Rejsetips: Oplev Rom i december og kom i julestemning med smukke julelys
Rejser

Rejseguide: Oplev Rom om vinteren

30. august 2016
af Erik Malmqvist og Katharina Kjøge / Foto: Erik Malmqvist, Panthermedia
Få gode tips til spændende, hyggelige og kulturelle oplevelser i Rom i vintermånederne.

Rom i december er noget helt særligt, og har du forelsket dig i den smukke by i sommermånederne, så må du ikke snyde dig selv for de mange autentisk italienske oplevelser, som Rom har at byde på om vinteren.

Tips til din rejse til Rom i december

Selv om temperaturen sagtens kan komme op på 15 grader og solen ofte skinner i december, kan du slet ikke undgå at komme i julestemning, når du slentrer ned ad Roms hyggelige gader og de fint, pyntede pladser. Julemarkeder popper op mange steder og butiksvinduerne bugner med slik og de flotteste julekager.

Ved frokosttid kan man være så heldig, at vejret er til fortovsrestaurant. Man tror næppe, det er muligt at spise ude i mildt vejr og solskin i december, men oplevelsen gør noget ved humøret, som man har godt af i mange uger efter.

Læs også: Rejseguide til Rom

Nytårsaften i Rom

Nytårsaften – Capodanno - fejres over hele Rom, og det vrimler med arrangementer på byens mange torve. Specielt på Piazza del Popolo er der fyrværkeri og populære, lokale bands sætter gang i festen.

Italienerne har nogle herlige nytårstraditioner og den klassiske, italienske nytårsmenu er noget anderledes end den danske nytårstorsk. Læs meget mere om italienske jule- og nytårstraditioner i galleriet nedenfor.

Har du lyst til at fejre nytår i Rom? Kulturrejser Europa tilbyder pakkerejser - læs mere her!

Læs også