københavn
Rejser

Sommer i København - dét skal du opleve

20. maj 2021
af redaktionen - foto Pexels
København er fyldt med oplevelser, der bare ligger og venter! Hvad end om du skal holde sommerferie herhjemme eller bare ønsker nye oplevelser, så har vi samlet alt det, du ikke vidste, der fandtes i København - lige fra is-steder og cocktailbarer til de skjulte oaser og kulturelle oplevelser.

Vi har fundet alle de bedste steder i København, så du kan have den allerbedste sommeroplevelse herhjemme. Vi har fundet de 5 bedste is-steder, cocktailbarer, burgerbarer - vi har samlet vores 11 favoritsteder og gået på jagt efter de hemmelige oaser midt i byens larm og støj - og meget mere. Så det er bare frem med solcremen og nyd sommeren! Rigtig god fornøjelse.

Is-tid! 5 steder, du skal spise is

Det er sommer, solen skinner og det er (forhåbentligt) varmt – så lad os starte med det ”vigtigste”: IS!

Så snart sommerhalvåret melder sin ankomst, åbner alle byens issteder op, og der er nok at vælge imellem. Vi vil gerne spare dig for at gå forgæves i halvkedelige isboder, og derfor har vi samlet en guide til de 5 bedste steder i København og omegn, hvor du skal spise dine is denne sommer.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/5-nye-steder-til-is-header_1.jpg

Her får du en lille bid af, hvad guiden byder på:

Vil du spise is med god samvittighed, så spis den hos Social Foodies, der hjælper sociale udsatte i Afrika og Danmark. Vaflerne er hjemmelavede og fås med chokolade på indersiden, isen er økologisk og guffen med vanilje eller jordbær er to die for – for slet ikke at tale om deres flødeboller. Du kan finde butikker i både København og Aarhus.

Du finder hele guiden til 5 gode issteder lige her

Kanaler, badedyr og blomster – 11 favoritsteder i København

København er fyldt med oplevelser, der bare ligger og venter! Det er for eksempel svært ikke at blive en smule lykkelig af at sidde ved kanalerne på Christianshavn om sommeren med et glas kølig hvidvin i hånden og vinke til de glade typer, der sejler forbi. Du kan også leje en båd selv – læs mere her – eller tage en frisk dukkert i havnebadet ved Islands Brygge.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/christianshavn_0.jpg

Lidt uden for København, i Hellerup, finder du Rosenhaven, der er en unik lille oase, som over sommeren byder på det smukkeste syn med masser af forskellige slags roser – og så dufter der også himmelsk! Psst… I Rosenhaven kan man også passende nyde en kold is mens man går en tur i de farverige omgivelser.

Vi har samlet redaktionens 11 favoritsteder i København.

Bagværk i lange baner

København har oceaner af bagerier, og derfor kan det godt være svært at vælge, hvor du skal købe dit morgenbrød eller søde bagværk. Derfor har vi lavet en guide til dig, der gerne vil have kvalitetsbrød og æstetiske bagværksoplevelser, der får dine tænder til at løbe i vand.

sommer i københavn

Tid til en cocktail – 5 steder, du skal prøve

Efter nogle timer på farten, kan en vellavet cocktail være tiltrængt. Vi har lavet en guide til 5 gode cocktailbarer i København med alt fra dele-cocktails til gårdhaver, hvor du kan nyde din sommer-cocktail.

Cocktails kan drikkes i mange forskellige sammenhænge, men uanset, hvad du vælger, så indbyder de altid til, at du sætter dig ned og tager dig tid til at nyde de velsmagende og nøje sammenblandede dråber. Vi guider dig til de 5 bedste cocktailbarer, hvor du kan få en stille såvel som festlig stund med et glas i hånden.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/5-gode-cocktailbarer-header_0.jpg
Foto Niclas Hechmann

Her får du en smagsprøve på, hvad guiden byder på:

I en baggård på Vesterbrogade finder du Lidkoeb i hele tre plan og med en hyggelig gårdhave, hvor du kan sidde under de kulørte lamper og tale afdæmpet, mens du nipper til din cocktail. Indenfor finder du på de første to etager klassiske cocktails med nordisk twist, mens den sidste er dedikeret til whisky.

Hvis du – ligesom alle andre – er ellevild med klassikeren Aperol Spritz, så bør du lige tjekke denne guide ud til, hvor du henover sommeren kan nyde de bedste Aperol Spritz i København og Aarhus.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/3-aperol-spritz-spots.jpg

Sulten? Her finder du de 5 bedste burgere

Næstefter is-tid, er det altid burgertid. Vi har fundet de steder, hvor du skal spise din næste burger i København; der huser alt fra de klassiske og simple burgere til de opfindsomme og veganske.

Dagene hvor Den Gyldne Måge dominerede som burgerkonge er for længst ovre. København bugner med lækre burgerbarer, hvor du kan få stillet din sult efter den amerikanske og geniale opfindelse i lag. Der er gået sport i at lave den mest velsmagende og saftige af slagsen og der er noget for enhver smag, uanset om du er til ko eller kikærter.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/de-bedste-burgere-i-koebenhavn-header.jpg

Et af stederne på listen er Jagger. Der er ikke så mange dikkedarer på Jagger. Det er klassisk one-stack burger, som kan holdes i én hånd med tyndt skårne fritter. Og det holder. Burgeren er saftig og velsmagende i gylden briochebolle med enkle komponenter alt afhængig af hvilken version, du kaster dig ud i.

Til fritterne har du også forskellige valg af dyppelse, hvor bearnaisen er et sikkert hit. Det er nemlig Danmarks bearnaise-konge, Rasmus Oubæk, der står bag Jagger. På drikkekortet finder du øl, milkshake, sodavand og forskellige frozen daiquiris cocktails.

Sæt tempoet ned i en af byens skjulte oaser

Hvis du vil slå mave eller bare ønsker lidt ro midt i storbyen, så har vi lige den rette guide til dig. Vi har nemlig udpeget 7 af byens oaser, så du kan tage en pause fra Københavns travle puls.

Som en hengemt juvel nær de store shoppegader, som ligger lige over for Christiansborg – findes Det Kongelige Biblioteks have, som er smækfyldt med smukke blomster og er en af byens mest velplejede haver. Hvis du er i haven, så besøg også café Funder, som gør det muligt at tanke op med en kop kaffe og en cookie eller en lille sandwich og nyd havens ro midt i byen.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/koebenhavn-byens_oaser_header.jpg

Hvis du er ved Søndermarken for enten at lufte hund eller slappe af, så besøg også de gamle cisterner, der gemmer på en underjordisk oplevelse med et kunsterisk islæt. Gennem sommeren kan du opleve den internationalt anerkendte danske kunstner Jeppe Hein og hans installation 'In is the only way out', hvor han tager publikum på en ydre og indre rejse gennem Cisternernes labyrintiske søjlegange.

Grøn takeaway i grønne omgivelser

Hvis varmen stiger dig til hovedet, og overskuddet til madlavning daler, så kan du jo prøve en af de nye, spændende takeaway-muligheder. Nu er den grønne bølge nemlig nået helt til takeawaymenuen, og derfor får du her 4 steder i København, der byder på lækker og grøn takeaway.

sommer i københavn

Tag en pizza under armen

Forår og sommer kalder på lækker street food, som er nem at tage med og nyde under åben himmel i solen. Italiens lækre mad, er derfor et must. Vi har fundet 5 pizzasteder i København, der serverer pizza med ekstra italiensk charme.

sommer i københavn

Find de 5 bedste pizzasteder lige her

Frankofile oplevelser

Savner du stemningen af Paris? Eller er du blot helt vild med de franske delikatesser? Vi har her fundet de bedste franske oplevelser i København, så du kan drømme dig til sydfrankrig eller vintageshopping i Paris.

sommer i københavn

Oplev Danmarks kulturliv

Er du på storbyrejse i København? Og vil du gerne have kulturelle oplevelser med hjem? Så tag et smut forbi nogle af vores mange spektakulære museer. Vi har her samlet en liste over 6 museer, som helt sikkert er et besøg værd.

sommer i københavn

Læs også