Gitte_Nielsen
Familieliv

60-årige Gitte Nielsen om at være mor til en fem-årig: "Jeg er en bedre forælder"

22. november 2023
Af Sebastian Myrup Hansen
Foto: Kaspar Wenstrup
Gitte Nielsen har måtte lægge øre til mange bemærkninger, da hun blev mor i en alder af 54 år.

Det er ingen sag at være 60 år og mor til en femårig.

I hvert fald ikke hvis du spørger Gitte Nielsen.

I et interview med People fortæller hun om livet som mor i hendes alder.

– Halvdelen af verden sagde det (at hun var for gammel til at være mor, red.), da jeg blev gravid som 55-årig inklusiv mine fire sønner, lyder det fra den tidligere danske model.

– Det siger vi ikke til mænd, som får børn i deres 60'ere, 70'ere - endda 80'ere. Se på Robert de Niro. Han er 79 og har et syv måneder gammelt barn, siger hun.

Sammen med sin italienske mand Mattia Dessi på 45 år har de datteren Frida. Gitte Nielsen mener faktisk, at hun på grund af sin høje alder er en endnu bedre forælder.

– Du ved, at børn siger, at bedstemødre er de bedste. Jeg føler, jeg har det mindset og den følelse. Jeg har tålmodigheden og den ekstra del af kærlighed at give her og nu, og jeg tror, det er, fordi jeg har en bedstemors alder.

Sammen med sin mand og Frida bor Gitte Nielsen i Marbella i Spanien, og al hendes tid er dedikeret til Frida, fortæller hun.

Udover Frida har Gitte Nielsen fire drenge i alderen fra 28 til 39 år med tre forskellige mænd.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også