Pantherstock
Baby

5 lyde din baby laver - og hvad de betyder!

Ifølge den australske familierådgiver og stemmeekspert Priscilla Dunstan laver alle babyer 5 specifikke lyde, der hver indikerer et helt særligt behov. Se (og hør) de 5 lyde her!

Australske Priscilla Dunstan er både familierådgiver og sopransanger, og hun har brugt sin indsigt i børn og stemmebrug til at udvikle sin helt egen metode til at afkode babyers behov.

Hendes metode, der hedder Dunstan Baby Language, er siden gået verden rundt og er blevet brugt af mange forældre og fagfolk med stor succes.

Metoden går i al sin enkelthed ud på at lytte til de lyde, som din baby i alderen 0-3 måneder udstøder, når den vil kommunikere et behov.

5 lyde din baby siger

Ifølge Priscilla Dunstan laver alle nyfødte - uanset hvor i verden de kommer fra - nemlig 5 specifikke lyde, der hver især betyder én særlig ting:

Neh - betyder at baby er sulten
Owh - betyder at baby er søvnig
Heh - betyder at baby er utilpas
Eair - betyder at baby har luft i maven
Eh - betyder at baby skal bøvse

Se Priscilla Dunstan forklare om lydene i videoen nedenunder, hvor hun gæster Oprah Winfrey Show.

Det skal understreges, at metoden ikke er videnskabeligt testet, men blot baseret på Priscilla Dunstans egen teori og erfaring. Men det skader vel ikke at se, om det passer, hvis man er usikker på, hvad baby er utilfreds med? 

Læs også:

Gode råd når baby græder

16 babytegn der styrker dit barns sprog

Tigerspring - alt om din babys mentale udvikling

8 babyråd der bare er myter:

8 babyråd, der bare er myter

Få 1 måneds gratis adgang til massevis af blade

Læs mere om: