kanelsnegle
Desserter

Kanelsnegle med kardemomme

Kanelsnegle med kardemomme bages som et brydebrød, og det er rigtig hyggeligt at brække en af de luftige, bløde og søde snegle af og nyde den, mens den endnu er lun!

12-14 stk. kanelsnegle

50 g gær
2½ dl økologisk sødmælk
100 g smeltet smør
2 æg
4 spsk. rørsukker
1 knsp. salt
1 spsk. kardemomme
400-500 g hvedemel
 

Fyld til kanelsnegle:

120 g smør
3 spsk. rørsukker
1 spsk. kanel
 

Glasur til kanelsnegle:

200 g flormelis
1 spsk. blødt smør
lidt kogende vand
 

Tip: Brug mælk til pensling

 

Sådan laver du kanelsnegle:

1 firkantet form på 25 cm x 25 cm
Smuldr gæren ud i en stor skål. Lun mælken, og rør den i gæren sammen med smørret. Pisk æggene i dejen, ét ad gangen, og tilsæt sukker, salt og kardemomme. Tilsæt hvedemelet, lidt ad gangen, og ælt til en glat, smidig dej. Lad dejen til dine kanelsnegle hæve til dobbelt størrelse et lunt sted.
Ælt dejen på et meldrysset bord; del den i to portioner, og rul hver ud til et rektangel på ca. 20 x 25 cm. Rør ingredienserne til fyldet sammen, og fordel det på hver af de to dejplader. Rul dem til lange pølser, og skær dine kanelsnegle ud - ca 4 cm i tykkelse. Smør en bradepande, eller beklæd den med bagepapir, og sæt dine kanelsnegle ved siden af hinanden med lidt mellemrum imellem. Pensl med mælk, og bag sneglene i en 200° varm ovn i 10-12 minutter, til de er gyldne. Rør glasuren sammen, og kom lidt på hver snegl.

Når du har prøvet vores kanelsnegle, så skulle du næsten også prøve denne chokoladekage!