Der er fire store sager, som danskerne skal gå op i: "Det går meget meget langsomt"

Hun kalder det “politiske bomber”. Når man siger noget, som ingen rigtig har lyst til at høre eller tale om, og noget, som er hamrende upopulært, men som er nødvendigt at få hul på for at kunne komme videre.

– Man er nødt til indimellem at turde sige nogle af de ting, der er svære. Og også turde sige, hvad løsningerne måske kan være, og turde række hånden ud og få hjælp, siger Aaja Chemnitz.

Hun er træt af danske mediers ofte ensidige fortælling om sociale problemer i Grønland. Men samtidig erkender hun, at vi skal turde tale højt om selvmordsrater, seksuelt misbrug af børn og historisk uacceptable beslutninger som tvangssterilisation og ulovlige adoptioner.

For det er alt sammen en del af historien og en del af udfordringerne i Grønland. Og skal det nogensinde ændre sig, må vi tale åbent om det, fastholder hun.

Aaja Chemnitz er født og opvokset i Grønland og har siddet i Folketinget siden 2015. Hun har ikke været bleg for at kritisere skiftende danske regeringer for deres politik i det arktiske område eller påpege forskelsbehandling af grønlændere i Danmark.

Hun har heller ikke holdt sig tilbage fra svære debatter om sociale forhold og børneliv hjemme i Grønland og har flere gange været i vælten for at prikke hul på sårbare og følelsesladede temaer.

Meget udspringer af historier, hun har hørt, andet af personlige erfaringer. Som ung oplevede hun, at flere venner tog deres eget liv. Senere gjaldt det venner af hendes egne børn.

– Da det var vores børns venner, tænkte jeg: Hvorfor har vi ikke gjort mere som forældre og som samfund for at italesætte de her ting?

– Hvordan kan det være, at antallet af selvmord er på samme niveau, som da jeg var ung? Det har virkelig undret mig, siger hun.

– Jeg tror, det er fint at have en åben, undrende proces, for jeg tror ikke, der er nogen, der har et quickfix til at løse de problemer, der f.eks. er med selvmord i Grønland. Vi kan godt snakke om årsager. Det kan være, det skyldes kolonitiden. Det kan også være alle mulige andre ting.

– Jeg har fået hug for at sige, at det kan være kulturelt. Men det vigtige for mig er at tale om, hvad vi gør ved det. Hvis vi bare taler om årsagerne, er det en måde ikke at forholde sig til det ansvar, vi kan tage for at få ændret tingene, tilføjer hun.

Selv er hun åben om, at hun også har haft seksuelle overgreb tæt inde på livet i sin egen familie, og at hun kommer fra et hjem, hvor hendes mor forlod hendes far, fordi han drak for meget.

Skal der for alvor tages hul på store sociale problemer, kræver det, at der er mennesker, som har mod på at fortælle deres historier og tale højt om problemerne, påpeger hun, og det kan tage lang tid.

Men derfor er det også “så pokkers vigtigt”, at man som politiker kan udvise det samme mod og tage de svære snakke, mener hun.

– Ellers sidder man bare og varmer en stol i Folketinget. Man er simpelthen nødt til at have det mod og turde tage nogle af de debatter, siger hun.

“Du er fremtiden”

Som barn var Aaja Chemnitz ikke den, der slog i bordet og påkaldte sig opmærksomheden. I hvert fald ikke hvis det handlede om hende selv.

– Jeg var utroligt genert og sagde ingenting i folkeskolen. Men jeg fandt ud af, at når jeg taler andres sag, har jeg ingen hæmninger.

– Når det er en sag, der er større end mig, gør det mig ikke noget at stille mig og op og have noget på spil, fortæller hun.

At kæmpe for andre eller for en større sag lærte hun i barndomshjemmet, hvor hun havde stærke kvinder at spejle sig i.

Hun voksede op med en bedstemor, der var socialudvalgsformand i kommunen, og en politisk aktiv mor, der tog Aajas bamse med til demonstration i 1970’erne for at få flere vuggestuepladser, så flere kvinder kunne komme ud og arbejde.

– På den måde er det helt naturligt for mig at tage ansvar for andre end mig selv, siger hun.

Aaja Chemnitz er født og opvokset i Grønland, og det har altid stået klart for hende, at hvis hun vil have forandringer, må hun selv smøge ærmerne op og tage fat.

– For når man vokser op i Grønland, er det med en forståelse af, at man er del af en befolkning på kun 56.000 mennesker, forklarer hun.

– Når du læser på universitetet i Danmark, føler du måske ikke så direkte, at du er fremtiden. Men i Grønland ved du, at du er fremtiden.

