Gravid
26. februar 2024

Gravid: Må jeg bruge parfume som gravid?

Benytter du parfume eller produkter med duftstoffer, og er du gravid? Det kan være tid til at tænke over dit forbrug.
Af: Olivia Zypikoff
Må jeg bruge parfume som gravid?

Foto: Shutterstock

Hvorfor gravide ikke må bruge parfume

Gravide opfordres til at holde sig fra parfume. Den skadelige kemi fra parfume og nogle hudplejeprodukter kan overføres til det ufødte barn gennem blodet og moderkagen, hvilket øger risikoen for udvikling af allergier. For at beskytte både mor og barn anbefales det, at gravide begrænser deres eksponering for parfume samt produkter med konserveringsmidler og farvestoffer.

Hvilke produkter indeholder parfume?

Du er måske klar over, at produkter som shampoo, deodorant, håndsæbe og hårspray ofte indeholder parfumestoffer, men hvad faktisk er overraskende, er kosmetik, olier, cremer og solbeskyttelse næsten altid har store mængder af parfume. I graviditeten og mens du ammer, bør du vælge produkter uden parfume.

Er naturlig parfume okay?

Der er forskel på kunstig parfume og naturlig parfume fra æteriske olier. Naturlig parfume udvindes fra planter og blomster og betragtes generelt som et mere miljøvenligt og kropssikkert valg. Dog er det vigtigt at bemærke, at selv naturlige æteriske olier kan forårsage allergiske reaktioner hos nogle personer, specielt ved direkte hudkontakt.

Vær opmærksom på hormonforstyrrende stoffer

Det er vigtigt at være opmærksom på parfumestoffer, men glem ikke at have øje for de kemikalier, der påvirker vores hormonbalance. Hvordan det?

Vi anbefaler Kemiluppen, som er en app, der indeholder et leksikon af forskellige plejeprodukter og rengøringsartikler. Her kan du se ingredienslisten på produkter, som er klassificeret med kemiflasker mærket A, B og C, der angiver produktets sundhedsrisiko baseret på kriterier som miljøskadelighed, hormonforstyrrende stoffer og allergifremkaldende egenskaber.

Brug appen til at tjekke ingredienslisten for f.eks. din deodorant eller dagcreme og vurder, om de bør erstattes.

Tænk over dine valg

Hverdagen er fyldt med kemikalier, derfor kan vi som mennesker ikke undgå at blive lidt påvirket. Det du selv kan gøre, er at tænke over, hvilke produkter du påfører på krop, ansigt og hår – særligt som gravid.

Læs mere om:

Læs også