https://imgix.femina.dk/madogbolig/media/article/paris.jpg
Rejser

REJSEGUIDE | Hjertet af Paris

26. august 2015
af Christine Arendal Iversen
Tag med direktør og designer, Tusnelda Bloch, et smut til romantikkens by Paris, og oplev designerens udvalgte skjulte perler i det kvarter, der bliver kaldt hjertet af Paris.
https://imgix.femina.dk/madogbolig/tusnelda_designer_rejseguide.jpg

Kreativ direktør og designer Tusnelda Bloch rejser flere gange om året for at lade sig inspirere til sine kollektioner. Et af hendes yndlingsrejsemål er Paris og området omkring det eksklusive kvarter Saint-German-des-Prés. Tag med hende et smut til byernes by og oplev designerens udvalgte skjulte perler i det kvarter, der bliver kaldt hjertet af Paris

https://imgix.femina.dk/madogbolig/omraede_skilt.jpg

Om Saint-German-des-Prés

Saint-German-des-Prés-kvarteret i 6. arrondissement spreder sig fra kirken af samme navn til Seinens venstre bred og har Boulevard Saint Germain som sin gennem- gående hovedgade. Kvarteret omtales som hjertet af Paris og rummer en god blanding af eksklusive design- og luksusbutikker, vintagebutikker, historiske cafeer, antikbutikker og kunstgallerier.

LÆS OGSÅ: INsiders guide til Paris

SHOPPING

DRIES VAN NOTEN

https://imgix.femina.dk/madogbolig/4_1.jpg

Den belgiske designer Dries van Noten er SÅ inspirerende. Hans måde at mikse print, farver og kvalitet på er helt eminent, og butikken på Quai Malaquais er et must at komme forbi. Du føler dig nærmest hjemme i butikkens smukke rammer. Sid nogle minutter i deres sofa og sug til dig af alt det smukke, som møder dine øjne.

Dries van Noten, 7 Quai Malaquais, 75006 Paris, driesvannoten.be

CHRISTIAN LACROIX BOUTIQUE

https://imgix.femina.dk/madogbolig/christian_lacroix_boutique.jpg

At træde ind i Christian Lacroix’ flagshipstore i de smukke omgivelser nær Saint Sulpice Kirke er som at træde ind i et eventyr. Her kan du lade dig inspirere af de udsøgte tekstiler, som Christian Lacroix har designet for Designers Guild, hvor hvert stykke stof fortæller en unik historie. Du kan også fordybe dig i de eventyrlige notesbøger og deres smukke Tales of Porcelain-kollektion, som indeholder et skønt miks af akvarel, striber og sommerfugle, eller du kan blot lade dig inspirere af de fantasifulde ting til hjemmet i form af puder, porcelæn, tæpper og tapet. I butikken forhandles også deres menswear-kollektion, accessories til kvinder, briller, lingeri, duftlys m.m.

Sidst jeg var i Paris, besøgte jeg Sacha Walckhoff, der er kreativ direktør for modehuset Christian Lacroix og har indrettet butikken, efter den blev genåbnet og renoveret i 2012. Sacha er altid god for en anbefaling i butikken, men også i området. Hans best-buy i butikken er de skønne notesbøger, som er fyldt med finurlige detaljer trykt på eksklusivt papir. Læs hans andre anbefalinger på de følgende sider.

Christian Lacroix Boutique, 2-4 Place Saint Sulpice, 75006 Paris, christian-lacroix.com

LÆS OGSÅ: #FollowMeTo | Se de utrolige rejsebilleder

EKSKLUSIVE VINTAGE

DIVINE PARISIENNE

https://imgix.femina.dk/madogbolig/tusnelda-med-nina-ricci-jakke.jpg

Divine Parisienne er en eksklusiv vintageshop, som ligger godt gemt i en lille sidegade nær Saint Sulpice Kirke og Christian Lacroix-butikken. Her kan man gøre sig nogle gode fund blandt eksklusive mærker som Chanel, Dior, Patrizia Pepe og Céline. På denne tur faldt jeg over en jakke fra Nina Ricci, som tog pusten fra mig. Den kom med hjem og er allerede en yndling.

19 Rue Guisarde, 75006 Paris,

MAD OG SPISESTEDER

LADURÈE

https://imgix.femina.dk/madogbolig/laduree.jpg

Det franske konditori Ladurée er en luksuriøs klassiker, som er svær at komme udenom, når man er i Paris. De har verdens bedste macarons i smukke pastelfarver. Butikken på Rue Bonaparte oser af historisk elegance med den sarte grønne farve, som er kendetegnende for Ladurée. Køb altid en pakke med de syndige macarons med hjem, og når kagerne er spist, så brug de fine æsker til små nips, smykker osv.

Ladurée, 21 Rue Bonaparte, 75006 Paris, laduree.com

CAFÉ DE FLORE

https://imgix.femina.dk/madogbolig/cafe-de-flore.jpg

Ingen parisertur uden ’chocolat viennois’ på den berømte Café de Flore. De mange blomster på facaden og de smukke art deco-omgivelser har i mere end et århundrede dannet ramme om byens kreative og kunstneriske liv. Den varme chokolade smager himmelsk, så snup en kop eller flere og sug til dig af den helt rette pariser-stemning.

Café de Flore, 172 Boulevard Saint-Germain, 75006 Paris, cafedeflore.fr

LE PAIN QUOTIDIEN

https://imgix.femina.dk/madogbolig/granola-le-pain-qutidien.jpg

Start dagen med god samvittighed hos Le Pain Quotidien. Her finder du lækker økologisk morgenmad, god fairtrade-kaffe og andet skønt bagværk. Jeg spiser ofte min morgenmad her bestående af deres økologiske granola- og yoghurt-parfait.

Le Pain Quotidien, 8 Place du Marché Saint-Honoré, 75001 Paris, lepainquotidien.com

L'EPICERIE

https://imgix.femina.dk/madogbolig/epicerie-butik.jpg

Der er noget med de franske emballager, hvor æstetikken er i top. Gå på opdagelse i de små delikatessebutikker og find lækkerier til at tage med hjem til dig selv og dine veninder. I Rue des Saints-Pères ligger en lille luksuskøbmand, som er ejet af Olivier Pitou. Her finder du et pænt udvalg af produkter i høj kvalitet og pæne indpakninger. Det er også muligt at købe lækre delikatesser, som er lige til at spise. Min varmeste anbefaling går til deres lækre tomattærte.

L’Epicerie, 23 Rue des Saints-Pères, 75006 ParisHER SKAL DU SOVE

HÔTEL D’ANGLETERRE

https://imgix.femina.dk/madogbolig/hotel-dangletere.jpg
hotel-dangleterre.comKULTURLES ARTS DÉCORATIFS
https://imgix.femina.dk/madogbolig/les-arts-decoratifs-indgang.jpg

Les Arts Décoratifs, 107 Rue de Rivoli, 75001 Paris, lesartsdecoratifs.fr

Læs også