Salat med bagte tomater, mozzarella og mandler
Salat med bagte tomater, mozzarella og mandler
INGREDIENSER
BAGTE TOMATER
250 g cherrytomater
1 spsk. flydende honning
2 tsk. hakket timian
2 spsk. eddike, gerne æble
3-4 spsk. olivenolie
salt og peber
SALTEDE MANDLER
100 g smuttede mandler
1 spsk. olivenolie
2 tsk. fint salt
SALAT
1 romainesalat
1 radicchiosalat
2 stk. bøffelmozzarella (a 125 g)
1 håndfuld basilikum
olivenolie
æbleeddike
salt og peber
TIP: De bagte tomater kan holde sig i en uge (og måske længere), hvis du kommer dem på et skoldet glas og fylder op med olivenolie. Så du kan med
fordel lave dobbelt portion, når du har ovnen kørende.
Opskrift- sådan laver du salat med bagte tomater, mozzarella og mandler
1. Halvér tomaterne, og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Dryp dem med honning, timian, eddike, olie, salt og peber, og bag dem ved 110°
i 1½ - 2 timer.
2. Rist de smuttede mandler i lidt olie på en varm pande i ca. 3-4 minutter. Drys med salt, og rist i yderligere et par minutter. Lad dem køle af.
3. Pluk salaterne groft, og anret dem på et fad. Bryd mozzarellaen over salaten i grove stykker. Top med basilikum, tomater og mandler, og dryp med
olie og eddike. Krydr med salt og peber, og servér straks.