grækenland
Rejser

Drop øerne: Rejs til det græske fastland

8. marts 2019
af Ulla Johanne Johansson / Foto: Ulla Johanne Johansson og PR
Hvorfor tage til Kreta eller Rhodos, når man kan have fastlandets små perler nærmest for sig selv? Vi guider til det græske fastland.

Grækenland er for mange lig med ø-ferie. Og det er en skam.

Du kan nemlig sagtens få både hvide strande, cikader, der synger, og masser af feriestemning, hvis du holder dig på fastlandet.

Og endda med rimelig god plads at sprede sig på. Det er nemlig ikke kun danskerne, der søger mod øerne i højsæsonen, det gør grækerne også.

Så mens der er godt fyldt op på ø-strandene, kan du være heldig at vandre med bare tæer i sandet uden at støde på nogen på fastlandets strande.

Hav fastlandet for dig selv

En af den slags strande finder du på den brofaste ø Evia, der ligger i køreafstand nord for Athen.

I kystbyen Korasida finder du en håndfuld familiedrevne pensionater, fire spisesteder med simple lokale retter, der smager så godt, at du bogstavelig talt bliver nødt til at trille i seng, og en så langsom puls, at tiden er på nippet til gå i stå.

Der er ikke så meget andet at lave end at begynde dagen med solopgang, græsk kaffe og yoghurt med valnødder og honning, og så ellers bare lade batterierne op på stranden, på gåben, i vandet og på spisestederne.

Her skal du bo

Det spartanske: Aigli, Korasida
Det familiedrevne sted er meget, meget simpelt på hostel-niveau. De afholder yogakurser for faste grupper, og resten af året har de værelserne fyldt med stamgæster, som er ligeglade med aircondition og andre luksuriøse fornødenheder, for det findes ikke her.
korasida-aigli.gr

https://imgix.femina.dk/madogbolig/graekenland_aigli_0.png

Det urbane: Coco-mat, Athen
Hotellet er egentlig en butik, der sælger det internationale brand Coco-mats madrasser, dyner, hovedpuder og alt, hvad dertil hører af sengetøj og interiør til soveværelset. Men det er også et velfungerende hotel med værelser fra de helt små til store suiter og en hyggelig tagterrasse med udsigt til Akropolis, Pantheon og Lycabettus Hill.
cocomatathens.com

https://imgix.femina.dk/madogbolig/graekenland_coco-mat_0.png

Det luksuriøse: Eagles Villas, 
Ouranópolis, Halkidiki
Eagles Villas er luksusvillaer med butler-service, tekøkken, egen pool og/eller have, der ligger privat på en bjergskråning med udsigt til havet og til Athos’ hellige bjerg. Villaernes gæster har adgang til resortet Eagles Palaces tilbud – det ligger lige ved siden af Eagles Villas. Villaerne ligger i den absolut dyre ende, men så er servicen også upåklagelig. Resortet er placeret et stykke uden for Ouranópolis, men der er shuttlebus mellem resort og by.
eaglesvillas.gr

https://imgix.femina.dk/madogbolig/graekenland_eagles_villas_0.png

Det unikke: Skites Hotel Bungalows, 
Ouranópolis, Halkidiki
Er du mere til selv at gå på opdagelse, så ligger Skites Hotel off the beaten track. Det er et charmerende hotel midt i et naturskønt område, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Hotellet ligger lidt uden for Ouranópolis på den grusvej, der ender ved grænseovergangen til munkestaten. Her er en lille restaurant med adgang til havet og ellers bare en enestående ro.
skites.gr

https://imgix.femina.dk/madogbolig/graekenland_skites_0.png

Her skal du spise

The Dolphin Tervaerna, Korasida
God og simpel græsk mad, som du kan indtage på tavernaens terrasse, der har en storslået udsigt over bugten. Hvis du tør prøve noget nyt, er det dybstegte brød med feta lidt af en oplevelse.
www.delfini-korasida.gr

https://imgix.femina.dk/madogbolig/graekenland_dolphin_0.png

Oikeio, Athen
Traditionel græsk mad. Fantastisk stemning og på Bib Gourmand-guiden 2018, der er Michelins liste over spisesteder med god mad til rimelige priser.
facebook.com/oikeio

https://imgix.femina.dk/madogbolig/graekenland_oikeio.png

Cookoovaya, Athen
Fem af Athens bedste kokke har fundet sammen og skabt Cookoovaya. Det er rustik, hjemmelavet mad. Retterne er møntet på at blive delt på den klassiske græske familiemåde.
cookoovaya.gr

https://imgix.femina.dk/madogbolig/graekenland_cookoovaya_0.png

Restaurant Lemoniadis, Ouranópolis, Halkidiki
Josef Lemoniadis åbnede restauranten ved havet i 1960, og lige siden har den familiedrevne restaurant serveret traditionelt tilberedt fisk fra fiskerne i landsbyen og grøntsager dyrket i nærområdet. En populær taverna.
facebook.com/RestaurantLemoniadis

https://imgix.femina.dk/madogbolig/graekenland_lemonidis.png

Det moderne græske køkken taget har nye råvarer til sig, men uden at gå på kompromis med de oprindelige.

Undgår du de værste turistrestauranter, vil du opleve, at maden er enestående, næsten uanset hvor du spiser.

Og går du så også efter retter med masser af krydderurter, fisk og grøntsager, nødder og fåre- eller gedemælk, så er det meget svært ikke at finde sig et godt måltid i Grækenland.

Læs også