makeover
Stil

Makeover: Bryd det sorte med print

29. januar 2016
af Eva Helmbæk
Foto: Heidi Maxmiling
Makeover: Wivi på 36 er meget glad for sort, men det bliver lidt kedeligt i længden. Hun ønsker derfor en stil med lidt mere spræl, og som stadig er praktisk. FEMINAs stylist Eva Helmbæk viser, hvordan man kan bryde det sorte med print og diskrete farver. De behagelige materialer og komfortable sko gør stilen praktisk, og den kan let styles om til fest.

Wivi fik en makeover med FEMINA

Hvem: Wivi Gulløv Andersen, 36 år og fra Kolding. Børn: To piger på syv og otte år. Tøjstørrelse/højde: 36-38/163. Vægt: 56 kg. Stil: Praktisk og går meget ofte i sort. Fritid: Løb, håndbold og hygge med venner og familie. Job: Lærer på en folkeskole. Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du gør Makeup-råd fra Medex Til dagligt går Wivi kun med mascara, så Helle fra Medex viser hende, hvordan hun kan lægge en flot hverdagsmakeup. Der startes med en serum til huden, der beroliger og tilfører fugt. Under øjnene bliver der lagt concealer for at lysne op, og en let foundation fordeles jævnt i ansigtet, efterfulgt af et strejf af blush på kindbenene. Øjenmakeuppen holdes i lilla toner, som giver flot kontrast til Wivis grønligt brune øjne, og brynene tegnes op for at give ansigtet karakter. Til slut lægges eyeliner langs vippekanten og sort mascara på vipperne. En diskret rødlig læbestift med et lag gloss over fuldender Wivis makeup. TIP: Husk at fugte huden både morgen og aften i disse kolde måneder. De 3 bedste fra Medex til Wivi 1. Har du tendens til rødme, kan du neutralisere hudens farve med en underlagscreme. Cremens svagt grønne farve har den egenskab, at den udbedrer rødme, og de plejende ingredienser bringer huden til ro. Medex Creme Desensible, 370 kr. for 50 ml. 2. Dæk de mørke rande under øjnene og små pigmenteringer i ansigtet med flydende concealer med pensel. Medex Liquid Concealer, 195 kr. 3. En holdbar og heldækkende foundation, som virker naturlig, lysreflekterende og let på huden. Indeholder UV-filter og kollagen. Medex foundation nr. 34, 205 kr. De fik også en makeover med FEMINA - se flere flotte forvandlinger her 3 GODE TIP 1. Vil du have dine ben til at syne længere, så gå efter kjoler og nederdele, der stopper over knæet. 2. Tøj kan sagtens være både smart og behageligt – vælg f.eks. bukser med stretch, og som er både smarte og rare at have på. 3. Pift den sorte kjole op med en mønstret jakke. Frisøren fra Zisar anbefaler Wivi har et let naturkrøllet hår, der er meget tørt. Desuden har Wivi altid haft langt hår, men trænger til forandring. Mette fra Zizar klipper håret i en lang, asymmetrisk page, som skaber lethed til Wivis smalle ansigt. Hårbunden bliver farvet med en mørkebrun farve for at dække udvoksningerne, og en kold rødlig farve bliver lagt som striber for at give spil i håret. Til sidst føntørres og formes håret på rundbørste, som giver ekstra volumen. Frisørens tip Hvis dit hår er tørt og glansløst, er det vigtigt, du bruger en fugtgivende hårkur ca. hver 3. uge.
https://imgix.femina.dk/1537-shapeguide-banner-artikel_1.jpg
Adresser Salon Zisar, Pilestræde 48 , København K., tlf. 33930315 MEDEX SCANDINAVIA, tlf. 70202111 Elinette, tlf. 99276000 Eva & Claudi, tlf. 88808686 Bøgelund –Jensen, tlf. 41164427 Kranz, tlf. 20470688 ITEM M6, tlf. 71990984 Blue Sportswear, tlf. 20608699 Christina Jewelry & Watches, tlf. 36302306 Tamaris, tamaris.com M. Wiesneck, michalawiesneck.com Kirsten Schjønning, tlf. 36701424 Verivinci, tlf. 35436065 Ballerini, tlf. 30364744

Læs også