https://imgix.femina.dk/media/article/1815-microcheating.jpg
Kærlighed og sex

Er en netflirt utroskab? Ja, det kaldes microcheating

24. april 2018
af sundhedsredaktionen
Den australske psykolog Melanie Schilling har introduceret begrebet microcheating, der er et forsøg på definere grænsen for, hvornår online-flirterier er utroskab

Chatter du på nettet med din ekskæ­reste, uden at din partner ved besked med det? Så er du måske ude i noget micro-cheating. Og hvad er så det? Jo, det er et forsøg på at definere, hvor grænsen går for online-flirterier, hvis du allerede er i forhold.

Det er den austral­ske psykolog Melanie Schilling, der har introduceret begrebet, og det handler om, hvornår din måde at agere på nettet på er lige en anelse for flirtende – du micro-cheater, hvis du er følelsesmæs­sigt eller fysisk fokuseret på nogen uden for dit forhold. Har du f.eks. i hemmelig­hed kontakt med en anden på de sociale medier, hvor I deler jokes og lyver om dit parforhold, så er det micro-cheating, mener psykologen. Eller hvis I har chats online, som du lukker ned for, hvis din partner nærmer sig.

LYT TIL: Feminas podcast om microcheating - hvor går grænsen for utroskab

Okay, men er det ikke svært at definere, hvornår det er en uskyldig venlig flirt, og hvornår det er for meget? Nej, mener psykologen, du kan måle det ud fra, hvor meget hemmelighedskræmmeri der er i forhold til din partner, og på, om der også er vildledning på spil. Er der det, så er det micro-cheating.

Kilde: Huffington Post

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_5.png

Læs også