Kageopskrifter: Til dig der elsker kager!
Brød og bagværk

Kageopskrifter: Til dig der elsker kager!

27. februar 2015
af redaktionen
På FEMINA er vi vilde med lækre kageopskrifter, for intet sætter hyggen i gang som en velbagt kage. Vi ved, at mange af jer læsere er enige. Derfor har vi samlet 30 af jer læseres favoritter i et lækkert minimagasin, så det bliver endnu nemmere at slå sig løs i køkkenet (og man må gerne bage mere end en!).

Kageopskrifter

Chokoladedrøm, cheesecake og mandelkage. Er du også en af de mange, hvis tænder løber i vand, når lækre kageopskrifter lokker med alt fra marcipan og lakridspulver til nougat og chokolade? Både Facebook og Instagram bugner ofte med resultatet af alverdens opskrifter, og på femina.dk liker I også løs, når vi lægger kageopskrifter ud til jer. Derfor har vi samlet 30 favorit kageopskrifter, som nu kan købes i en samlet pdf-fil til 19 kroner, med opskrifter på alverdens slags muffins, skærekager, roulader, snegle og snitter. Hvad med kageopskrifter på for eksempel nødde-citron-kage med honningskum, blommekage med lakrids-skyr eller chokoladekage med blød smørcreme? Der er kageopskrifter til en hver smag, og til enhver lejlighed.

Kageglæde og kærlighed

Hvorfor vi er vilde med kageopskrifter, siger måske sig selv. Kageopskrifter er lig med kage. Masser af kage. Bare at læse opskrifter, som bugner af alt godt til ganen, kan næsten være en oplevelse i sig selv. Og det bedste ved kageopskrifter er, at der findes et hav af forskellige slags – hvor ingredienser ofte kan tilføjes, så man får lige de kageopskrifter, man ønsker. Men det handler om mere end bare kageopskrifter og gode smagsoplevelser.

- Kager er vores måde at vise kærlighed på. Vores måde at sige til familie og venner: ”Se her, hvad jeg har lavet til os: En kage. Nu skal vi rigtig hygge os.” For man opnår bare ikke det samme ved at vaske gulvet, som man gør, når man laver noget i virkeligheden så overflødigt og så lækkert som en kage, som vi alle kan samles om. Dertil kommer, at kagen i en kompleks og travl tid er noget enkelt, som alle kan forstå og glæde sig over. Derfor er det let – også for flere generationer – at samles omkring kagen. Og så betyder det mindre, om det er en gammeldags mormorkage, eller en moderne palæokage med stevia, har etnolog Frederikke Heick tidligere udtalt i en artikel til FEMINA.

Kagekultur i en sundhedsverden

Kageglæde og interesse i kageopskrifter clasher lidt med det fokus på sundhed og træning som også fylder meget for mange i dag. Derfor dukker der også flere og flere kageopskrifter op, som netop bygger på mere sundhedsvenlige principper. For eksempel kageopskrifter uden gluten, kageopskrifter uden smør, sukkerfri kageopskrifter og kageopskrifter med fokus på lækre og sunde råvarer til mere kalorielette kager. Men indrømmet: De kageopskrifter, vi har samlet i minimagasinet, er ikke ligefrem kageopskrifter, der får kiloene til at rasle af!

Vi håber, I vil få masser af hyggelige og lækre stunder med det nye minimagasin!

God fornøjelse!

Kageopskrifter: Chokoladekage med orangemarmelade

Varm chokolade med appelsin og mørk rom

Læs også