24705206.ARW
Underholdning

Se teaseren: Netflix afslører endelig premieredato for sidste sæson af 'The Crown'

10. oktober 2023
Af Marie Emilie Hofman
Foto: Netflix
Nu kan vi godt begynde at glæde os til et snarligt gensyn med den royale seersucces.

Længe har vi gået og ventet på, hvornår mon Netflix meldte klar til at sende 6. og sidste sæson af 'The Crown'.

Og nu er ventetiden ovre. For i går kunne streaminggiganten endelig løfte sløret for, hvornår 'The Crown' igen løber over skærmen.

Det bliver torsdag 16. november 2023.

Dette er vel at mærke første del af sæsonen, for denne gang vil serien blive spillet i to dele.

Del 2 får premiere den følgende måned torsdag 14. december.

Det oplyser Netflix, der i samme ombæring har udgivet en teasertrailer for, hvad vi har i vente.

Og der er lagt an til en storstilet afslutning af den populære serie, der optrevler den nu afdøde Dronning Elizabeth den 2.'s regeringstid.

Med sæson 6 er vi nemlig nået til det mest dystre kapitel af historien, hvor Prinsesse Dianas tragiske død står som sæsonens absolutte nøglebegivenhed.

Mange karakterer i sæson 6 vil gå igen fra forrige, hvor vi blandt andet igen ser Imelda Staunton i rollen som dronning Elizabeth den 2. og Elizabeth Debicky som prinsesse Diana.

Som en ny del af rollebesætningen er de nu voksne prinser Harry og William, mens sæsonen også medtager nu prinsesse Kate af Wales, der spilles af Meg Bellamy.

Artiklen blev første gang bragt hos ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også