rod til spids. Brug zigzagbevægelser for at adskille vippe-
hårene. 260 kr.

 

Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du kommer i betragtning

Frisør Saco anbefaler

Annis frisure har ikke ændret sig i 20 år, og hun har altid selv klippet sit hår, som er meget langt og fint og derfor hurtigt klasker sammen. Tanja fra Saco starter med at farve hele håret i en lys beige farve og lægger derefter lyse reflekser i håret for at give det spil. Tanja vælger at klippe en kortere frisure med en fast kant med lette etager for at få håret til at syne kraftigere og mere eksklusivt. Et skråt pandehår giver frisuren et let look.

Frisørens tip

Anni vasker sit hår hver dag, så Tanja foreslår, at Anni springer en hårvask over og bruger en tørshampoo i stedet for – det giver fylde til fint hår.

Makeover: Sådan undgår du jeans-fælden

Adresseliste

Læserservice:

Frisør Saco, Fiolstræde 34 B, 1171 København K., tlf. 33153555

Lancôme tlf. 43246020

Kaffe tlf. 97216266

Cream tlf. 97410415

Tamaris, www.tamaris.com

Sanne Nordahn, tlf. 26405325

Profil Optik tlf. 36888694

H&M, tlf. 70212200