Det er oplagt at kigge mod det franske bistrokøkken efter inspiration, når efteråret og lysten til simremad sætter ind. Her får du opskriften på coq au vin med kartoffelmos
4 personer
Tid i alt 40 min
DET SKAL DU BRUGE
1 hel kylling, parteret
salt og friskkværnet peber
2 løg
3 fed hvidløg
3 store gulerødder
3 pastinakrødder
250 g champignoner
smør til stegning
150 g bacon i et helt stykke
1 håndfuld timiankviste
5 laurbærblade
3 nelliker
10 hele peberkorn
1 flaske rødvin, f.eks. Bourgogne
2 spsk. koldt smør
KARTOFFELMOS
1 kg kartofler
25 g smør
½-1 dl mælk
salt og friskkværnet peber
TIL SERVERING
1 håndfuld timian
Sådan laver du coq au vin med kartoffelmos
Krydr kyllingestykkerne godt med salt og peber.
Pil og hak løg groft.
Pil hvidløg, og skær dem i skiver.
Skrub gulerødder og pastinakker, og skær dem i grove skiver.
Rens og halvér champignoner.
Smelt 1 spsk. smør i en stor tykbundet gryde, og brun kyllingestykkerne godt på alle sider ad 2 omgange.Tag kyllingestykkerne op af gryden.
Skær bacon i tern, og steg bacon i gryden.
Tilsæt alle grøntsagerne, timiankviste, laurbærblade, nelliker og peberkorn. Krydr med salt og peber. Steg, indtil rodfrugterne tager farve, og løgene bliver bløde.
Læg kyllingestykkerne tilbage i gryden, og hæld rødvin ved. Lad retten simre under låg i ca. 35 minutter, til kyllingekødet er gennemstegt.
KARTOFFELMOS: Skræl kartofler, og skær dem i tern.
Kog dem møre i en gryde med usaltet vand.
Hæld vandet fra kartoflerne.
Tilsæt smør og ½ dl mælk, og rør med et piskeris eller en kartoffelmoser. Justér evt. konsistensen med mere mælk. Smag til med salt og peber.
Tag kyllingekød og grøntsager op af gryden, og læg det i en varm serveringsskål.
Kog saucen i gryden ind ved kraftig varme, til den begynder at tykne.
Pisk 2 spsk. koldt smør i saucen, og smag saucen til, inden den hældes over kylling og grøntsager.
SERVERING: Pynt kartoffelmosen med timiankviste, og servér.