københavn
Rejser

Forår i København – guide til byens bedste steder

14. maj 2019
af redaktionen - foto Shutterstock & Getty
Når solen skinner og fuglene kvidrer, er der intet bedre sted at være end i København. Her er de bedste tip til at nyde foråret og sommeren i hovedstaden.

Forår i Danmark er noget særligt, og der bliver skruet op for den verdenskendte ’hygge’, når det bliver lunere. København er steget i graderne som en foretrukken turistdestination for udlandet, men det er bestemt også en herlig by at være ’turist i egen by’ i.

Her får du de bedste tips til at nyde foråret i København

Madmarkeder

https://imgix.femina.dk/madogbolig/boltens-food-court.jpg

Torvehallerne

Torvehallerne ved Nørreport er et skønt sted at få en bid mad, en kold øl eller at købe et par lækkerier med hjem. Du kan også bare gå rundt at ose på grøntmarkedet foran hallerne.

Tivoli Madmarked

Du behøver ikke have købt adgang til Tivoli for at komme ind i madmarkedet, der ligger lige overfor Hovedbanegården. Her er der flere madboder og mulighed for at sidde og spise – eller for at tage maden to go.

Boltens Gård

Boltens Gård har netop slået dørene op og har potentiale til at blive byens foretrukne madmarked.

Københavns oaser

https://imgix.femina.dk/madogbolig/oaser-i-koebenhavn.jpg

Hvis du gerne vil lidt væk fra menneskemylderet, så er der heldigvis mange gode steder at nyde fred og ro i København.

Du kan for eksempel søge ned i Bibliotekshaven ved Christiansborg, som er smækfyldt med blomster. Her er også mulighed for at købe en kop kaffe.

På Vesterbro, hvor der ellers er proppet i solskin, skal du bare lige dreje væk fra Sønder Boulevard for at finde Ankers Chokolade, hvor du kan købe håndlavet chokolade – og en hjemmebrygget øl.

Se kirsebærtræerne blomstre i København

https://imgix.femina.dk/madogbolig/kirsebaertraeer-i-koebenhavn.jpg

Instagram er én stor lyserød eksplosion i forårsmånederne, og København er et fantastisk sted at se kirsebærtræerne springe ud – for der er rigtig mange lækre spots, der huser træerne.

Bispebjerg Kirkegård er et af de mest populære steder at se de smukke kirsebærtræer. Arealet er enormt og minder mere om en park end en kirkegård. Her finder du en allé med japanske kirsebærtræer, der skaber en lyserød tunnel af blade. Du finder dog også en hel masse andre mennesker, der er på jagt efter det perfekte Instagram-billede…

Heldigvis er der også andre steder at nyde kirsebærtræerne.

Favoritsteder i København

https://imgix.femina.dk/madogbolig/christianshavn_1.jpg

Lykken findes i København, og IN-redaktionen har også en stribe favoritsteder, der skal besøges, når solen begynder at skinne.

Et glas hvidvin og en sejltur på kanalen er et must på Christianshavn, og den hemmelige rosenhave i Hellerup dufter himmelsk, når roserne springer ud.

Læs også