Helle Thorning-Schmidt: "Jeg håber, det bliver nemmere for Mette, end det var for mig"

Helle Thorning-Schmidt nåede ikke engang at knibe sig i armen det øjeblik på valgaftenen i 2011, hvor det gik op for hende, at hun var blevet Danmarks første kvindelige statsminister. – Jeg var selvfølgelig glad, men som mandaterne var faldet, kunne jeg se, det ville blive svært at lede en regering. Det var det, jeg var mest bekymret for. Den aften tænkte hun simpelthen ikke ”køn”. Det handlede om politik og muligheder, som det selvfølgelig burde. Ikke desto mindre var det øjeblik et enormt gennembrud for de danske kvinder. De fik langt om længe stemmeret i 1915, men først næsten 100 år senere kunne Helle Thorning-Schmidt som den første kvinde indtage statsministerkontoret på Slotsholmen. I en telefon fra London, hvor hun nu bor og arbejder som direktør for Save The Child International, fortæller hun, hvad det har betydet for Danmark og for hende selv. Hendes statsministerportræt hænger nu på Christiansborg – hun er eneste kvinde blandt 15 mænd.

– Det er godt for vores samfund, at særligt unge piger og unge kvinder kan se, at alle poster er noget, de kan få lov til at prøve kræfter med. Det at have været den første kvindelige statsminister betyder, at der er nogle døre, der bliver åbnet. Ikke kun for mig selv, men allervigtigst for den næste generation af piger og kvinder. Det giver dem et håndfast bevis på, at ting, som ikke kunne lykkes før, kan lykkes nu. Hvad betyder det for dig SELV, at du har været statsminister? – Det er først og fremmest en kæmpestor ære. Det er en ære at tjene det danske folk, det er en ære hver eneste dag at få lov til at arbejde for Danmark, og det lyder lidt højstemt, når man siger det, men det er den eneste følelse, jeg sidder tilbage med. Det er selvfølgelig en fantastisk stor udfordring, men det er først og fremmest en ære at få lov til at tjene det land, som jeg elsker. Det fylder mig også med meget stor stolthed, at jeg har været med til at give den næste generation af kvinder et godt eksempel på, hvad kvinder kan. Jeg ved også, at mange unge kvinder er glade for, at jeg har holdt fast i mig selv. At de kunne SE, jeg var kvinde. Jeg er mor til to børn og har kunnet forene arbejdet med også at være familiemenneske. Jeg tror, det har gjort en forskel for rigtig mange piger og unge kvinder, at de kunne se, at man GODT kan få det hele, man behøver ikke at vælge imellem børn og familie og et politisk liv på et meget højt niveau. Sandheden er jo, at alt for mange kvindelige politikere vælger mellem børn og deres politiske liv. Ville det have været nemmere for dig at være kvindelig statsminister nummer to – hvis en anden kvinde havde gået statsministervejen først? – Ja. Jeg håber da i hvert fald, det bliver nemmere for Mette, end det var for mig. Der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig ER sværere at være den første, der skal bryde det mønster, det er, at der kun har været mænd på en post. Man SKAL bryde igennem det fiktive glasloft, der er. Det skal man bare erkende. Og så bliver det forhåbentlig nemmere for dem, der følger efter. Du er helt sikker på, at Mette kommer til det? – Helt sikker kan jeg jo ikke være, men det håber jeg da bestemt, hun gør, haha! LÆS OGSÅ: Margrethe Vestager: Politik er egentlig noget møg Hvor mødte du størst modstand undervejs? – Øh ... det er svært at sige, og jeg har også valgt ikke at tale så meget om det, fordi det let lyder som sådan et offer, og det er der ikke nogen, der vil være. Men jeg synes, kvinder i politik, og sikkert også kvinder på andre øverste poster, bliver målt på et bredere spektrum af kvalifikationer. Jeg skulle både være god mor og familiemenneske og også tough politiker. Ofte er det faktisk svært at leve op til alle de krav. Hvis man er for kynisk og for hård, siger folk, at de ikke kan mærke én, at man ikke er et følelsesmenneske. Hvis man er for følsom, synes de ikke, man kan være den kaptajn for skibet, som de fleste gerne vil have. Jeg plejer tit at sammenligne med Anders. Der var ikke nogen, der syntes, det var noget problem, at de ikke kunne mærke Anders eller ikke vidste, hvad han FØLTE. Der var ingen efterspørgsel på det, men det var der i forhold til mig. Folk ville gerne kunne MÆRKE mig mere. Vi forventer simpelthen automatisk af kvinder, at de både skal være rare og venlige, siger Helle. – Men det er ikke nødvendigvis de kvalifikationer, man egentlig vil have hos en statsminister. Dér vil man også have, at de skal være seje og træffe beslutninger og måske være en anelse kyniske. De skal tænke med hjernen frem for med hjertet. Men som kvinde skal man være mange forskellige ting på én gang – som egentlig ikke passer sammen. Man skal være både følsom og kold, og jeg mener simpelthen ikke, det er de samme krav, der bliver stillet til en mandlig statsminister. Jeg oplevede det selv i de meget store debatter som statsministerkandidat ... hvor jeg tit blev beskyldt for at afbryde og være aggressiv og den slags, som irriterede folk. Hillary Clinton oplevede præcis det samme. Hun blev også beskyldt for at være for skinger og for at afbryde og være aggressiv. Det er, fordi man faktisk synes, det er lidt irriterende, når kvinder er på den måde. Men det er samtidig ting, som man også regner med, en statsministerkandidat har. Så nogle af de krav, der er til kvinder, er så sammensatte, at det kan være svært at leve op til dem alle sammen på én gang. Der kan opstå nærmest skizofrene modsætninger. – Vi har ganske enkelt en tendens til at vurdere mænd og kvinder helt forskelligt. Man skal nok både i medierne og i det hele taget i den politiske debat være lidt bedre til at se, at det er SVÆRT at trække 5.000-6.000 års civilisationshistorie ud af den måde, vi vurderer mænd og kvinder på. Når kvinder kun har haft mulighed for at blande sig i politik de sidste 100 år, skal vi virkelig gøre noget ekstra for at vurdere mænd og kvinder lidt mere ligeligt, end vi gør i dag. Vores selvopfattelse fejler ellers ikke noget. Vi er så lige i Skandinavien, ikke? Vi har nærmest været verdens dygtigste til at udviske skæve forskelle mellem mænd og kvinder, ikke? Nå, men Norge kan i den forbindelse prale med to kvindelige statsministre, Danmark kan prale med Helle Thorning-Schmidt, og Sverige kan slet ikke prale med at have haft en kvinde på posten, hvilket Helle selv synes ”er underligt”.

