Roadtrip: 5 ideer til sommerferie under åben himmel
Annonce
Rejser

Roadtrip: 5 ideer til sommerferie under åben himmel

22. juni 2021
Af Aller Creative Studio, annonce for Kia Danmark
Pak bilen med soveposer og snacks. Her er nemlig 5 ideer til et roadtrip med en god veninde, kæresten eller hele familien. Skru op for radioen og ned for vinduerne, for forude venter masser af naturoplevelser til lands, til vands og en lille smule i luften (hvis I er til overnatning i hængekøjer).
KIA logo

Det kan godt være, det er en kliché, men der er altså ikke noget som sommer i Danmark. Vi har vand til alle sider, hav, fjorde, søer og vandløb. Landet er fyldt med smukke skove, langstrakte marker og blomstrende grøftekanter. Selv klipper, klinter og masser af småøer har vi. Der er ikke noget mere oplagt end at pakke hybridbilen og tage på eventyr i vores eget land.

Uanset om I er til action eller afslapning, byder Danmark på vidunderlige oplevelser under åben himmel. Find jeres favoritter her.

Surfing i Cold Hawaii

Sæt kursen mod Danmarks (dog noget koldere) Hawaii, som ligger i det vilde og smukke Thy. Surfstederne i Klitmøller, Agger Tange, Vorupør og Hanstholm er velsignet med Vesterhavets store bølger, så der er altid mindst ét af stederne, hvor forholdene er perfekte til surfing – uanset om man er til wave-, vind-, kitesurfing eller SUP. Er I nybegyndere, er der også surfkurser, hvor I kan lære teknikken og få hjælp til at komme ud at stå på bølgerne.

Østerssafari ved Vadehavet

Er I madører, naturelskere eller måske endda begge dele – ja, så må østerssafari være den oplagte oplevelse. Tag med en rutineret guide, som har styr på tidevandet og ved, hvor de bedste østersbanker findes. Vadehavscentret i Ribe tilbyder guidede ture, hvor man samles i centret og får udleveret waders, før alle kører i egne biler ud til diget, og den tre timer lange safari med østersfangst, østersspisning og masser af naturoplevelser går i gang. Østers skal samles i de kolde måneder, og sæsonen går derfor fra oktober til april.

Vandretur på Skjoldungestien

Vil I gerne helt ud i den smukkeste danske natur, må I næsten lægge ruten forbi nationalpark Skjoldungernes Land på Sjælland. Parkér bilen, snør vandreskoene, tag en taske med vand og lidt snacks på ryggen – og så afsted! Ruten er hele 40 kilometer lang og går gennem historisk dansk landskab i området omkring Roskilde, Gl. Lejre, Hvalsø og Svogerslev. Udsigten skifter undervejs, når I går igennem skov, forbi søer, fjord og bakker. Undervejs er der mulighed for at bade i fjorden eller en af områdets skovsøer, og det er oplagt at tilbringe natten i det fri, før I fortsætter dagen efter.

Mountainbike ved Møns klint

I Klinteskoven ved Møns Klint er der gode muligheder for både at få sved på panden og noget at se på, mens du suser gennem det kuperede terræn på mountainbike. Den 6 km lange rute varierer i sværhedsgrad og højde i landskabet, og det er også muligt kun at køre dele af ruten. Klinteskovens mountainbikerute er en af ”De 10 Spir” – de ti bedste mountainbikeområder i Danmark. Andre af ruterne ligger ved Svinkløv Klitplantage, Rold skov, Hareskoven, Almindingen på Bornholm og Klosterheden ved Lemvig, så det er muligt at tilrettelægge et helt roadtrip bygget op omkring landets bedste mountainbikeruter.

