Jeg lyver, så det driver, over for mine børn. Men må jeg egentlig det?

Kære brevkasse

Normalt er jeg egentlig en ret ærlig person, men det er gået op for mig, at jeg lyver, så det driver, over for mine børn.

Jeg lyver om helt almindelige ting adskillige gange om dagen – hele året. Jeg siger til min søn, der ikke kan klokken endnu, at det er langt over hans sengetid, selv om det ikke er.

Jeg siger, at jeg ikke ved, hvor hans slikrester er blevet af, selv om jeg udmærket ved, at jeg har spist dem.

Når han spørger, om vi snart skal tage i legeland igen, siger jeg: "Jaja. Det må vi se på." Selv om jeg godt ved, at jeg vil gøre omtrent alt for at slippe for den udflugt.

Nu har jeg fået lidt dårlig samvittighed – jeg ved jo godt, at børn har brug for voksne, de kan regne med. Men betyder det, at man slet ikke må lyve? Heller ikke bare en lille smule?

Kh en kæmpe lyvemor

Svar 1

Kære lyvemor

Egentlig havde jeg besluttet mig for at svare varsomt på dette dilemma, for jeg har ikke børn – og jeg har derfor ikke, som du har, indsigt i, præcis hvor krævende og udmattende (og garanteret også fantastisk og givende), det kan være at opdrage og drage omsorg for et andet, lille menneske. Det håber jeg, du vil have in mente, når du læser dette svar.

For når det så er sagt: Godt nok har jeg ikke børn selv, men jeg har en tiltagende længere række af børn, der er meget vigtige i mit liv, og som jeg bruger meget tid med, både sammen med deres forældre men også alene. Og så mener jeg noget om børneopdragelse, fordi jeg mener noget om, hvordan vi omgås hinanden, og jeg anser børn som værende helt på linje med andre, når det kommer til respekt, empati – og ærlighed.

Derfor vil mit råd til dig faktisk være, at lyveriet skal stoppe. Hvorfor ikke lukke dine børn ind i de overvejelser, bevæggrunde og brister, som du også består af? Det tror jeg i sidste ende, man kommer længst med. For børn har også godt af at lære, at voksne nogle gange ikke orker legeland, at slik kan lokke selv én over 30 år, og at man nogle gange skal tidligere i seng, fordi mor er træt.

Forældre er ikke supermennesker, de er hele mennesker, og at være ærlig over for sine børn er også at give dem mulighed for at lære hele dig at kende. Er det mere krævende end at lyve og dermed undgå konflikter? Helt klart, og måske er løsningen derfor at forsøge at skrue lidt ned for løgnene til en start. Så tror jeg faktisk, ærligheden tager over af sig selv.

Alternativt kan du svare, som min far nogle gange gjorde, når jeg var barn og spurgte, hvorfor slikket var forsvundet, vi ikke skulle i legeland, eller jeg skulle i seng. Han svarede med et smil og et kram: Sådan er det bare. Og det er der jo sådan set også en sandhed i.

Svar 2

Kære lyvemor

Nu vil jeg fortælle dig en offentlig hemmelighed: Alle lyver. Alle, selv dine små søde børn – i hvert fald en gang imellem. Dem, der siger noget andet, lyver.

Og så længe der er tale om uskyldige hvide løgne en gang imellem, så er det også helt okay. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at det endda er nødvendigt for at få vores relationer og dagligdag til at glide uden alt for meget unødvendigt grus i maskineriet.

Prøv engang at forestille dig, at din ven har gjort sig super umage med en gave til dig, men når du åbner den, opdager du, at du har fået en lidt for syntetisk sweater, der nærmest knitrer, bare du kigger på den, fyldt med drager og guldglimmer.

Den er rent ud sagt tudegrim, og du har nu et nano-sekund til at træffe en beslutning – skal du sige det, som det er, eller skal du finde en grimasse, der passer?

Jeg er ret sikker på, at du vil vælge det sidste – og med god grund. For hvem gavner det, at du er ærlig? Jo, jo måske vil du næste gang få en lidt flottere sweater, men til gengæld vil det formentlig ramme din ven. Ved at stikke en lille hvid løgn, sige tak for gaven og så donere den til genbrug eller en anden i dit liv, der måske vil værdsætte den, er der ingen skade sket.

Selvfølgelig mener jeg ikke, at du eller jeg eller nogen af os bør rende rundt og lyve hele tiden, og man skal også være ærlig i de mere alvorlige situationer, men en lille hvid løgn hist og pist i ufarlige situationer er helt ok.

Så grønt lys herfra!