oksemørbrad
Hovedretter

Oksemørbrad med helbagt knoldselleri

Hvis du er i humør til et festligt fredagsmåltid, er ovnbagt knoldselleri mørt, blødt og utrolig smagfuldt tilbehør til en steg. Her får du opskriften på oksemørbrad med helbagt knoldselleri

Oksemørbrad med helbagt knoldselleri 

Tid: 40 minutter. Ovntid: 2½ time
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
1 oksemørbrad (ca. 800 g)
salt og friskkværnet peber
smør til stegning
 
 
HELBAGT KNOLDSELLERI
1 stor eller 2 små knoldselleri
1 spsk. olivenolie 
 
Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >
 
GREMOLATA
1 håndfuld persille
skal af 1 usprøjtet citron
2 fed hvidløg 
1 spsk. kapers
 
PRØV OGSÅ: Oksemørbrad med kantarelsauce, kartoffelpuré og syltede rødløg
 

Opskrift - sådan laver du oksemørbrad med helbagt knoldselleri 

 
1. HELBAGT KNOLDSELLERI: Tænd ovnen på 200°. Skyl og rengør knoldsellerien grundigt uden at skære for meget af skrællen. Smør sellerien ind i olie, og sæt den i et ovnfast fad. Bag den i ovnen i 1½-2½ time, afhængig af størrelsen, til midten er helt blød. Krydr mørbraden godt med salt og peber. Brun den godt af på alle sider i smør på en pande. Steg mørbraden i ovnen ved 200° i 20 minutter. Lad den hvile i 10  minutter, inden du skærer den i tykke bøffer.
 
2. GREMOLATA: Hak persillen helt fint. Riv citronskallen fint. Pil og riv hvidløgene. Hak kapers fint. Rør det hele sammen i en skål.
 
3. SERVERING: Skær toppen af knoldsellerien, og drys med gremolata. Servér med mørbrad.    
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Mexicansk vegetarburger – Få opskriften her

Tirsdag: Kyllingelår og spaghetti med ricotta – Få opskriften her

Onsdag: Risotto med pastinakker og hasselnødder – Få opskriften her

Torsdag: Laks med appelsin og fennikelsalat – Få opskriften her