https://imgix.femina.dk/1527-makeover-prim.png
Stil

Makeover: Mindre farve - mere coolness

2. juli 2015
af Birgit Axelsen og Kirsten Holst
Foto: Bo Lynge
På det sidste år har 40-årige Marianne tabt 10 kilo ved hjælp af kostomlægning, træning og idrætslærerjobbet. Nu skal der også ske noget med stilen, for Marianne vil gerne være bedre til at følge tidens trends. Ved at skrue ned for farverne får Marianne et mere stilet og anvendeligt look, og grafiske mønstre sørger for, at det ikke bliver kedeligt.
Hvem: Marianne Bo Ruder, 40 år, fra Nykøbing F. Tøjstørrelse/højde/vægt: 42/175/73. Stil: Afslappet med mange klare farver. Børn: En datter på 12 år og to bonusdøtre på 19 og 21 år. Fritid: Dyrker masser af motion som løb og yoga, læser og under-viser i idræt. Job og uddannelse: Uddannet pædagog og arbejder som børnehaveklasseleder. Makeup-råd fra Nilens Jord Marianne har en fin, velplejet hud og bruger til daglig let makeup. Camilla fra Nilens jord fordeler foundation let med børste, så Mariannes fregner stadig kan ses. En lys østersfarvet skygge dækker hele øjenlåget, og en auberginebrun skygge lægges i globelinjen og under de nederste vipper. Langs vippekanten tegnes en sølvgrå, bred eyeliner, og vipperne får sort mascara. Let solskinspudder i hele ansigtet, rosa blush på kinderne og ferskenrosa gloss på læberne giver ansigtet et flot feminint touch. De 3 bedste fra Nilens Jord til Marianne Foundation med høj dækkeevne. Fordeles med den silkebløde børste, det giver en smuk og naturlig teint. Perfect Look Foundation, 240 kr. Black Diamond-børste, 150 kr. De østersfarvede toner har lidt glimmer og udgør en flot øjenmakeup. Silky Touch Eye Shadow 140-142, 135 kr. pr. stk. Ferskenfarvet blush med let perlemor. Blush Peach 704, 160 kr. SE FLERE FLOTTE FORVANDLINGER HER 3 Gode Tip Vis talje med tætsiddende overdele. Vælg afdæmpede farver, som let kan mixes på kryds og tværs. Høje hæle får benene til at syne længere. Det kan sagtens være med plateau eller en bred, høj hæl. Frisøren anbefaler Jesper fra K2O klipper et godt stykke af Mariannes skulderlange hår. Han klipper pandehår og mange etager, der letter og giver fylde. Han farver det i en lys sommerfarve, som fremhæver Mariannes blå øjne. Til slut bliver håret stylet med en rundbørste, så det får mere fylde. Frisuren bliver sat med hårspray. Frisørens tip Undgå hyppig hårvask, og husk at bruge en god balsam. Giv frisuren den sidste finish med saltvandsspray.
https://imgix.femina.dk/1413-makeover-artikel-banner_1.jpg
Adresser Hår: K2O, Ved Stranden 20, Kbh. K, tlf. 3332 3216; Shu Uemura, tlf. 4324 6484. Makeup: Nilens Jord, tlf. 4495 8000. Tøj, sko og tilbehør fra Plus Fine, Østerbrogade 51 A, tlf. 5213 3802, som ikke kan garantere, at det anvendte stadig findes i butikken.

Læs også