Familieliv

Sådan træner du din bækkenbund - 4 gode øvelser!

Det er vigtigt at træne bækkenbunden. Mama.dk giver dig 4 gode øvelser til en stærkere bækkenbund!

Træning hele livet igennem

Derfor skal du knibe!

Slap bækkenbund kan medføre:

  • Urininkontinens
  • Nedfalden blære og livmoder
  • Anal inkontinens
  • Hæmorider

Mange tror, at et par måneders træning er nok, men det er faktisk noget, vi bør gøre dagligt resten af livet. Og der er heller ingen grund til at vente med træningen, til du bliver gravid. Der er nemlig rigtig mange fordele, som følger med et stærkt underliv og desværre også mange ulemper ved et slapt bækkenbund. Hvis du går rundt med en slap bækkenbund, medfører det, at hele din bug hænger lidt nedad, og det giver et uhensigtsmæssigt pres på andre organer, som eksempelvis tarmene. Det mest hyppige problem der kommer som følge af en slap bækkenbund er inkontinens, hvilket mange kvinder især slås med, efter de har født.
Heldigvis er der omvendt også mange fordele ved at have en veltrænet bækkenbund. Det giver eksempelvis et bedre tarmsystem, der mindsker risiko for hæmorider og forstoppelse, men der er også langt mere fornøjelige fordele. Bækkenbunden spiller nemlig en stor rolle i dit sexliv.

Læs også: Knib dig til en stærk bækkenbund

"Når du får en orgasme, er det i virkeligheden din bækkenbundsmuskulatur, der trækker sig sammen, og når du er ophidset, spænder du i den muskel, der er med til at opbygge din seksuelle lyst," siger Pia Hern.

Når du har sex, spænder og slapper du hele tiden af, så hvis du har en stærk muskulatur, vil du være i stand til at mærke mere. Omvendt vil du også mærke mindre, hvis muskulaturen er slap. Med en god kontakt til dit underliv kan du altså få meget mere nydelse ud af sex.

4 gode knibeøvelser

1. Langsomme knib
• Knib alle musklerne sammen, og hold spændingen, mens du langsomt tæller til tre.
• Slap af, og tæl til fem.
• Gentag spændingen.
• Over et par uger kan du træne dig op til at kunne holde spændingen, mens du tæller til ti.

2. Hurtige knib
• Spænd alle musklerne i din bækkenbund hurtigt og slip - et knib per sekund. Gentag ti gange.

3. Elevatoren
Princippet i denne øvelse er, at du løfter spændingen op, og slipper den langsomt.

• Start med at knibe musklerne ved endetarmen sammen. Spænd dernæst også musklerne omkring skeden, og flyt spændingen, så den også involverer urinrøret.
• Hold spændingen om alle åbninger, mens du tæller til fem. Slip så langsomt spændingen omkring urinrøret, dernæst omkring skeden og til slut endetarmen.

4. Jadeæg
• En helt anden måde at træne bækkenbunden på er at gå med jadeæg. Jadeæg er stenæg, du placerer i skeden og bruger dine muskler til at holde inde med. Det er en virkelig effektiv måde at træne bækkenbunden på. Til at starte med skal du kun holde ægget inde et par minutter hver dag.

Tip:
Kombiner din daglige baby-tumlen med knibeøvelser.

Styrk ryg og bækkenbund - læs mere her