Blake Lively
Underholdning

11 fotografer lå på lur foran Blake Livelys hus. Så lavede hun et særligt opslag

27. september 2022
af Sofie Olivia Mørch
Foto: Starface/Splash/Ritzau Scanpix
Nu deler Blake Lively graviditetsbilleder af sig selv på de sociale medier for at tage kontrollen igen fra journalister, der ligger på lur ude foran deres hus.

11 paparazzi-fotografer. Det var, hvad skuespiller Blake Lively og hendes familie kunne forvente at møde, når de åbnede deres hoveddør. Det skriver stjerneskuespilleren på Instagram.

Siden 2010 har Blake Lively og Ryan Reynolds dannet par, og foruden de to, tæller familien døtrene James, Inez og Betty.

Men efter Blake Lively dukkede op på den røde løber med en lille babymave, har paparazzier haft travlt med at få yderligere dokumentation for endnu en familieforøgelse.

Det blev Blake Lively så træt af, at hun valgte at poste en række billeder af hendes gravide mave – ledsaget af teksten: Her er billederne af mig, der er gravid i ægte live, så de 11 fyre, der venter på mig udenfor, vil lade mig være alene.

Som anerkendte skuespillere har både hende og ægtemanden gennem deres karriere været vant til, at linsen er blevet rettet mod dem. Men ikke mod deres børn, og det får skuespilleren til at reagere.

I opslaget giver hun udtryk for, hvordan journalisterne får hende og familien til at føle sig som en turistattraktion.

– I skræmmer mig og mine børn. Tak til alle andre for al den kærlighed og respekt og for fortsat at stoppe med at følge profiler og publikationer, der deler billeder af børn. I har al magten imod dem, skriver hun i opslaget.

Det er ikke første gang, at Blake Lively viser forargelse over mediernes arbejdsmetoder.

Tilbage i juli 2021 opfordrede hun tabloidmediet Daily Mail til at stoppe med ’at betale voksne mænd for at gemme sig og jage børn’.

Læs også