Efter 20 års ægteskab blev de skilt. Og så blev Sophiahs ide om et hjem vendt på hovedet

Man kunne godt fristes til at kalde det, Sophiah Obel har været igennem, for en livskrise.

Selv kalder hun det en spirituel udviklingsrejse, som handler om meget mere end den skilsmisse, hun gik igennem for snart tre år siden.

Hun og ægtemanden gennem mere end 20 år prøvede længe at redde ægteskabet. Men til sidst måtte de begge indse, at det var bedst at gå hver til sit.

Kort efter fik Sophiah imidlertid behov for at kigge indad, og i den proces skete der store omvæltninger i hendes liv.

– Jeg havde altid haft min familie omkring mig. Men med skilsmissen og corona, som ramte lige efter, ramlede alting sammen. Lyspunktet var, når jeg havde mine børn hver anden uge. Stort set alt andet socialt liv forsvandt fra den ene dag til den anden. Det var vanvittig svært for mig, som er så udadvendt.

– Efter at have været isoleret et år opstod der et stærkt behov i mig for at opsøge fællesskaber med nye mennesker, der havde fælles interesser og måder at tænke på.

Samtidig fik Sophiah en trang til at rydde op i sit liv og i mekanismer og mønstre, hun gik og gentog.

Blandt andet ville hun undersøge, hvordan hendes fysiske ubalancer som lavt stofskifte, overvægt og en skæv ryg hang sammen med den arv, hun bar på, og det miljø hun kom fra, hvor hendes egen mor var i en livskrise:

– Hvad var budskabet til mig i de fysiske ubalancer, min krop havde udviklet gennem årene? Hvordan kunne jeg bedst spille de kort, jeg nu engang havde på hånden? Og var det rent faktisk muligt at slippe af med nogle af de kedelige ubalancer?

– Alt det spekulerede jeg på og ønskede at komme til bunds i. I dag er jeg taknemmelig for de erfaringer, jeg har gjort mig de seneste par år.

– Jeg ser nu en rød tråd i alt, jeg har været igennem og forstår, at der netop ligger en nøgle gemt i alt, der er svært i livet. Og det er netop nøglen til at opnå endnu større frihed og glæde i alt, hvad jeg griber efter, forklarer Sophiah.

Hun er overbevist om, at hendes nye og anderledes tilgang til sundhed har gjort hende godt. Ved at ændre på kost og livsstil er det lykkedes hende at rette op på den skæve rygsøjle.

Hun har også fået hjælp af kropsterapeuter, musik og dans for at opnå glæde og fleksibilitet i kroppen.

Desuden har hun tabt godt 15 kilo og er blevet bevidst om, hvor meget ro og hvile hun faktisk har brug i det daglige.

Det står i skærende kontrast til før, hvor hun havde en tendens til at knokle for meget og for længe med opgaver uden at kunne stoppe op og geare ned.

– At forstå mekanismerne bag mine ubalancer har været en kærkommen invitation. På den måde har jeg haft held med selv at kunne opløse mine symptomer og ændre på min manglende evne til at give mig selv ro, som jeg led af førhen, husker Sophiah.

Nyt liv som eventyrer

Efter skilsmissen investerede Sophiah i en lejlighed, hvor hun og drengene kunne bo.

Efter halvandet år trak det dog i hende for igen at opsøge de eventyr, hun havde været på som ung til Himalaya og flere andre steder i Asien. For dem savnede hun at udleve på ny bare ikke så langt væk som dengang:

– Min drøm var at tage til Island med familien eller på rygsæktur til Vietnam eller Bali. Rejselysten var stor. Så selv om jeg havde drømt om at rejse som familie, tænkte jeg, at nu var det oplagt at opsøge eventyret på egen hånd. Også selv om det føltes ganske vemodigt at skulle foretage det meste af rejsen alene, erkender Sophiah.

Hun faldt for en brugt Fiat Ducato varevogn og fik en dygtig van-bygger til at ombygge den med sove- og arbejdsplads, håndvask, køkken med gas, plads til opbevaring m.m.

Derefter tog hun og bilen den to døgn lange tur med færge til Island fra Hirtshals via Færøerne med det mål at tilbringe sommeren på vulkanøen. Det betød et ophold, hvor der kunne gå flere dage uden kontakt med andre mennesker i nogle af Islands mest øde afkroge.

– Mit behov for at reflektere over alting og samtidig opsøge eventyret gjorde, at jeg var nødt til at føre min længsel ud i livet. Det var desuden vigtigt for mig at dele den vilde rejseoplevelse med mine børn og minde dem om, hvilken handlekraftig eventyrer deres mor faktisk stadig er.

– Den oplevelse vil jeg bære i mit hjerte for evigt, og jeg glemmer aldrig, hvor voldsomt savnet var af dem, da de tog hjem igen.

Sophiah er fuldt bevidst om, at hun ikke udlever en klassisk mor-rolle, Men det er mindst lige så vigtigt for hende at være tro mod sig selv og give netop denne værdi videre til sine børn.

Og det håber hun, de virkelig vil have forståelse for en dag. Det er medvirkende til, at hun stadig er på farten og på vej til noget nyt:

– Mit liv føles som et tog i høj fart, som jeg ikke er i stand til at hoppe af. Alt, hvad jeg gør, udspringer af min aktuelle mavefornemmelse, og derfor viser vejen sig under vejs.

– Min intuition viser retningen, også i mødet med nye kunder og mennesker. Dem ville jeg slet ikke have mødt, hvis ikke jeg var sprunget ud i at køre ud i landet for at løse grafiske opgaver on the spot som digital nomade. Jeg fravælger dog med vilje at bevæge mig til udlandet, da jeg gerne vil være tæt på mine drenge.

Nye møder, nye veje

På sin vej ud i landet i sin ombyggede og temmelig spartanske van har hun mødt nye mennesker og fået venskaber blandt nogle, hun ellers aldrig ville være stødt på.

At hun på den måde er blevet kastet ind nye relationer har sat en fantastisk udvikling i gang, som har givet hende en masse glæde og energi:

– Jeg er nået dertil, hvor jeg kan se, at alt, der er sket i mit liv og sker fra nu af, har en mening og et budskab til mig. Jeg har mødt sjælevenner fra hele verden, og mange af dem bor praktisk nok her i Danmark.

– Nu er jeg i gang med at skrive en bog om disse spændende mennesker inklusiv al den viden og de færdigheder, de har lært mig. Både på det praktiske og medmenneskelige plan. Det er folk i alle aldre, fra mange steder og fra forskellige miljøer. Det er et vigtigt projekt, jeg har ved siden af mit job.

Ofte tager Sophiah nogle impulsive beslutninger med få timers varsel om for eksempel at køre til naturskønne steder, besøge nye bekendtskaber eller deltage i en workshop med få dages varsel.

Hun takker stadig nej tak til et liv i faste rammer, når det handler om bolig og job. Lige nu er det hendes bogprojekt og det omrejsende liv som grafisk designer, der optager hende:

– På et tidspunkt vil jeg bo i et hus med en have, så jeg kan have græs under fødderne igen. Men det er ikke lige nu, hvor kaldet til at skrive min bog er vigtigst.

– Det kræver nemlig bevægelsesfrihed og fleksibilitet, når jeg skal holde møder og meget andet, forklarer Sophiah, som aktuelt holder til i Vestjylland med den storslåede og forblæste natur i Thy Nationalpark, hvor hun løser opgaver for lokale kunder.

Ikke på vej til deroute

Der findes dem, som har ladet sig inspirere af Sophiah, lige som hun lod sig inspirere til at bo i sin van.

– Det er krævende at give afkald på trygheden og det velkendte velfærdsliv. Mange får derfor ikke forfulgt drømmen. Jeg oplever dog, at flere og flere drømmer om frihed og minimalisme. Derfor henvender de sig til mig for at få gode råd om den livsstil, det er at bo i en van.

– Mine faste holdepunkter er mig selv, mine unger og mit store netværk af mennesker, som blot er et telefonopkald væk. Det er tryghed for mig. Så må jeg i en periode undvære mursten og tag over hovedet.

– Jeg er velsignet med at være god til at skabe relationer til andre mennesker, som blandt andet inviterer mig indenfor til snak og samvær. Så får jeg også lov til at tage et bad, vaske mit tøj og lave mad sammen med dem, smiler Sophiah, som har fast adresse hos en ven.

Når hun rejser rundt i sin van, bruger hun naturen som sin forlængede dagligstue. Om dagen sidder hun i vognen og arbejder for kunder, som skal have designet bøger, reklamer og meget andet.

Hun har altid været heldig at kunne skaffe arbejde, og den evne er ikke forsvundet. Når arbejdsdagen er forbi, skaber naturen rum for hyggelige gåture, bålaftner ved vandet og andre sociale arrangementer.

Men behøver hendes omgivelser være nervøs for, at hun er på vej ud i en deroute, er utilregnelig eller ikke i stand til at passe ind i samfundet længere?

– Der er intet at frygte. Jeg har mad, tøj, penge, arbejde og et netværk. Men ved siden af det har jeg sat mig selv på den opgave, at jeg skal leve autentisk. Hvad det vil sige, kan ændre sig under vejs, men det skal føles rigtigt hver eneste dag.

– Jeg stræber efter at leve et ærligt liv. Der er ting, som er vigtige for mig at undersøge, og det giver jeg mig selv lov til at gøre lige nu, forklarer Sophiah, der føler sig som lidt af en fri fugl og tilføjer:

– Mange ønsker og drømme bliver aldrig til virkelighed. Sådan var det også for mig. Jeg har gennem mange år vænnet mig til at lukke ned for mine behov. Jeg kunne ikke mærke mig selv og sætte ord på det, jeg gerne ville.

Hvor eventyrlysten fører hende hen i verden på sigt er endnu uvist.

– Jeg har det fint med at rejse ud til det ukendte, så længe det føles rigtigt.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 23, 2023.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: