heick
Kendte

Mor og far gjorde Annette Heicks kærlighedsliv så godt som umuligt

5. december 2022
Af Kicki Bengtsen
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix, Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Det har ikke altid været nemt at date, når ens mor og far hedder Keld og Hilda Heick. Det fortæller Annette Heick.

De var kun 15 år gamle, da de mødtes, og de har været gift i hele 54 år.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Keld og Hilda Heick er et af de danske kendispar med den sødeste og reneste kærlighedshistorie bag sig.

Og man skulle ikke umiddelbart tro, at den slags førte noget som helst negativt med sig, men det har det faktisk gjort for deres datter, Annette Heick.

Det afslører hun i den seneste udgave af B.T.-podcasten 'Det, vi taler om'.

Her fortæller den 51-årige sangerinde og tv-vært nemlig, at hendes forældres pæne, polerede og uskyldige forhold har haft dårlig indflydelse på hendes evne til at score.

- Jeg har virkelig ikke haft mange kærester, og det har virkelig heller ikke været nemt at score, siger hun i podcasten og fortsætter:

- Når jeg har stået i de situationer, så har de (mændene, red.) bakket ud, hvilket der selvfølgelig kan være mange årsager til, men nogle gange har jeg følt, at de har syntes, det var grænseoverskridende at røre ved en, der er ud af det der uskyld.

heick

Ifølge Annette Heick har hun en fornemmelse af, at mange mænd ikke kan finde sig tilpasse i noget så uskyldsrent som Keld og Hilda Heick.

- Det er virkelig mærkeligt, men jeg har virkelig oplevet det mange gange, siger hun.

Det hele er trods forældrenes perfekte kærlighedshistorie endt lykkeligt.

Annette Heick har i mere end tyve år været gift med Jesper Volmer, som tidligere har været kok for Kongehuset.

De to har sønnerne Elliot og Storm sammen.

Læs også