Det gør mig trist, at vores fælles venner kun inviterer min mand til fest. Er jeg overfølsom?
Illustration: Thit Thyrring
Kære brevkasse
Der er en ting, jeg er begyndt at undre mig over. En bagatel i forhold til de alvorlige dilemmaer, I ofte bringer. Men alligevel – måske er det en tendens, og hvad mener I?
Det seneste års tid er min mand flere gange blevet inviteret til rund fødselsdag uden mig. Jeg kender også disse fødselarer, selv om han er tættere på dem end jeg. Der er bl.a. tale om en gammel studiekammerat og en, han kender gennem sport, som jeg tidligere har dyrket samme sport med.
Det er store fester med middag, taler og dans, hvor fødselarens egen mand kommer, andre par er inviteret, og så nogle uden partner. Det skal nævnes, at hele den vennegruppe, de tilhører med fødselaren, er inviteret uden partner. Min mand synes, det er meget normalt at invitere nogle uden partner og deltager med stor fornøjelse.
Jeg synes omvendt, at det er mærkeligt, og det gør mig lidt trist, fordi jeg også kender fødselarerne og altid har haft et godt forhold til dem, dog uden at være tæt på dem.
Jeg har ikke indtryk af, at det er personligt ment, men jeg kan ikke sige mig fri for at tage det lidt personligt og har fået det lidt stramt med de pågældende. Jeg synes også, at min mand er lidt ufølsom.
Hvad mener I? Er det bare en socialt acceptabel pragmatisk og økonomisk løsning og mig, der er overfølsom?
Mange hilsner
Påhænget
Send os dit dilemma
Skriv dit "Kære brevkasse"-dilemma til brevkassen@femina.dk eller i vores DM på Instagram @feminadk
Svar 1
Kære påhæng
Jeg kan virkelig godt forstå, hvis du føler dig udenfor. Det er aldrig sjovt at stå tilbage helt alene, som var det udvælgelsen til rundbold-holdene i 6. klasse.
Alligevel hæfter jeg mig ved et par ting:
For det første er du jo faktisk ikke helt alene. Det lyder til, at I er flere “påhæng”, der ikke bliver inviteret med til festerne. Som du siger, tyder det altså ikke på, at det er personligt. Hold fast i det!
Derudover lyder det til, at du og din mand skal sætte jer ned og snakke om det. Er han klar over, hvor ked af det du bliver, når han gang på gang drager til fest uden dig?
Om det er en tendens, kan jeg ikke svare på – men jeg synes som udgangspunkt ikke, det er urimeligt, at man laver en gæsteliste med hensyn til plads, økonomi osv. osv.
Til sommer skal jeg f.eks. til bryllup hos en veninde, hvor min kæreste ikke er inviteret, selv om andre kan tage en “plus one” med. Jeg ville selvfølgelig gerne følges med min kæreste, men jeg forstår sagtens beslutningen fra brudeparrets side.
Ofte inviterer man de personer til fest, som man er tættest med, hvis der f.eks. skal tages hensyn til plads og økonomi. Formentlig er det også tilfældet med fødselarerne her?
Jeg synes, du og din mand skal invitere til en gedigen sommerfest hos jer – hvor I inviterer alle påhæng, svigermødre, kæledyr og andet godtfolk med.
Du kan jo evt. slå på glasset og holde en lille tale, når I har fået et par glas rødvin indenbords, og kækt pointere, hvor dejligt det er at feste sammen – alle sammen.
Held og lykke!
Hilsen Signe Larsen
Journalist med ansvar for popkultur og liv. Får lavet negle hver tredje uge, elsker at scrolle på TikTok og fortryder dagligt, at jeg ikke startede en YouTube-kanal i 2010 – iykyk.
Svar 2
Kære påhæng
Jeg kan godt forstå, at du både undrer dig, og at du synes din mand er lidt ufølsom, hvis han slet ikke kan se, hvor du kommer fra.
Jeg synes heller ikke, at du er overfølsom. Man skal lytte til sig selv og handle på det.
Har du fortalt din mand, hvor meget det egentlig går dig på? Måske han ikke helt har fanget alvoren i, hvor meget tankekraft og energi, du bruger på det. Det synes jeg, du skal starte med. Forklar ham, hvordan og hvorfor det påvirker dig.
Emma Holten lå på hospitalet, da en bestemt følelse ramte hende. Det var her, det hele begyndte
Bagefter kan det være, at han kan høre sine venner ad, hvorfor det er endt med at blive sådan, at påhæng ikke bliver inviteret til de større arrangementer.
Er det af økonomiske årsager og bare en prioriteringssag? Er det, fordi det har været sådan i lang tid, og nu er det blevet kutymen? Eller måske det viser sig at være af en helt anden grund?
Nu ved jeg ikke, hvor tæt dit forhold er til fødselarerne, for ellers synes jeg, at du selv skal tage en snak med dem og høre, hvordan landet ligger.
Det kan være, at der er en begrundelse, som ingen af os kan regne ud.
Måske kan dialogen også give dig noget mere forståelse for beslutningem. Det kan jo også være, at det ender med, at du og de andre påhæng bliver inviteret med fremover – hvem ved.
Jeg håber, at du kan få åbnet for dialogen og få nogle svar, så du ikke skal gå og tage det personligt – og så du kan få et godt forhold til de pågældende. Alt andet ville være ærgerligt.
Hilsen Heidi Kirkeby Mogensen
Journalist, der starter hver morgen ud med et blødkogt æg og et nummer med Gilli – for man skulle da være et skarn, hvis ikke man gjorde. Mit nytårsforsæt er at lytte til flere kvinder, nedbryde patriarkatet og læse bøger.