Derfor får du det godt, når du læser bøger
17. august 2015Der er gode grunde til at se nærmere på, hvad skønlitteratur helt konkret kan gøre ved – og for – os. I England har man længe brugt litteratur som behandlingsform, hvor bøger bliver udskrevet på recept til behandling af psykiske lidelser som for eksempel depression. Bogbehandling er endnu ikke en del af sundhedsvæsenet herhjemme, men der er gode grunde til at gå litteraturens veje – både hvis man har ondt i livet, og hvis man ikke har. For selv om det ikke er dokumenteret til punkt og prikke, kan skønlitteratur tilsyneladende have en gavnlig effekt på vores psyke – det, man kan kalde vores mentale sundhed.
Mette Steenberg er formand for Læseforeningen, som arrangerer læsegrupper med højtlæsning over hele landet. Derudover forsker hun i læsegrupper ved psykiatrien i Risskov, Aarhus Universitetshospital, hvor hun blandt andet står for læsegrupper med depressionspatienter. Og hun er overbevidst om de gavnlige effekter ved at dykke ned i bøgerne. Det fortæller hun i et interview med FEMINA.
- Udgangspunktet for læsegrupperne på psykiatrisk afdeling er, at det kun handler om at skabe læseoplevelser – ikke om noget andet. Derfor er det alfa og omega, at deltagerne bliver mødt som læsere og ikke som nogen, der har en diagnose. De har allerede gjort sig tusindvis af erfaringer i livet, og dem kan de bruge, når de læser.
Derudover er det en meget umiddelbar læsning. Det handler ikke nødvendigvis om at nå frem til en fortolkning, presse læsningen ind i en berettermodel eller lave en omfattende personkarakteristik.
- I læsegrupperne er det følelsesmæssige, det oplevelsesmæssige og det kropsbaserede i fokus. Vi spørger folk i læsegrupperne, hvad de lægger særligt mærke til, hvad de oplever, og hvad de bliver bevæget af. Målet er ikke behandling, overhovedet ikke, men det at mærke efter i sig selv og komme i kontakt med sine følelser kan have en terapeutisk effekt, siger Mette Steenberg.
Læs, hvorfor alenetid er rigtig godt for dig
Og når man læser på en meget umiddelbar måde, bliver man oftest mere dedikeret, end hvis man er dikteret af tvungne analysemodeller. Netop engagementet i læsningen er helt overordnet afgørende for den mentale sundhed. Processen frem for målet.
Bliver vi mere empatiske?
Når man hopper ind i hovedet på andre mennesker i læsningen, har det også en gavnlig effekt på den mentale sundhed. Der er nemlig noget, der tyder på, at vores evne til at sætte os i andres sted, empatien, bliver større, jo mere skønlitteratur, vi læser.
- Der er meget fokus på, om læsning styrker empatien. Og der er noget, der tyder på, at folk, som læser meget litteratur, også er enormt gode til det her. Det er også det, der gør skønlitterær læsning anderledes fra læsning af faglitteratur. Der er du ikke nødt til at være empatisk, men det er man, hvis man skal have noget ud af den litterære læsning. Man har ofte sådan lidt nedsættende sagt, at man var en nørd eller en bogorm, hvis man sad med næsen i litteraturen, men faktisk viser en række studier teg n på, at man er mere socialt stærk, hvis man læser meget skønlitteratur, siger Mette Steenberg til FEMINA.