Familieliv

Børn arver deres intelligens fra mor

Forskere har fundet frem til, at børn højst sandsynligt får deres intelligens fra deres mor.

Børn er langt mere tilbøjelige til at arve deres intelligens fra deres mor end fra deres far. Det skriver Psychology Spot.

Senere års forskning har således vist, at vores intelligens-gener er knyttet til X-kromosomet. Og da kvinder har to af disse, mens mænd kun har ét, så er moderens chance for at påvirke barnets intelligens dobbelt så høj, lyder konklusionen.

Mors IQ forudsiger barnets

Teorien er blevet efterprøvet af adskillige forskere, bl.a. hos ’Medical Research Council’ i Glasgow.

Her tog man højde for flere ydre faktorer, som også kunne tænke sig at påvirke intelligensen, da man i en lang årrække fulgte hele 12.686 unge mennesker i alderen 14-22 år - og konkluderede, at moderens IQ var den faktor, som bedst kunne forudsige et menneskes intelligens som voksen.

Forskellen mellem moderens IQ og barnets IQ i voksenalderen varierede således ikke mærkbart fra hinanden hos testpersonerne.

LÆS OGSÅ: 8 intelligenser: Hvilken har dit barn?

Ydre faktorer påvirker også

Ydre faktorer har dog også meget at sige for udviklingen af et barns intelligens.

Eksempelvis har barnets tidligere tilknytning til især moderen, men også til faderen, meget at sige for barnets intelligens, viser undersøgelser fra bl.a. University of Minnesota og University of Washington.

Et stærkt og trygt bånd til forældrene giver nemlig barnet bedre basis for og selvtillid til selv at udforske verden og sine egne evner udi at løse problemer. Evnen til problemløsning er netop dét, forskerne definerer som et menneskes intelligens.

LÆS OGSÅ: Børns trivsel kan aflæses i deres tegninger