Sommerhoroskop
Horoskoper

Stenbukkens sommer-horoskop: Du tror måske, det er unødvendigt, men det her har du faktisk fortjent

9. juni 2023
Af astrolog Cathrine Oppenheim
Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
Måske er dette sommeren, du bør fokusere på familien, får lidt ekstra ind på bankkontoen, med fordel kan starte på en ny hobby – eller måske burde rejse alene? Læs, hvad dit horoskop siger om netop din sommer.

Generelt

Juni måned skiller sig ud. Du får en følelse af, at tingene går særligt langsomt. Det gør dig godt at sætte tempoet ned og færdiggøre dine projekter.

Dagene omkring den 19. juni er interessante, især når det gælder møder med særlige personer. I juli vil du bevæge dig rundt i områder, som er ukendte for dig. Her bliver du tvunget til at lægge al tankeaktivitet på hylden og overgive dig til ”ferietilstand”.

I august undgår du næppe at komme i debat med andre, og derfor bør du forberede dig ekstra på de samtaler, du stiller op til. Det kræves af dig, at du er konkret og med underbyggende fakta. Udlandet kan i den forbindelse være i fokus.

Kærlighed

Du ser anderledes på kærligheden. Måske har du mærket en følsom side af dig selv og set nye muligheder i dit kærlighedsliv.

Netop i juni finder du og din faste partner hinanden efter en periode, hvor der har været afsavn. Nu er forbindelsen genoprettet, og planlægger du en særlig oplevelse med din udkårne, er dagene sidst i juni optimale.

Husk, at din partner vil værdsætte din udelte opmærksomhed. Sidst i juli måned kommer der igen fokus på parforholdet, da der kan opstå uenigheder, som det kræver noget ud over det sædvanlige at løse.

Diskussioner indbyrdes præger slutningen af august.

Er du single og ønsker at finde en kæreste, bør du være opsøgende i juni. Dagene omkring den 19. juni og slutningen af juni er oplagte. Der kan blive et møde i dagene omkring 20. juli, som vil interessere dig.

Det samme gør sig gældende i august, men på det tidspunkt er du ikke længere så interesseret i at skabe varige forbindelser.

Alt i alt er du positiv i forhold til kærligheden, men nogle gange orker du ikke at være udadvendt.

Familie

Der er faldet ro over familien og boligen. I kan nyde, at der er kommet flere familiemedlemmer til. Indtil den 10. juli vil der være en del aktiviteter med familien, og der er behov for underholdning.

Det er måske ikke noget, du orker i øjeblikket, men deltager i for familiens skyld. Omkring 20. juli kan der opstå nogle kontroverser, og familieidyllen kan blive brudt i et par dage.

Stenbukkens højdepunkt

Din bedste tid i sommer ligger omkring 20. juni. Her får du gang i nogle projekter, evt. af kreativ karakter. Kærligheden kan kalde, højere end normalt, også i juni måned. Det kan være klogt at være observant, da du kan udvikle en mere seriøs relation til en potentiel partner, som du måske har datet i længere tid.

Normalt vil du fastholde dine standpunkter, men lige i denne twist og på dette tidspunkt i sommer kan du gå med til et kompromis. Det vil straks lette på stemningen.

Familien har flest ressourcer i de første to uger af august, så vent med de større familiesammenkomster til det tidspunkt. Temaer, der handler om søskenderelationer, kan komme i fokus.

Økonomi

Der kan være nogle økonomiske forhold, der dukkede op i foråret, som har sat nogle tanker i gang. Det vil formentlig ikke præge denne sommerperiode, men måske kan det være klogt, at du forholder dig til dét, som evt. kan påvirke din private økonomi på et senere tidspunkt.

Ferie

Der er lagt op til, at du kan tage den med ro og sørge for egne behov. Det bliver enten i juli eller i august, at du vælger at rulle din ferie ud. Skal du på ferie i udlandet, kan det anbefales kun at planlægge det, du kan overskue.

Derfor vil ferieophold på steder, som du kender være en stor lettelse og fordel. Eller hvad med spa? Du har fortjent lidt selvforkælelse, selv om du måske anser det for unødvendigt.

Læs også