Sommerhoroskop
Horoskoper

Krebsens sommer-horoskop: Du bør minde dig selv om, at du også fortjener kærlighed og omsorg

13. juni 2023
Af astrolog Cathrine Oppenheim
Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix
Måske er dette sommeren, du bør fokusere på familien, får lidt ekstra ind på bankkontoen, med fordel kan starte på en ny hobby – eller måske burde rejse alene? Læs, hvad dit horoskop siger om netop din sommer.

Generelt

Du har mange løse ender, der skal komme styr på, inden du for alvor kan holde ferie. Nogle opgaver eller noget, du har brugt meget tid på at finde ”hoved og hale i”, ser du på med nye øjne og opdager, hvordan du skal tackle. Du bør lægge en strategi, og følger du den, når du i mål.

I juli måned har du de bedste forudsætninger for at nyde tilværelsen, dine venner og bekendte. I slutningen af juli kan du blive blæst omkuld af nogle følelser, måske nogle, der har med din fortid at gøre.

Krebsens højdepunkt

Dagene omkring 1. juli og til slutningen af juli er sommerens bedste, så du bør lægge nogle gode oplevelser ind i kalenderen i juli. Du har størst energi og overskud i juni og juli og bør derfor foretage de fleste af dine aktiviteter i de måneder. Du har succes med at gå solo i forbindelse med dine interesseområder.

I den sidste uge af juli, finder du dit ekstra gode humør frem og er mere udadvendt og social. I august ser det ud til, at der kan komme nogle udfordringer.

Måske skiller du dig ud ”fra flokken” og går dine egne veje. Du bør senere i august fastholde din beslutning om at gå solo i dine projekter. Sommeren er forbi sidst i august, hvor det ser ud til, at du må iføre dig arbejdstøjet og løse nogle af de opgaver, som umiddelbart ser uløselige ud.

Møder du forhindringer, bør du også her lægge en strategi og være vedholdende.

Kærlighed

For Krebsen handler det ofte om sikkerhed og tryghed i kærlighed. Som oftest er det Krebsen selv, der leverer omsorg og kærlighed til andre, men i sommer bør du minde dig selv om, at det også er rart at få noget igen.

Det kan du især få i slutningen af juni og i de første tre uger af juli. Kærligheden kan blomstre til den eneste ene. Er du den i parforholdet, der tager initiativer til en romantisk aften, bør du vælge nogle dage omkring den 20. juli. Romantikken kan ose.

I det faste parforhold er der behov for en seriøs dialog i slutningen af august. Hvis ikke der bliver taget hul på en alvorlig snak, dukker problemerne sandsynligvis op igen på et senere tidspunkt.

Er du single med lyst til at møde en partner eller måske ligefrem en kommende livsledsager, er der flere chancer – især i juli måned. Måske skal du lede efter vedkommende i dit eksisterende netværk?

Der kan sagtens ”gemme” sig en potentiel kæreste i vennekredsen, som du deler særlige interesser med. Du kan i øjeblikket tiltrækkes af lidt skæve personer, hvilket giver nogle sjove oplevelser – ikke nødvendigvis romantiske.

Familie

Stemningen kan være trykket i starten af juni. Der kan være nogle forhold, som skal ændres, før familiens humør bedres. Efter den 6. juni bliver det nemmere at være sammen som familie.

Det vil især være bekvemt for dig at foretage aktiviteter med familien indtil 24. juli. Derefter er der behov for at tage det med ro og klargøre hjemmet til det kommende semester. Dagene omkring 13. august er særlig sensitive, når det handler om familien.

Økonomi

Der er ikke grund til bekymring i juni og juli, når det gælder økonomi. Dog vil der være lidt mere opmærksomhed på din økonomi i slutningen af august måned, hvor det kan være en god idé at holde øje med indtægter og udgifter.

Ferie

Det er oplagt at dyrke de fællesskaber, som du er en del af i ferien, også selv om du nok helst vil holde dig for dig selv. Du kan have nogle særlige interesser, som kræver, at du går i dybden og graver dig helt ind til ”benet”. Du er til fest og farver fra 21. juni til 23. august. Rejseoplevelser vil peake i dagene først, midt og omkring 20. juli.

Læs også