https://imgix.femina.dk/media/article/soevn.jpg
Familieliv

Stor forskel på hvor meget søvn mødre og fædre får

13. marts 2017
af Anne Romanelli
At få børn går ikke mærkbart ud over din søvn – i hvert fald ikke hvis du er en mand, viser en ny undersøgelse.

Forskere fra American Academy of Neurology har spurgt 5.805 forældre om, hvor meget søvn de får hver nat, og hvor tit de har følt sig trætte den seneste måned.

Undersøgelsen viste, at for hvert barn en kvinde under 45 år har, er det 50 procent mindre sandsynligt, at hun får seks timers søvn eller mere per nat, sammenlignet med kvinder uden børn.

Derfor sover mænd fra babygråd

Derudover føler kvinder, der har børn i hjemmet, sig i gennemsnit trætte i to uger om måneden. For kvinder uden børn er det 11 dage om måneden.

Sådan et mønster eksisterer ikke hos mændene, konkluderer forskerne ifølge Huffington Post.

- Tilstrækkeligt med søvn er altafgørende for vores overordnede helbred og kan have indflydelse på både hjertet, hjernen og vores vægt, siger forskningsleder Kelly Sullivan.

Stor forskel: Så meget fritid har mødre og fædre

En anden undersøgelse konkluderede for nyligt, at kvinder faktisk har brug for mere søvn end mænd.

7 søde sengerutiner - der virker!:

Læs også