Harald Eia
Liv

Det er altså ikke hårdt at have børn, mener norsk komiker. Nu får han opbakning fra minister

26. marts 2024
Af Heidi Kirkeby Mogensen
Foto: Håkon Mosvold Larsen/NTB/Ritzau Scanpix
Vi taler hele tiden om, hvor hårdt det er at få børn, og derfor falder fødselstallet, mener norsk komiker. Nu blander minister sig i debatten.

Den gennemsnitlige danske kvinde får 1,5 børn, og det tal er altså væsentligt lavere end tidligere. Og samme tendens gør sig gældende hos vores nordiske naboer.

Norske kvinder får nemlig i dag gennemsnitligt 1,4 børn, og det tal er historisk lavt, oplyser Norges Statistik.

Tallet har fået debatten til at rulle i de norske medier. For hvad nu, hvis vi får færre børn, fordi vi simpelthen taler for dårligt om det at få børn?

Sådan lyder pointen fra den norske komiker Harald Eia i podcasten “Tore og Haralds podcast”.

Han mener, at når folk gentagende gange understreger, hvor trættende det er at have børn, så begynder man at lægge mærke til, at det er træls og trættende, og det ødelægger fødselstallene.

Han mener ikke selv, at det er hårdt at få børn. Han er selv far til fire, og hvis bare han får to timer for sig selv, for eksempel til at træne, sove eller gå en tur, så er han efterfølgende udhvilet, restitueret og klar til nye kampe.

Den norske komiker får opbakning fra landets børne- og familieminister Kjersti Toppe.

Hun mener, at samfundsdebatten har fokuseret meget på de negative sider ved at få børn, det udtaler hun til Aftenposten.

Kjersti Toppe er mor til seks og mener, at forældre er nødt til at sænke kravene til sig selv.

Hun var selv i chok, da hun læste om en forælder, der havde lagt børnenes outfits frem til den fortløbende uge om søndagen. Bare ordet outfit mener hun vidner om en alt for høj standard, mener hun.

Det usynlige arbejde

Men det er mere centralt at tale om, at fædrene i højere grad skal komme ind i kampen. Det mener forsker Cathrine Egeland.

Der er nemlig - også i Norge - store forskelle på, hvordan arbejdsopgaverne i hjemmet fordeles.

Det er mødrene, der klarer det meste af arbejdet derhjemme.

Og især når man taler om det tredje skift, skal fædrene involveres mere.

Det tredje skift er et begreb, der dækker over det usynlige planlægnings- og koordineringsarbejde i familien, det kan være fødselsdage og forældremøder - og det er stadig primært kvinderne, der står for det.

Selv om manden for eksempel har bagt boller og handlet ind, så er det som oftest moren, der har planlagt det, og bedt ham om at gøre det.

Hun påpeger, at mødre rapporterer om øget stress i småbørnsfasen.

- Der forventes meget mere af forældrerollen nu, end der tidligere gjorde. Forældre har aldrig haft så meget tid med deres børn, og som forældre har man ikke længere kun ansvar for, at de bliver okay mennesker, familierne forventes at tage en stor del af ansvaret for børnenes succes, siger Cathrine Egeland.

Og det er det, hun mener, der er kernen i debatten - at forældrerollen har ændret sig så drastisk de seneste år.

Svaret på løsningen til småbørnsstress har hun ikke, men hun påpeger, at vi skal se nærmere på hvilke valg mænd og kvinder føler, at de kan træffe. Og så skal vi forvente mere af far, for hvorfor er det primært mødrene, der mærker det tredje skift?

Læs også