Vi er ikke så langt fremme ligestillingsmæssigt, som vi selv tror? – Nej, det er vi ikke. Det er også derfor, jeg selv har været med til at starte diskussionen, efter at jeg er holdt op som statsminister. For jeg synes, vi godt kan trænge til et mildt spark bagi for at få genoplivet den her diskussion. Der er mange, der tror, vi har den perfekte ligestilling i Danmark, og så behøver vi ikke at snakke mere om det pjat. Men jeg synes stadig, kvinder på min alder har pligt til at tale om de ting, tale om, at vi stadig ikke er ligestillede, og om den ubevidste forskelsbehandling, vi stadig har i vores samfund. Den måde, vi taler om kvinder på. Den måde, vi behandler kvinder på. Dér har vi stadig en kamp at kæmpe – særligt for vores døtre. Hvor lang tid går der, før vi når dertil, at det ikke er noget issue, at det er en kvinde, der er statsminister? – Jeg tror, der går lang tid. Også fordi vi i Danmark lider af den vrangforestilling, at vi HAR ligestilling, og så behøver vi ikke at tale mere om det. Det synes jeg er et problem, for det betyder, at det ligesom er lidt forkert og irriterende at bringe det op. Jeg tror, vi skal forstå, at hvis man skal bryde med mange års civilisation, hvor mændene har haft enorme privilegier for adgang, så er der noget dybt inde i os, nærmest noget ur-agtigt, som skal ændres, for at vi kan se ens på mænd og kvinder. Det mest afgørende øjeblik i dit eget liv? – Jeg tror, det mest afgørende for mig er, at jeg blev født af en mor, som troede på piger og kvinder, og havde en far, som også troede på piger og kvinder. Min far mente, at vi piger kunne blive, HVAD vi ville. Vi kunne ligefrem blive statsministre! Og min mor har altid sagt til mig og mine søstre, at vi skulle kunne klare os selv økonomisk, vi skulle ikke være afhængige af nogen mand. Selv om det lyder ufattelig gammeldags i dag, så er det indprentet i mig, at jeg skal være selvstændig, og jeg skal sørge for at kunne klare mig selv. Så det vigtigste, der er sket for mig, er, at vi piger blev hørt i mit barndomshjem, og at min mening, selv om jeg var den yngste af tre, altid har fået lov at tælle. Det har været afgørende for mig personligt. Og hvis jeg ser på det samfundsmæssigt, så mener jeg selvfølgelig, det er afgørende, at jeg blev Danmarks – eller ikke mig – men at der KOM en kvindelig statsminister. Sig nu bare dig selv! – Jamen det BLEV også mig, og det var også godt. Men det forandrede selvfølgelig mit liv for evigt. Men det gjorde forhåbentlig også en forskel for ligestillingen i Danmark. Helle Thorning-Schmidt, 51 år Danmarks første kvindelige statsminister i 2011, i dag direktør for Save The Child International. Gift med Stephen Kinnock. Mor til Camilla og Johanna.

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt: Noget blev ødelagt omkring 1. maj