https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/november/parforhold-prim.jpg
Kærlighed og sex

Få gnisten tilbage i parforholdet

12. november 2012
af Malene Fich Weischer
foto All Over
Er der også gået lidt for meget hverdag i dit parforhold og ville du ønske, at I kunne få antændt den gode gamle gnist? Så har vi en gave til dig…

Sexolog Maj Wismann har nemlig skrevet en 12 siders e-bog med titlen "Styrk dit parforhold med gaver og oplevelser", og den kan du få gratis, hvis du følger linket længere nede i artiklen.

Guiden tager udgangspunkt i den travle hverdag, de fleste af os lever. Her kan det være svært at finde tid til hinanden og alt for mange oplever, at kærligheden lige så stille og roligt svinder bort. At være i et parforhold kræver nemlig også en indsats. En indsats for at få kærligheden holdt i kog.

Maj Wismanns gratis guide handler om, hvordan I ved hjælp af fælles oplevelser kan få kærligheden til at blomstre igen.

Du kan hente eksemplar af den gratis guide her

Uddrag fra bogen:
"Når jeg sidder med klienter i min klinik i Nyborg eller over Skype, oplever jeg ofte, at mange
af dem har sådan et lidt ambivalent forhold til det at modtage eller give gaver. På den ene
side, så er gaver en måde at vise sin kærlighed på, og det er ofte noget, man hungrer efter -
altså at føle sig elsket af sin partner. Men på den anden side, så kommer der sådan en
"bestemmer-stemme" ind, som siger: "Nu må du tage dig sammen, voksne mennesker har
ikke brug for gaver, voksne mennesker har ikke brug for at andre skal vise dem, at de er
elsket. Voksne mennesker skal tage sig sammen! Gaver er materialistiske og de er ikke
nødvendige!"

Så hvor du på den ene side virkelig længdes efter at mærke sin partners omsorg og omtanke
igennem kærlige handlinger f.eks. gaver, så bebrejder du også dig selv for at være sådan en
"needy" en, der vil ha´ og ha´ og ha´.

Men det, som vi bare glemmer, er jo, at vi mennesker, voksne som børn, føler os levende,
holdt af og betydningsfulde, når vi kan mærke, at andre har tænkt på os. Det er i vores
relationer, at kærligheden virkelig kan føles eller virkelig kan savnes. Og det er okay! Det er
sådan mennesker fungerer, og sådan skal det være. Det er helt basal psykologi.

Vi er jo for pokker ikke kæreste med en eller anden, for IKKE at føle os elsket. Så kunne vi jo
lige så godt bo alene. Men i Danmark har vi en eller anden "Man skal klare sig selv"-tanke.
Og den kommer alt for ofte til at spænde ben for, at vi VIRKELIG kan få kærligheden til at
vokse i parforholdet og begynde at arbejde med det, jeg kalder for "Kærligheden som
kunstart". Nemlig, at jo mere vi kan få hinanden til at føle sig elsket, jo sjovere er det at være
kærester og jo stærkere står vi også, når vi render ind i problemer enten i parforholdet eller
udefra - f.eks. på arbejdspladsen..."

Læs også