Nikolaj Lie Kaas: Jeg er meget religiøst opdraget

Nikolaj Lie Kaas’ mormor var Jehovas Vidne og forsøgte i årevis at få sit barnebarn til at tro

Torsdag, 25. februar 2016 - 6:45 - af Tine Bendixen, redigeret af Charlotte Hallbæck Foto: Ulrik Jantzen

Med cirkusdirektøren Preben Kaas som far og skuespilleren Anne Mari Lie som mor, forventer man måske ikke, at skuespilleren Nikolaj Lie Kaas har et indgående kendskab til tro. Men det har han, fortæller han i et interview med FEMINA i denne uge.

- Jamen, jeg er meget religiøst opdraget. Jeg havde jo en mormor, som var Jehovas Vidne. Min mor var også i Jehovas Vidner, indtil hun gik ud af det som 18-årig. Men troen på Gud var stadig en stor del af min barndom. Vi bad bordbøn og aftenbøn, og min mormor havde bibelskole med mig ret tit. I dag er jeg super taknemmelig for kendskabet til Biblen. Én ting er, at historierne er spændende, en anden, at Biblen er en håndbog. Til at forstå sig selv. Og konsekvenserne af at gøre forskellige ting.

- Men jeg har vidst fra en tidlig alder, at jeg ikke var troende på den måde. Jeg har tit bedt til Gud, også når jeg var virkelig presset og havde problemer og var ulykkelig. Men nu har jeg også taget stilling til det og klart erkendt, at jeg ikke tror på Gud. Fra jeg var fem, begyndte min mormor at sige: ”Det ville være fantastisk, hvis du gad spille hos os i menigheden” – og få mig ind den vej. Jeg syntes, det var røvsygt. Altså, Rigssalen var det mest drænende, der fandtes for et barn. Der var ikke noget livsbekræftende. Der skulle være stille, og mormor var så flov over, at jeg løb rundt. Jeg ved ikke med nu, men dengang var der i hvert fald ikke plads til børn.

”Jeg er simpelthen så glad for, jeg nåede at få børn”, siger skuespilleren Martin Buch, der ellers ikke troede, han ville nå det

Var hun skuffet over, du ikke blev Jehovas Vidne?

- Det VED jeg, hun var. Hun prøvede jo hele sit liv. Hun ville for det første ønske, at jeg ikke blev kendt ligesom min far. For hende handlede det bare om, at man skal være anonym. Man skal ligesom bare være menig, en af Guds disciple, og det er at holde sit lys under en skæppe og acceptere sin lod og lave noget, man er glad for, men som ikke stikker frem, og som ikke… gøgler for laveste fællesnævner. Eller hvad de nu tænker, skuespil eller underholdning kan være. Det værste, der kunne ske, det sidste, min mormor havde brug for, var, at min mor fandt en eller anden tosse fra København, der var den store cirkusdirektør. Det skete så. Det er sjovt, som verden ligesom prøver at fucke med én og give én den værste form for modstand overhovedet på alle mulige planer, og DET synes jeg er interessant. Min mormor sagde tit i min barndom, at hun ønskede, jeg blev cykelsmed. Hun kiggede på mig og sagde, som om hun VIRKELIG mente det: ”Jeg ville jo ønske, du bare var blevet cykelsmed og hed Jensen”. Jeg tror, det var noget med at finde noget, som virkelig var anvendeligt og ikke var noget særligt, siger Nikolai Lie Kaas, som altså har lappet meget få cykler i sit liv…

Det må du ikke!

Han husker Jehovas Vidner som meget fanatiske: ”Du MÅ faktisk ikke rigtig noget som menneske”. Og han kunne aldrig forstå konceptet. Det var ulogisk for ham.

- Jeg spurgte tit min mormor: HVAD er det, vi får, hvis vi kommer i himlen? Hvad er det, vi opnår, ved ligesom at følge Gud?”. Så sagde hun: ”Jamen så kommer du til en verden, hvor ALT er godt. Du kan ae løverne, og slangerne vil ikke bide dig.” Jeg kunne slet ingen modstand se, og jeg kunne slet ikke forestille mig en verden, der hang sådan sammen.

Han mener, vi lige så godt kan indstille os på, at vi ALDRIG får skabt hans mormors modstandsløse verden her på jorden. Giftslangerne hugger til. Paradis er ikke noget at stræbe efter. Frygt er en naturlig og ikke nødvendigvis dårlig del af at være menneske. Det skærper opmærksomheden. Og det, vi er bange for i dag, er ikke det samme som det, vi er bange for i morgen. Verden bevæger sig hele tiden.

Hvad er du selv bange for?

- Jamen, jeg er ikke bange. Altså, jeg faldt ligesom i gryden som spæd. Når éns forældre ridser tingene op, når man er i en tidlig alder, så …. Altså jeg havde i hvert fald et meget afslappet forhold til, om man var her, eller om man var hinsides. Jeg har ikke den store angst for døden.

"Jeg tror på tilfældets magi", siger komikeren Huxi Bach

Hvad var det, dine forældre ridsede op?

- Jamen, da min mor døde, så var det hele ligegyldigt. Jeg var ikke så bange for døden, for det skete jo bare. Og pludselig havde jeg nogle år, hvor jeg havde svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle leve for. Så bliver det jo sådan et …. Tomrum. Hvor der er en stor ligegyldighed, der hærger. Det sker jo for rigtig mange mennesker, der er ulykkelige.

Skuespiller og teaterdirektør Preben Kaas og skuespiller og Lommer-pige Anne Mari Lie fik sammen Nikolaj i 1973. De gik fra hinanden, da han var et par år. Preben Kaas begik selvmord, da Nikolaj var syv. Tomrummet blev evident, da Anne Mari Lie begik selvmord kort før Nikolaj fyldte 16.

Den slags kan ende i fortabelse?

- Ja. Det har det ikke gjort for mig. Heldigvis. Men der var nogle år, hvor jeg ligesom skulle finde mig selv. Er du da sindssyg, det var en stor eksistentiel krise, jeg skulle igennem, da jeg var i starten af 20’erne. Men efter den har jeg fundet et sted, som jeg aldrig mere kan komme under, siger Nikolaj Lie Kaas til FEMINA.