– Når man er færdig med folkeskolen, med gymnasiet og med universitetet i Grønland, får man at vide: “Det er jer, der er fremtiden. Det er jer, der skal tage over.” Det er et ansvar, jeg har taget på mig og forsøgt at gøre nogle ting bedre for samfundet, siger hun.

I 1979 blev der indført hjemmestyre i Grønland med en målsætning om at gøre Grønland mere grønlandsk og i stand til at klare sig selv og styre det grønlandske samfund.

– Jeg har aldrig oplevet andet, end at der var hjemmestyre. Jeg har aldrig oplevet andet, end at tidligere generationer virkelig har kæmpet for at skabe nogle rammer, så vi selv kan bestemme.

Derfor har jeg været lidt frustreret – hvorfor gør vi det ikke bedre, når ansvaret for vores samfund er vores? Hvorfor gør vi det ikke anderledes? Hvorfor gør vi det ikke på den måde, vi gerne vil have, at det skal gøres på?

Det har hele tiden været min tilgang til det, og der har jeg altid udfordret mig selv, særligt som børnetalsmand: Tænk i løsninger, ikke kun i udfordringer, siger hun, om at hun i 2012 blev udpeget til Grønlands første børnetalsmand og fik til opgave at sikre børns rettigheder og at Grønland levede op til FN’s børnekonvention.

– Mit job var at bide af den hånd, jeg også spiste af. Jeg skulle have penge af politikerne, men samtidig kritiserede jeg det arbejde, de lavede, og sagde, at det ikke var godt nok.

– Jeg blev irriteret over, at de nikkede ja til de ting, jeg sagde, men at der ikke skete noget. Jeg tænkte, at så må jeg jo selv gøre noget. Så gik jeg ind i politik, siger hun.

Den afgørende stemme

Valgnatten sidste år blev på mange måder skelsættende for Aaja Chemnitz. Hun havde på det tidspunkt siddet i Folketinget i syv år og stillede nu op til sin tredje periode. Hun har aldrig før været den, kollegaerne på Christiansborg ringede til først, når de skulle have en aftale i hus.

Men efterhånden som stemmerne denne novembernat 2022 blev talt op, stod det klart, at hun sad med den afgørende stemme, som kunne tippe magtbalancen og afgøre, hvilken regering Danmark skulle have.

– At være det 90. mandat, som jeg jo reelt var, var lidt specielt. Jeg blev kontaktet på valgnatten af Lars Løkke Rasmussen, og der havde jeg det sådan: Lad os lige klappe hesten og finde ud af, om jeg faktisk er blevet genvalgt, fortæller hun.,

Det var hun. Som en af Grønlands største stemmeslugere med mere end 4.290 personlige stemmer.

Selv om hendes parti gik tilbage, fik hun alene i Nuuk 3.056 stemmer, hvilket svarer til mere end hver fjerde stemme i den grønlandske hovedstad.

– Det var en kæmpe lettelse. Og det betød, at jeg er den første grønlandske kvinde, der er blevet valgt tre gange på vegne af Grønland, siger hun.

Det var også en lettelse, fordi det på mange måder er en prøvelse at bo så langt væk fra Grønland og samtidig få en familie med fire “dine, mine, vores”-børn til at hænge sammen.

– Det er jo alt det, som folk ikke ser, og derfor bliver det en endnu større glæde, når folk kan se, at jeg har knoklet for mit land, men også ofret rigtig meget personligt.

– Det er der rigtig mange af mine kollegaer herinde, der gør, men for nogle bliver det bare yderligere kompliceret af, at afstanden er så lang, som den nu engang er, når man også prøver at få en familie til at hænge sammen.

– Så på den måde var det noget særligt at blive valgt for tredje gang, for det var en anerkendelse af alt det, jeg har arbejdet for, og det kulminerede i, at vi netop kom i spotlightet fra en anden side, siger hun.

Udfaldet af valget gav Aaja Chemnitz masser af opmærksomhed, både politisk og i pressen. Det var vigtigt for hende.

– For Grønland har været overset og bliver også stadigvæk overset.

– Det, at vi bliver respekteret, og at vi ikke bare er de her B-medlemmer, der sidder på bageste række, men at vi er nogle, som folk også tager alvorligt og lytter til, siger hun og tilføjer, at både de grønlandske og færøske medlemmer stadig i dag har fast plads på bageste række i folketingssalen, mens alle andre bogstavelig talt rykker frem på rækkerne, jo længere tid de har siddet i Folketinget.

Det har været afgørende for hende at bruge den nyvundne opmærksomhed positivt og være konstruktiv i de forhandlinger, det har ført med sig. Men også at stå fast på sit mål om større selvstændighed.

– Hvis det bare bliver ved talen, kommer Grønland jo ikke videre, siger hun.