Kanotur på Gudenåen eller Suså

Behøver det ikke være helt så vildt som mountainbike og surfing, er svaret måske en kanotur. Ahhh, at flyde gennem det blanke vand i en kano og kigge på livet i og omkring vandet – og efter endt tur at slå lejr for natten, mens man hygger og plejer de ømme overarme. Og der er gode mulighederne for en optimal kanotur i både øst og vest. I det jyske lokker Gudenåen, og har I ikke egen kano, kan de lejes flere steder langs den smukke å. Skal det hellere være på Sjælland, er det Suså, I skal til, og også her er der mulighed for at leje en kano til turen.

Pakkeliste

Til ethvert roadtrip hører en god og rummelig bil med plads til det hele. Opgradér oplevelsen med en Kia Ceed Plug-In Hybrid, som kører på både strøm og benzin og har god plads til alt, hvad I skal bruge:

  • Telt eller hængekøje og eventuelt liggeunderlag
  • Sovepose og pude
  • Lommelygte
  • Snacks, vand og eventuelt morgenmad eller mad til bål
  • Varmt tøj, gerne undertøj af uld eller skiundertøj

Overnatning

Når bilturen går ud i det fri med det mål at få fyldt op på naturoplevelserne, er det oplagt at overnatte under åben himmel. Ved næsten alle de nævnte udflugtsmål er der selvfølgelig mulighed for at leje sig ind på kroer, hoteller, sommerhuse og lignende. Men der er altså noget ganske særligt ved bare at kunne slå lejr og overnatte uden at have booket inden – og tilbringe natten med udsigt til stjernerne.

Fri teltning

I Sverige har de Allemandsretten, og i Danmark har vi ”fri teltning”. Det er ikke alle, der kender til konceptet, men faktisk må man frit slå sit telt op rigtig mange steder i den danske natur. I mere end 275 statsejede skove er det nemlig lovligt at slå et telt op på træbevoksede områder og overnatte en enkelt nat. Vil I til gengæld overnatte i en privat skov, kræver det selvfølgelig en aftale med ejeren.

Shelters

Det er næsten luksus at sove i shelters – altså på den primitive måde. Man har tag over hovedet, er lidt hævet fra skovbunden (især rart, hvis det regner), der er ofte en tilhørende bålplads – og hvis I er heldige, endda rindende vand og toilet. Nogle shelterpladser skal bookes inden, men der er også steder, man bare kan dukke op og slå sig ned. Ofte er der flere sheltere samlet, så der er plads til flere – eller mulighed for at mødes med venner og familie og nyde den danske sommernat sammen.

Se en udførlig oversigt over danske shelterpladser og deres faciliteter her.

Hængekøje under stjernerne

En anden mulighed, som bliver mere og mere populær, er at have sin egen hængekøje med i rygsækken – og så hænge den op mellem træerne, når natten nærmer sig. I kan hænge jeres hængekøjer op alle de steder, der er fri teltning, men også i de statsskove, hvor der ikke er. Dog må I ikke hænge presenninger eller regnslag op over køjerne, hvis I er uden for fri teltning-område. På de danske strande er der også fri adgang døgnet rundt, så hvis I kan nøjes med bare at ligge i jeres soveposer på stranden, er det i princippet også okay. Der skal bare være mindst 50 meter til nærmeste beboelsesejendom.

Roadtrip Kia

Kia Plug-in Hybrid – perfekt til roadtrip og eventyr

Kia Ceed Plug-in Hybrid er en rummelig og energisk stationcar med plads til hele familien samt et stort bagagerum til al oppakningen. Med en opladet Ceed Plug-in Hybrid kan I køre lydløst afsted på ren strøm rundt i byen og på de stille skovveje, mens hybridmotoren giver tryghed til de lange ture. Som alle Kia-biler har hybridbilen 7 års garanti og masser af ekstra features. Se mere her.

Ceed Plug-in Hybrid-forbrug: Op til 76,9 km/l. CO2 : 29 g/km. Op til 50 km på ren el. Opladning: Op til 100% fra 2,7 timer med op til 3,3 kW. 7 års fabriksgaranti dog maks. km 150.000.

Læs også