ribeye
Hovedretter

Ribeye steak og salat med smørstegte kantareller og brombær

Perfekt sensommerforkælelse til en hyggelig fredag aften. Her får du opskriften på ribeye steak og salat med smørstegte kantareller og brombær

Ribeye steak og salat med smørstegte kantareller og brombær

Tid: 30 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
4 ribeye-bøffer
salt og friskkværnet peber 
1 spsk. smør til stegning
 
 
SALAT
200 g kantareller
1 bakke blandet grøn salat
1 spsk. smør til stegning
125 g friske brombær
 
Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere
 
LØG I BRUNET SMØR
1 løg
50 g smør 
1 spsk. hvidvinseddike
1 tsk. ahornsirup
salt og friskkværnet peber 
 
TIL SERVERING
godt brød
 
PRØV OGSÅ: Salat med ribeye, bagte rødbeder og kartofler
 
Opskrift - sådan laver du ribeye steak og salat med smørstegte kantareller og brombær 
 
1. SALAT: Rens kantarellerne for jord og urenheder ved at børste dem med en bagepensel eller lignende (kantareller bør ikke skylles i vand). Skær de største i mindre stykker, og stil kantarellerne til side. Skyl og tør salaten, og anret den på et fad.
 
2. LØG I BRUNET SMØR: Hak løget fint. Smelt smørret i en lille gryde sammen med hakket løg, og steg løget i ca. 10 minutter, indtil det bliver gyldent, og der samler sig et lag af brunet smør i bunden af gryden. Tag gryden af varmen, og lad den køle lidt af.
 
3. Krydr bøfferne godt med salt og peber, og steg dem i smør på hver side i 2-3 minutter. Tag bøfferne af panden, og lad dem hvile tildækket.
 
4. SALAT, FORTSAT: Rist kantarellerne i smør på en pande, til de falder let sammen. Fordel de gyldne kantareller over salaten.
 
5. LØG I BRUNET SMØR, FORTSAT: Rør hvidvinseddike og ahornsirup i gryden med løg og brunet smør. Smag til med salt og peber. Rør godt rundt, og fordel det over salaten. Pynt med skyllede brombær, og servér straks med bøffer og brød. 
 
TIP: Tag bøfferne ud af køleskabet, ca. 30 minutter før de skal steges.
 
Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Cremet spaghetti med ricotta og spinat – Få opskriften her

Tirsdag: Pistaciemarineret kulmule med pastinakfritter og avocado-mayo – Få opskriften her

Onsdag: Nachos med græskar, krydret kylling og bønner – Få opskriften her

Torsdag: Åben sandwich med hummus, chorizo og bagte tomater – Få opskriften her