Den første

Aaja Chemnitz’ cv er fyldt med titler, som hun har været den første til at indtage: Den første børnetalsmand i Grønland, den første grønlandske kvinde valgt tre gange til Folketinget og også den første grønlænder til at vinde Folkemødets Dialogpris, som hun i 2021 netop fik for sin konstruktive dialog mellem Grønland og Danmark.

Over årene har hun også sagt ja til muligheder, andre måske havde tøvet med. Da hun var nybagt førstegangsmor, rejste hun til Danmark for at læse på RUC. Siden tog hun turen over Atlanten og arbejdede som den første grønlænder i FN’s hovedkvarter i New York.

Hendes børn, som i dag er mellem 14 og 25 år, er vokset op med en mor, som altid har turdet gribe ud efter og tage imod store udfordringer.

– Jeg blev direktør i Nuuk Kommune, da jeg var 30 år og højgravid. Jeg kan huske, at jeg var til en fin reception, da jeg tiltrådte. Jeg skulle lige straks på barsel.

– Jeg vejede i hvert fald 100 kilo og stod der i store vinterstøvler og havde det så varmt og tænkte bare: Hvorfor i alverden ansatte de mig? siger hun og breder med et stort grin armene ud for at favne den højgravide krop, hun havde dengang.

– Men jeg tænkte også, at der er nogen, der har givet mig en chance, fordi de tror på mig på den lange bane. Og det gik da også rigtig godt, tilføjer hun.

Ligesom hun har fået inspiration fra de politisk aktive kvinder i sin familie, har hun også fået støtte og opbakning fra mændene.

– Min stedfar er uddannet som en af de første grønlandske geologer og hjalp mig gennem gymnasiet og universitetet, når det var svært.

– Min mand har taget et kæmpe slæb i hverdagen og fået det hele til at gå op. Det har betydet alt for, at det har kunnet lade sig gøre, siger hun.

Under sit ophold i New York gik det op for Aaja Chemnitz, at relationen mellem Grønland og Danmark er rollemodel for en lang række andre oprindelige folk.

Det var en øjenåbner, og når hun i dag hører yngre generationer fortælle om fremskridt for oprindelige folk i Alaska eller Nunavut i det nordlige Canada husker hun på, at mange unge i de områder, netop har Grønlands selvstyre som deres forbillede.

– Ja, der er mange flere ting, vi skal arbejde for, men vi skal også huske resultaterne i Grønland. For det giver ikke særligt meget brændstof kun at tænke på det, vi ikke har opnået, siger hun.

Hun roser statsminister Mette Frederiksen for som den første statsminister “at turde åbne op for de sorte kapitler i historien” mellem Grønland og Danmark og give en undskyldning til de 22 grønlandske “eksperimentbørn”, som den danske stat i 1950’erne fjernede fra deres familier og sendte til Danmark for at opdrage dem til rollemodeller.

– Men det går bare meget, meget langsomt.

– Vi har fire store sager, som vedrører tusindvis af grønlændere, og som har tråde rundt i hele det grønlandske samfund, og her er det vigtigt, at man engagerer sig på et helt andet plan, siger hun.

De fire sager gælder ud over eksperimentbørnene også sagen om ulovlige adoptioner, hvor danske myndigheder frem til 1979 ulovligt bortadopterede grønlandske børn til Danmark, den såkaldte spiralsag, hvor danske læger i en årrække uden samtykke opsatte spiraler på knap halvdelen af Grønlands fødedygtige piger og kvinder, samt sagen om juridisk faderløse, hvor børn født uden for ægteskab ikke havde krav på at kende deres far.

Her er det helt afgørende, mener Aaja Chemnitz, at der arbejdes på en forsoning mellem Grønland og Danmark.

Hun oplever, at mange yngre danskere forstår, at Grønland har behov for en forsoning for at kunne komme videre, men at mange danskere stadig ser det som fuldstændig ligegyldigt.

– Danmark er nødt til at engagere sig, ikke bare med en undskyldning, men ved at se det større billede og arbejde for forsoning med Grønland, siger hun.

Både når det gælder sagerne om forholdet mellem Grønland og Danmark og om forholdene hjemme i Grønland, gælder det for Aaja Chemnitz om at bide sig fast.

– De “politiske bomber” kan man jo ikke smide hele tiden. Nogle gange skal de også have lov til lige at rumle lidt, og så kan vi tage debatten, når følelserne har lagt sig lidt, siger hun.

– Det er vigtigt at turde tage de debatter. Også når det kildrer i maven og gør lidt ondt, og man tænker: “Åh, tør vi nu også det?”

– Ellers bliver det ren leverpostej, og så bliver alle debatter de samme. Nogle gange er det o.k. at slå i bordet eller sige tingene på en direkte måde, for ellers kommer vi ikke videre.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: