Familieliv

Gratis 'slow'-app giver dit barn et alternativ til hektisk hverdag

Danske Hospitalsklovne lancerer nu en ny gratis app til alle børn i alderen 1-6 år. Appen består af 20 små musikfilm med finurlige klovnehistorier uden ord, der stimulerer børns fantasi, lægger op nærvær og fungerer som alternativ til det overload af informationer, som omgiver børn i dag.

'Danske Hospitalsklovne' er en såkaldt slow-app, som skal give plads til ro og fordybelse efter en lang dag i vuggestue eller børnehave. Den er skabt som et alternativ til de mere hektiske computerspil, tegnefilm, YouTube-klip og lignende, som kendetegner barnets hverdag. 

Læs også: Gratis app motiverer børn til at være aktive

Appen består af 20 små poetiske og humoristiske film understøttet af afstressende musik, der fører mindre børn ind i et lille magisk univers.

I filmene optræder hospitalsklovne fra Danske Hospitalsklovne, som har fået doneret appen af musiker og komponist, Martin Lutz.

Musik giver fordybelse og nærvær

Han har også komponeret alt musik, der er tilgængelig i appen:

- Musik kan noget helt særligt for børn, fordi musik tillader, at børn fordyber sig og glemmer tid og sted. Derudover kan appen skabe fællesskab, når forældre sammen med deres børn ser filmene uden dialog, der lægger op til fortolkning og snak om fortællingerne, siger Martin Lutz.

Læs også: Gratis app vil revolutionere Barnets Bog

Det var et sygdomsforløb, der gav Martin Lutz ideen til at komponere musikken og udarbejde appen i samspil med Danske Hospitalsklovne.

Spejler barnets følelser

En donation, som direktør i Danske Hospitalsklovne, Kenneth Øhrberg, i øvrigt er meget taknemmelig for:

- Hospitalsklovnene har en stor ekspertise på grund af deres uddannelse og erfaring med humor og nærvær med indlagte børn. En ekspertise, som alle mindre børn nu kan få glæde af med appen - også børn uden for børneafdelinger. Vi er meget stolte af og glade for, at Martin Lutz har doneret denne app til børn og forældre, siger direktøren.

Læs også: Ny app gør opdragelse sjovt for hele familien

Han tilføjer, at det særlige ved hospitalsklovnen er, at klovnen med sin blide, magiske og lidt naive figur formår at spejle og forstørre børns følelser og ramme ind i børnenes univers, når de besøger børn på landets børneafdelinger. Det gælder også de hospitalsklovne, der optræder i appen. 

Du kan downloade appen gratis i App Store eller via Google Play. Læs mere her >>

Læs mere om: