Bruce_W
Liv

Bruce Willis' datter deler rørende opdatering: "Det er det bedste, du kan håbe på"

10. november 2023
Af Mariah Leitisstein
Foto: Joe Martinez/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Datteren til skuespilleren Bruce Willis sætter ord på, hvordan det går med den berømte stjerne

Sidste år kunne familien til den 68-årige Bruce Willis dele den hjerteskærende nyhed om, at Hollywood-stjernen var uhelbredeligt syg.

Siden da er det kommet frem, at "Die Hard"-skuespilleren er blevet diagnosticeret med demens og blandt andet har lagt karrieren bag sig.

Familien til Bruce Willis deler med jævne mellemrum små statusopdateringer om, hvordan det går med ham, og senest er det Bruce Willis' og Demi Moores datter, Tallulah Willis, der sætter ord på omstændighederne.

– Han er den samme, hvilken jeg i den her sammenhæng har lært, er den bedste ting, du kan håbe på, siger den 29-årige kendisdatter i forbindelse med sit besøg i "The Drew Barrymore Show".

– Jeg kan se kærlighed, når jeg er sammen med ham, og han er min far, og han elsker mig, hvilket er virkelig særligt.

Ifølge Tallulah har familien besluttet, at de vil fortælle åbent om sygdomsforløbet for at sprede viden om den form for demens, som Bruce Willis har fået konstateret.

Bruce Willis' hustru, Emma Heming, har tidligere fortalt sine følgere på Instagram, at hun kæmper med at acceptere tingenes tilstand.

- Jeg har brugt morgenen på at græde, som I kan se på mine opsvulmede øjne og snottede næse, har Emma tidligere sagt i en hjerteskærende video, som hun har delt på Instagram.

- Jeg synes bare, det er vigtigt, at I ser alle sider af det her. Jeg får mange beskeder fra folk, der synes, at jeg er så stærk og ikke kan forstå, hvordan jeg gør det. Men jeg har ikke noget valg.

Bruce Willis startede sin karriere i 1980'erne, hvor han blandt andet blev kendt som David Addison i "De heldige helte".

Senere har han medvirket i en lang række hitfilm som "Armageddon" (1998), "Pulp Fiction" (1994), "Det femte element" (1997) og ikke mindst "Die Hard"-franchisen.

Se interviewet med Tallulah Willis her:

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også