https://imgix.femina.dk/media/9f9f90d06da54b90b34f11f853dd1332.jpg
Stil

Sådan laver du et lyngbed

16. august 2010
af Mette winther
Foto: Frederich Strauss
Lyng er nøjsomme, rimelig hårdføre og stedsegrønne planter, der blomstrer på forskellige tider af året. En omhyggeligt planlagt lynghave eller ditto bed kan derfor være en stor fornøjelse året rundt. Få gode råd til, hvordan du laver dit eget bed med lyng.

Hvis du er vild med lyng og vil lave et hedebed i din have, og et godt udgangspunkt for et smukt lyngbed er en jord, der er i orden.

Tips om lyng:

  • Lyng kræver sur jord (= rododendronjord med lav pH 5-6) for at trives..
  • Lyng skal placeres i fuld sol
  • Indtil rodnettet har fået godt fat, kan det være nødvendigt at vande i tørkeperioder
  • Vinter- og forårsblomstrende lyng beskæres umiddelbart efter blomstring, mens sensommer og efterårsblomstrende lyng bør beholde toppen vinteren over for at beskytte mod vejrliget. De beskæres derfor først i det tidlige forår
  • Skær aldrig længere tilbage, end at der fortsat er grønt tilbage på busken.

Den skal være porøs og letgennemtrængelig for vand - endelig ikke kompakt, kold og klam.

Og så skal den være i stand til at holde på fugten, uden at planterne dog sopper i vand.

Det optimale lyngbed har et drænlag af sand eller sten i bunden og et vækstlag af spagnum iblandet kompost, nedfaldne blade og gran- og fyrrenåle, flis og lignende organisk materiale og evt. også sand.

Formering

Lyng tåler dårligt omplantning og kan være vanskelig at formere ved stiklinger, men de kan formeres ved frø.

Den proces kan du fremme ved at drysse et tyndt lag mellemfin spagnum ud på jorden mellem de planter, der sætter frø, og som du ønsker skal formere sig.

Vær opmærksom på, at frøformering giver stor forskellighed i de nye planter.

Gødning

I etableringsfasen kan bedet gødes en anelse med en rododendrongødning.

Læs også